Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hundesnav ødelagde kvindes nyre

Annonce:

Har du en hund, giver du den sikkert en god krammer indimellem. Måske får den også et lille møs. Men det kan være, at du skal nøjes med krammeren – det er nemlig ikke helt ufarligt at dele mundvand med sin hund, viser et nyt studie fra Storbritannien. Det skriver livescience.com.

En 70-årig kvinde fra Storbritannien er et levende bevis på netop det. Hun blev kørt på hospitalet, efter hun var faldet om i sin stol. Lægerne troede først, at kvinden havde fået et slagtilfælde, da hun led af epilepsi, men det viste sig, at noget helt andet var årsagen.

Efter et par dage på hospitalet, fik kvinden hovedpine, høj feber og diarré og hendes lever begyndte at svigte.

Det viste sig, at kvinden var blevet smittet med bakterien Capnocytophaga canimorsus, som findes inden i kattes og hundes munde.

Normalt bliver man smittet med denne bakterie, hvis ens kæledyr river eller bider dig, men ifølge det nye studie, kan bakterien altså også smitte på andre måder.

Kvinden fortalte lægerne, at hun havde haft nærkontakt med sin hund tunge, så noget tyder på, at bakterien også kan smitte, hvis de firbenede kræ slikker på dig.

Det er sjældent, at personer, der er blevet smittet med bakterien Capnocytophaga canimorsus får blodforgiftning, men omkring en fjerdel af dem, der gør, dør af det.

Annonce:

Kvinden blev behandlet med antibiotika og kunne vende hjem til sin hund en måneds tid efter.

Studiet er udgivet i tidsskriftet BMJ Case Reports.

Du kan læse mere om, hvorfor du ikke skal snave med din hund i en artikel, vi tidligere har bragt her på videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.