Sidste måned opdagede den indiske regering en ny mutation i Delta-coronavirus-varianten, som blev klassificeret som en særlig bekymrende variant.
Det indiske sundhedsministerium klassificerer en variant som bekymrende, så snart der er evidens for øget smitsomhed.
Den nye variant, som kaldes 'Delta plus', AY.1 eller B.1.617.2.1, har en ekstra mutation i spikeproteinet for SARS-CoV-2-virussen; den virus, der forårsager COVID-19.
Denne mutation blev fundet i prøver fra 48 personer inficeret med Delta-varianten i Indien ud af mere end 45.000 prøver.
Så hvordan er denne variant anderledes, og formår den at undvige vaccine-immuniteten?
\ Delta plus i Danmark
Ifølge Statens Serum Institut har der kun været konstateret et enkelt tilfælde af Delta plus i Danmark. Varianten er fundet i en prøve taget 21. juni 2021.
SSI skriver om Delta Plus: »AY.1. har været nævnt i sammenhæng med øget smitsomhed og nedsat effekt af neutraliserende antistoffer, men meget foreløbige data med serum fra vaccinerede tyder på, at vacciner virker.«
Kilde: SSI's rapport om corona-varianter, udgivet 7. juli 2021
Delta-varianten: Hvordan var det nu, det var?
Den mere smitsomme Delta-coronavirus-variant har spredt sig over hele kloden og er nu på vej til at blive den mest dominerende stamme i verden, ifølge Verdenssundhedsorganisationen.
Det var Delta-varianten, der førte til den voldsomme anden bølge i Indien.
Studier har fundet, at den kan replikere sig hurtigere, sprede sig lettere og binde sig stærkere til receptorerne i lungecellerne.
I et pre-print-studie, der endnu ikke er fagfællebedømt, fandt forskere i Delhi, at varianten var ansvarlig for 3/4 af 'breakthrough-infektioner' i byen, hvilket er infektion blandt vaccinerede personer.
Omkring 8 procent af disse 'breakthrough-infektioner' var Kappa-varianten, og 76 procent var Delta-varianten.
Hvordan er 'plus'-varianten anderledes?
Den nye mutation i Delta-varianten blev først påvist i Europa i marts. I juni viste det sig, at COVID-patienter i Indien også havde den muterede virus.
Denne udvikling har givet anledning til bekymring. En del forskere i Indien frygter, at mutationen kan forårsage endnu en infektionsbølge i landet.
Mutationen i virussens spike-protein er imidlertid ikke ny. Kendt som K417N, er den tidligere blevet rapporteret i Beta-varianten, der først blev fundet i Sydafrika.
Beta-varianten med denne mutation har udvist en evne til at undslippe de antistoffer, der dannes ved COVID-vaccination, i hvert fald i nogen grad.
Med andre ord er der mulighed for, at COVID-vaccinerne ikke beskytter så effektivt mod denne mutation.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Virker vaccinerne mod Delta plus?
Ifølge det indiske sundhedsministerium har Delta plus muligvis en lignende evne til at undslippe immunitet samt en evne til at reducere effekten af monoklonale antistofterapier, der bliver anvendt i behandlingen af COVID.
Mutationen er bekymrende, fordi den er placeret på en afgørende del af virussen, spike-proteinet, der bruges til at trænge ind i vores celler.
Tidligere mutationer har været på spike-proteinets receptorbindingsdomæne, der gør det muligt for virussen at binde sig til receptorer i vores celler.
De unikke mutationer i Delta-varianten betyder, at virussen i en vis grad kan undslippe immunsystemet.
Faktisk har Delta vist sig at reducere vaccinernes effektivitet i en vis grad. Det betyder, at én enkelt dosis vaccine muligvis kun leverer reduceret beskyttelse.
Endnu en vaccinedosis har imidlertid vist sig at producere antistoffer nok mod symptomatisk infektion og svær sygdom.
To stik = øget bekyttelse
Det er vigtigt at huske på, at de fleste COVID-vacciner ikke giver absolut steriliserende immunitet, men reducerer sygdommens sværhedsgrad.
Forskere i Storbritannien har fundet, at Pfizer-vaccinen havde en effektivitet på 33 procent mod Delta efter et enkelt stik og 88 procent efter begge doser.
For AstraZeneca-vaccinen var effekten kun 33 procent efter den første dosis, men beskyttelsen steg til 60 procent efter det andet stik.
Delta plus-varianten forårsager muligvis en lignende reduktion af effektiviteten af de vacciner, som i øjeblikket er i brug. Vi mangler dog stadig data om, hvorvidt det er tilfældet.
Studier er undervejs i Indien, som vurderer effektiviteten af vaccinerne mod Delta plus.
Hvad så nu?
Det er vigtigt at holde for øje, at Delta plus endnu ikke har spredt sig voldsomt, og at Verdenssundhedsorganisationen endnu ikke klassificerer den som en særlig bekymrende variant.
Særlig smitsomme varianter med potentiale til at undslippe antistoffer udgør en trussel mod bestræbelserne på at kontrollere og afbøde pandemien. Lande med lav vaccinationsrate risikerer nye udbrud.
Bør vores respons ændre sig?
På trods af mutationerne er der ikke behov for ekstra særlige foranstaltninger.
Vi skal fortsætte med at få det maksimale antal mennesker vaccineret, øge genomisk overvågning for at spore udviklingen af virussen, og sikre at vores adfærd giver spredning af virussen trange kår.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
