Hvert år bliver mellem 300 og 400 hundrede danskere opereret for den aggressive form for hjernekræft GBM (Glioblastoma multiforme), som opstår fra hjernens støtteceller.
En kræftform som lægerne kun kan behandle livsforlængende, og hvor kun cirka 50 procent af patienterne stadig lever, når der er gået to år efter diagnosen.
En tidlig diagnosticering er ligesom ved andre kræftformer afgørende for chancerne for overlevelse. Og et nyt forskningsresultat kan måske lede til tidligere diagnosticering i fremtiden, end det er muligt i dag.
Et internationalt forskerhold har nemlig fundet ud af, at kræftcellerne vandrer ud i blodet hos op imod 20 procent af patienter med GBM.
»Det er et meget interessant forskningsresultat, fordi vi tidligere har antaget, at det kun skete i sjældne tilfælde,« siger professor i neurokirurgi på Aarhus Universitets Hospital Jens Christian Hedemann Sørensen.
Han forklarer, at det er vigtig viden, som i fremtiden måske vil komme danske patienter til gode i form af en ny form for screening eller diagnosticering af patienterne via en blodprøve.
Men det kræver, at forskerne finder flere markører på hjernekræft i blodet, da det er for usikkert at basere en screening eller en diagnosticering på, at 20 procent med hjernekræft har hjernekræftceller i blodet.
Organdonerer kan have spredt kræftceller
Forskningsresultatet, som er udkommet i Science Translational Medicine, ser dog lige nu ud til i højere grad at kunne få konsekvenser for organdonation i udlandet.
Det internationale forskerhold bag opdagelsen foreslår nemlig i forskningsartiklen, at man begynder at screene potentielle organdonerer for GBM.
Det skyldes, at man i udlandet hidtil ikke har stået tilbage for at anvende organer fra donerer med GBM-kræftformen i hjernen med det resultat, at det er sket, at modtagere af et organ har udviklet tumorer i kroppen baseret på hjernekræftceller fra donoren.
Det sker dog, ifølge Jens Christian Hedemann Sørensen, kun yderst sjældent, at kroppen udvikler tumorer baseret på kræftceller i hjernen.
Derfor har man heller ikke troet, at det var så almindeligt, at kræftcellerne bevægede sig ud i kroppen.
Professor: Vær ikke bekymret for danske organtransplantationer
Men hvis du eller en pårørende har fået transplanteret et organ, skal du dog ikke være bekymret, hvis det er sket i Danmark.
Risikoen for at pådrage sig den dødelige hjernekræft efter en organdonation har nemlig aldrig været tilstede i Danmark, forklarer Jens Christian Hedemann Sørensen:
»I Danmark har vi den klare holdning, at vi ikke transplanterer organer fra donorer med kræft-sygdomme.«
Immunforsvaret kan være mere effektivt end hidtil troet
Ud over forskningsresultatets mulige effekt på fremtidens organdonationer i udlandet, kan forskningsresultatet også give forskerne en vigtig ny viden om, hvordan kroppen selv kan bekæmpe kræftcellerne.
»Det er særligt forskningsmæssigt interessant, hvorfor kræftceller fra hjernen som regel ikke sætter sig som metastaser i kroppen, når de findes hos 20 procent af patienterne. Det siger en hel del om immunforsvarets evne til at bekæmpe kræftcellerne for hjernen. Måske ser hjernekræftcellerne mere fremmedartede ud, når de kommer fra hjernen, og derfor er de lettere at opdage,« siger professoren.
Tidligere har forskerne ment, at det i høj grad var den såkaldte hjernebarriere, som holdt hjernekræftceller væk fra kroppen, og at det var en forklaring på, at man dengang kun kendte til få tilfælde, hvor kræftceller vandrede ud i kroppen.
Hjernebarrieren adskiller kroppens immunsystem fra hjernens immunsystem. Og den sørger også for, at kun ilt og de helt rigtige næringsstoffer kommer ind til de særlige nerve- og støtteceller i hjernen.
