To unge danske kvinder er omkommet formentlig efter at være blevet forgiftet med metanol.
De to kvinder er blandt i skrivende stund seks udenlandske statsborgere – der også tæller to australiere, en britisk kvinde og en amerikaner – som er døde efter angiveligt at have drukket metanol i Laos i Sydøstasien.
Men hvad er metanol egentlig, og hvorfor gør det folk syge?
Ét atom gør hele forskellen
Metanol er ligesom ethanol en form for alkohol - en farveløs, brændbar væske med en lugt, der minder om lugten af ethanol.
Men metanol og ethanol har forskellige kemiske strukturer. Metanol har kun ét enkelt kulstofatom, mens ethanol har to – og det er dette ene kulstofatom, der gør hele forskellen.
Det gør nemlig, at kroppen bearbejder og nedbryder metanol helt anderledes, og at metanol er langt mere giftigt end ethanol.
Metanol bruges i en række industri- og husholdningsprodukter, som for eksempel opløsningsmidler, antifrostvæske og brændstof.
Metanol er et giftstof, og indtag kan resultere i alvorlige komplikationer og død.
Hvorfor er metanol giftigt?
Den store forskel ligger i måden, kroppen metaboliserer eller nedbryder metanol.
Ethanol bliver nedbrudt i leveren til en kemisk forbindelse kaldet acetaldehyd. Acetaldehyd er giftigt, men bliver hurtigt omdannet til acetat (som også findes i eddikesyre).
Det lyder måske ikke så godt med syre i kroppen, men eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale forbrænding og blive til energi og vigtige molekyler i kroppen som vand og kuldioxid.
Metanol bliver derimod nedbrudt til formaldehyd (et kemikalie, der for eksempel bruges til lim i industrien og til at balsamere lig) og derefter til myresyre, som er en farveløs væske med en 'stikkende' lugt og det kemikalie, der får myrebid til at gøre så ondt.
I modsætning til eddikesyre, som kroppen anvender, forgifter myresyre mitokondrierne, som er cellens kraftværker, der danner energi til cellens aktiviteter.
Som følge kan en person, der bliver eksponeret for metanol, blive ramt af alvorlig 'metabolisk acidose', som er en tilstand, hvor kroppen ikke kan opretholde en normal pH-balance, og der ophobes for meget syre i kroppen.
Hurtig behandling er afgørende
Metanolforgiftning kan forårsage kvalme, opkastning og mavesmerter.
Syreforgiftningen, eller den metaboliske acidose, forårsager undertrykkelse af centralnervesystemet, som kan få personer med metanolforgiftning til at miste bevidstheden og blive komatøse (på grund af kraftig forstyrrelse af hjernefunktioner som eksempelvis alkoholforgiftning, red.), samt til at udvikle nethindeskader, der fører til synstab.
Det skyldes, at nethinderne er fulde af aktive mitokondrier og er meget følsomme overfor at blive beskadiget.
Metanol er ikke nødvendigvis dødeligt, hvis patienten kun har drukket en smule, og hurtig behandling vil i høj grad mindske skaderne.
Men permanent synsskade kan forekomme selv ved ikke-dødelige doser, hvis behandlingen ikke bliver givet hurtigt.
Hvordan behandler man metanolforgiftning?
Behandling af metanolforgiftning består hovedsagelig af understøttelse af vitale funktioner som respiration og cirkulation for at hjælpe patienten med at trække vejret.
Behandlingen kan også være lægemidler som modgiften fomepizol (som hæmmer dannelsen af giftig myresyre) og fjernelse af metanol og myresyre ved dialyse, altså fjernelse af affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet.
Hvordan ender metanol i drikkevarer?
Metanol kan ende i alle alkoholiske drikke, men der er større risiko for at finde det i drikkevarer med en højere alkoholprocent, som for eksempel spiritus, og traditionelt fremstillede drikke som frugtvine.
Metanol kan ende i alkoholholdige drikkevarer på forskellige måder. Nogle gange er det tilsat med vilje og ulovligt under eller efter fremstillingen, som en billigere måde at øge alkoholindholdet på.
Traditionelle brygningsmetoder kan også utilsigtet generere metanol såvel som ethanol og producere et giftigt niveau af metanol afhængigt af mikroberne og de plantematerialer, der bruges i gæringsprocessen.
Vær meget forsigtig!
Vi ved endnu ikke, hvordan de unge turister og backpackere endte med at blive forgiftet, men det er en god idé altid at være meget forsigtig, når du rejser - især i områder med traditionelt fermenterede drikkevarer, som Sydøstasien, det indiske subkontinent og dele af Afrika.
Det danske udenrigsministerium har ikke udarbejdet en rejsevejledning til Laos, men henviser til vejledninger fra en række andre lande som Australien, Storbritannien og Sverige. Disse advarer alle om, at man som rejsende i Laos skal være opmærksom på metanolforgiftning.
Ministeriet skriver også i en generel vejledning til unge, der skal på sabbatårsrejse eller flytte til udlandet, at de skal være opmærksomme på, at produktion af alkohol i mange lande er mindre reguleret end i Danmark - blandt andet i flere lande i eksempelvis Sydøstasien, hvor der har været eksempler på, at metanol er blevet tilsat for at gøre alkoholen billigere.
Det er sikrere udelukkende at drikke masseproducerede end hjemmebryggede alkoholiske drikkevarer, selvom rejsende forståeligt nok gerne vil prøve de lokalt fremstillede drikkevarer som en del af oplevelsen og eventyret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
