Hjertelæge: Krav om offentlige rådata skal gælde alle

For nogle år siden forsvarede Christian Torp Pedersen medicinalvirksomheden Abbott overfor myndighederne i en sag om aktindsigt.

Christian Torp Pedersen er professor i hjertemedicin ved Københavns Universitet og overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

Uvildige forskere fra Det Nordiske Cochrane Center havde bedt Lægemiddelstyrelsen om, at få udleveret virksomhedens data fra slankemidlet Reductil.

Virksomheden var imod, og Christian Torp Pedersen skrev en udtalelse til myndighederne, hvor han argumenterede for, at aktindsigt var en dårlig idé.

Ikke kun i Danmark

I den specifikke sag kæmpede han altså for, at dataene forblev hemmelige. Men set i et større perspektiv er han faktisk enig med forskerne fra Det Nordiske Cochrane Center i, at åbenhed om data er en god ting.

»Jeg er tilhænger af åbenhed, men det er min faste overbevisning, at man skal stille sådan et krav internationalt, så man får ens regler i alle lande,« siger Christian Torp Pedersen og fortsætter:

»Principielt ville det være nyttigt om alle oplysninger på afsluttede undersøgelser var tilgængelige for forskning stort set fra det øjeblik, de var afsluttet, så uafhængige forskere har en mulighed for at arbejde med data. Men det må ikke være en dansk regel alene, som gør Danmark til et uheldigt sted at forske,« siger han.

Læge og ph.d.-studerende Anders W. Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center er enig i, at det ikke giver mening, at det kun er den danske Lægemiddelstyrelse, som offentliggør forsøgsrapporter og protokoller. Hvis sådan en regel kun gjaldt nogle steder, ville virksomhederne kunne smyge sig uden om ved strategisk at markedsføre deres lægemidler i de lande, hvor der ikke stilles krav om adgang til data.

»Der skal selvfølgelig være enighed om at gøre data offentligt tilgængelige internationalt,« siger han.

Forskel på persondata og personlige data

Enigheden stopper dog, når det kommer til at konkretisere, hvilke data, de uvildige forskere, skal have adgang til, og hvilke data, der er så følsomme, at de skal hemmeligholdes.

Jeg er tilhænger af åbenhed, men det er min faste overbevisning, at man skal stille sådan et krav internationalt, så man får ens regler i alle lande

Christian Torp Pedersen, professor i hjertemedicin og overlæge

Christian Torp Pedersen mener, at det er vigtigt at beskytte patienternes personlige data via nogle internationale regelsæt og strukturer.

»Beskyttelse af individet opfattes ofte alene som kryptering af cpr-nummer og lignende lette data, men hvis man har adgang til hundredvis af oplysninger omkring en enkelt patient, så vil nogle individer kunne identificeres - og måske ønsker de ikke, at alle kender en række af deres helbredsoplysninger,« siger Christian Torp Pedersen.

Anders W. Jørgensen mener ikke, at en offentliggørelse af alla rådata vil give problemer på den front. Patienternes personlige oplysninger optræder nemlig slet ikke i forsøgsrapporterne, understreger han.

»Jeg er enig i, at patienterne, som deltager i forsøg, skal beskyttes - også deres personlige oplysninger, men sådanne oplysninger findes ikke i forsøgsrapporterne eller protokollerne,« siger han.

Han mener, det er en misforståelse at opfatte oplysninger om for eksempel kropsvægt, blodtryksværdier eller beskrivelse af skadevirkninger som personlige.

Jeg er enig i, at patienterne, som deltager i forsøg, skal beskyttes - også deres personlige oplysninger, men sådanne oplysninger findes ikke i forsøgsrapporterne eller protokollerne

Anders W. Jørgensen, læge og ph.d.-studerende ved Det Nordiske Cochrane Center

»Forsøgsrapporterne indeholder alene patientnumre, som kun kan bruges til identifikation af patienterne, hvis man også er i besiddelse af den liste, som kobler numrene med patienternes navne eller personnumre. Denne liste skal selvfølgelig ikke offentliggøres,« siger han.

Ombudsmand banede vejen på EU-plan

På det punkt får forskerne fra Det Nordiske Cochrane Center opbakning fra Den Europæiske Ombudsmand.

Cochrane-forskerne kender hans holdning, fordi de i 2007 søgte aktindsigt om to andre slankemidler i det europæiske lægemiddelagentur EMA. Agenturet ville ikke give forskerne aktindsigt, fordi der efter dens vurdering var tale om forretningshemmeligheder.

»Vi klagede derfor til den Europæiske Ombudsmand, som inspicerede de rapporter, vi bad om at få kopi af, hvorefter han konkluderede, at det ikke var muligt i materialet at identificere konkrete patienter. Han anklagede også agenturet for dårlig administration i en pressemeddelelse, hvorefter agenturet gav os aktindsigt,« siger Peter C. Gøtzsche, der er leder af Det Nordiske Cochrane Center.

Christian Torp Pedersen synes ikke, at det er etisk forsvarligt at gøre alle data offentligt tilgængelige, men han mener, at man godt kan åbne betydeligt mere op, end man gør i dag.

»Problemerne kan løses tilfredsstillende - som det for eksempel er gjort i forskerordningen i Danmarks Statistik,« siger han.