Flyrejser er en hyppig transportform, som mange af os anvender i løbet af et år. Nogle har måske oplevet at måtte bide en smertefuld hovedpine i sig, hvis de har rejst med fly.
Denne hovedpine kan sandsynligvis have været flyrelateret hovedpine.
Flyrelateret hovedpine beskrives som en relativ smertefuld hovedpine, lokaliseret i den ene øjenregion. Den opleves som stikkende og opstår kun i forbindelse med flyrejse (du kan se Den Internationale Hovedpineorganisations klassifikation af flyhovedpine her).
Jeg har i de seneste seks år forsket i flyrelateret hovedpine med min vejleder ved Aalborg Universitet, lektor Parisa Gazerani.
I denne periode har jeg arbejdet på at give et indledende overblik over hovedpinens diagnose, mekanisme og behandling, hvilket har mundet ud i en færdig ph.d.-afhandling, som jeg skal forsvare på Aalborg Universitet inden for det næste halve år.
Især mekanismen har der været tvivl om, da man ikke har haft mulighed for at kortlægge, hvad der præcist sker i kroppen under et flyrelateret hovedpine-anfald.
Du kan læse mere om, hvad flyrelateret er, og hvordan diagnosen stilles i artiklen ’Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?’, som jeg tidligere har udgivet her på Videnskab.dk.
Hvordan skal hovedpinen behandles?
I min afhandling har jeg skrevet en forsøgsprotokol, hvor jeg giver mit bud på, hvordan flyrelateret hovedpine kan behandles.
En forsøgsprotokol er en udførlig beskrivelse af, hvordan og hvorfor et forsøg skal udføres.
Protokollen indeholder oplysninger om de specifikke krav, en forsøgsperson skal opfylde, og, i mit tilfælde, hvor meget medicin de enkelte forsøgspersoner skal indtage samt hvilke bivirkninger, de kan opleve.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Min forsøgsprotokol har været godkendt af den videnskabsetiske komite i Region Nordjylland, men den er foreløbigt afsluttet, da ingen vidste, hvordan COVID-19-pandemien ville udvikle sig på daværende tidspunkt.
I dag findes der ikke en formel behandlingsplan for hovedpinen, men der har været udført forsøg på både ikke-medicinsk behandling og medicinsk behandling (eksempelvis smertestillende i form af såkaldte nonsteroide anti-inflammatoriske præparater (NSAIDs), såsom ibuprofen).
Jeg vil fokusere på de medicinske behandlinger, eftersom det er dem, der har vist sigt at være mest effektfulde i forhold til at lindre hovedpinen. Behandlingen har været i form af migrænemedicinen triptaner.
Erfaringerne med triptaner
Triptaner er en fællesbetegnelse for præparater, man specifikt anvender til at behandle anfald af migræne og Hortons hovedpine. De virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen.
Evidensen for brugen triptaner mod flyrelateret hovedpine er stadig svag, og der mangler kliniske studier, der undersøger sammenhængen nærmere.
I 2017 udgav jeg en oversigtsartikel over flyrelateret hovedpine, som viste, at der på daværende tidspunkt var blevet beskrevet 275 tilfælde af hovedpinen. Det skal dog understreges, at antallet af reelle patienter kan være højere, da det højst sandsynligt ikke er alle patienter, som har henvendt sig til deres læge med hovedpinen.
Desuden er det også blevet estimeret i et israelsk studie, at 100 millioner flypassagerer årligt lider af flyrelateret hovedpine.
I min oversigtsartikel var der 12 patienter ud af de 275 patienter, som tog triptaner. 9 ud af de 12 oplevede efterfølgende fuldstændig hovedpinefrie flyveture.
I et tyrkisk studie udskrev lægerne triptaner til fem forsøgspersoner, og i opfølgningsperioden på tre-fire år var de helt hovedpinefrie.
Dette indikerer en meget effektfuld virkning, og netop opfølgningsperioden i det tyrkiske studie har derfor dannet baggrunden for forsøgsprotokollen i min ph.d.-afhandling, hvor jeg skal undersøge, om og hvordan triptaner virker hos en gruppe flyrejsende med flyrelateret hovedpine.
Triptaner og flyrelateret hovedpine
I min første artikel om flyrelateret hovedpine beskrev jeg, hvordan min vejleder og jeg foretog simulerede flyveture i et trykkammer, så vi kunne opsætte en eksperimentel model for hovedpinen.
Denne gang foregår mit studie under en rigtig flyvetur. Jeg vil også benytte mig af spytprøver for at måle koncentrationen af calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) både før, under og efter en flyvetur.
CGRP er et lille molekyle, som har en karudvidende effekt i hjernearterierne. Netop CGRP har vist sig at være forhøjet under et migræneanfald hos migrænepatienter. Og brugen af triptaner har vist sig at reducere koncentrationen af CGRP og dermed også lindre patienternes migræne.
Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem flyrelateret hovedpine og migræne, er det interessant at bemærke, at både migrænikere og ikke-migrænikere har anvendt triptaner mod flyrelateret hovedpine med stor succes.
Eftersom grene af trigeminus (vores femte kranienerve ud af 12 kranienerver i alt) menes at være involveret i både migræne og flyrelateret hovedpine, er det også interessant at undersøge og kortlægge, om der er en sammenhæng her eller ej.
Trigeminus-nerven har forgreninger, der går ned i øjenregiongen og tæt på bihulerne i næsen, hvor et flyrelateret hovedpine-anfald menes at udløse en aktivering af disse grene som følge af manglende trykudligning i bihulerne.
Triptaner kan være en mulighed
Enkelte studier i litteraturen har indikeret en effektiv brug af triptaner (her og her). I 2019 kunne vi præsentere en dansk patienthistorie, hvor patienten anvendte triptaner og oplevede hovedpinefrie flyveture efterfølgende.
Derfor kan det tænkes, at man vil kunne tilbyde flypassagerer denne medicin i fremtiden.
Mit studie – og forsøgsprotokollen – kan være startskuddet til flere kliniske behandlingsforsøg for andre forskere inden for feltet. Så kan vi øge evidensen for brugen af triptaner – og afkræfte virkningen, hvis det viser sig slet ikke at have nogen effekt.
Hvis vi forestiller os et scenarie, hvor triptaner bliver godkendt mod flyrelateret hovedpine, åbner det også muligheden for at indtage triptaner i form af en næsespray.
Det kan gøre det nemmere for patienterne at indtage triptaner, når det er svært at synke, eller man har en frygt for nåle ved injektioner.
Vi skal dog være opmærksomme på, at triptaner ikke vil kunne tilbydes patienter med kredsløbsproblemer på grund af sine karsammentrækkende virkning. Derfor skal triptaner tilbydes som én mulig behandling blandt andre.
Opfordring til fremtidige behandlingsstudier
Jeg nåede ikke at igangsætte forsøgsprotokollen. Den var nemlig planlagt til at gå i gang i 2020, men da var COVID-19-pandemien på sit højeste.
Stort set alle fly holdt stille på jorden, og indsamling af spytprøver fra flypassagerer blev på daværende tidspunkt vurderet til ikke at være forsvarligt.
Derfor er mit håb med forsøgsprotokollen, at den kan motivere andre forskere inden for feltet til at gennemføre kliniske studier med forskellige behandlingsmuligheder, eksempelvis triptaner, så behandlingsstrategier kan udvikles, og patienterne kan tilbydes den behandling, der passer dem bedst.
