Harry Potter-forfatteren J. K. Rowling beskrev for nylig i et tweet, hvordan vejrtrækningsøvelser hjalp hende igennem en COVID-19-infektion.
I en meget delt Youtube-video anbefaler en britisk læge at tage dybe indåndinger og holde lidt på vejret, før man ånder ud igen. Efter fem repetitioner anbefaler han, at man afslutter med et kraftigt host.
Også CNN-værten Chris Cuomo har delt sin positive oplevelse med teknikken, ifølge Newsweek.
Kan vejrtrækningsøvelserne hjælpe COVID-19-smittede?
Det er ikke usædvanligt at bruge vejrtrækningsøvelser i behandlingen af luftvejssygdomme som eksempelvis KOL.
Målet er at få slim op fra lungerne, finde den rette dosering af medicinen samt holde luftvejene åbne, siger læge Michael Niederman fra Weill Cornell Medicine i New York til New Scientist. Her hjælper et ordentlig host efter vejrtrækningsrepetitionerne med at bringe slim op, ifølge Michael Niederman.
Det er dog usikkert, om åndedrætsøvelser har nogen effekt mod coronavirus, siger Hege Clemm.
Hun er overlæge ved børne- og ungdomsklinikken ved Haukeland universitetshospital i Norge samt projektleder for EILO-gruppen, der udreder og behandler patienter med vejrtrækningslidelser, som kan forveksles med astma. Det har forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, tidligere omtalt.
»VI ved for lidt om COVID-19 til at kunne sige, om vejrtrækningsøvelserne kan hjælpe - eller eventuelt hvilke,« påpeger Hege Clemm.
\ Normal vejrtrækning
- En rask person trækker vejret 12-16 gange i minuttet. Er man syg, har man ofte flere vejrtrækninger.
- Det er godt altid at trække vejret roligt helt ned i maven.
Kilde: Rigshospitalet
Slim eller tør hoste?
Hege Clemm har ikke set den omtalte video, hvor den britiske læge anbefaler en række vejrtrækningsteknikker mod COVID-19, men hun fortæller, at øvelserne, som bliver beskrevet, ofte bruges i tilfælde af slim i luftvejene.
Men de fleste patienter, som udvikler hoste ved COVID-19, oplever tør hoste, indvender Ema Swingwood fra Assosiaction for Chartered Physiotherapists i samme artikel.
Lige dét påpeger Hege Clemm også.
»Det lader ikke til, at slim er et udbredt symptom i tilfælde af COVID-19 - i hvert fald ikke i starten,« siger hun og fortsætter:
»Vejrtrækningsøvelser kan ikke afværge smitte og vil formentlig heller ikke have noget at sige i forhold til sygdomsforløbet. Her ser det ud til, at andre faktorer spiller en større rolle.«
Vejtrækningsøvelser skal tilpasses den enkelte
Hvis patienten har brug for at få slim op, kan øvelserne - som kaldes slimmobiliserende øvelser - være hensigtsmæssige, ifølge Hege Clem.
»Slim danner grobund for bakterier, og det er derfor vigtigt at få det op og ud. Det gælder for alle, men især for personer med lungesygdomme er det et problem.«
Der findes forskellige vejrtrækningsøvelser og hjælpemidler, hvis man vil træne vejrtrækningen, ifølge Hege Clemm.
Hun understreger dog, at forskningen har fundet varierende resultater.
»Både resultater og metoder varierer i forhold til, hvad an ønsker at opnå, samt patientens grundlæggende tilstand,« siger hun og fortsætter:
»Derfor skal vejrtrækningsøvelserne og hjælpemidlerne tilpasses hver enkelt patient. Det må ikke bare være et generelt råd eller tiltag.«
\ Vejrtrækningsøvelser fra Rigshospitalets fysioterapeuter
Fysioterapeuterne på Rigshospitalet har lavet en guide med øvelser til personer med vejrtrækningsbesvær.
Øvelserne kan dog, som artiklen her påpeger, ikke forhindre, at man bliver syg af coronavirussen, og der er heller ikke evidens for, at de mindsker risikoen for, at man får et alvorligt sygdomsforløb.
Tal derfor med din læge om, hvorvidt lungeøvelserne er en god ide for dig. Har du problemer med at trække vejret, skal du ikke forsøge at håndtere potentielt farlige symptomer selv.
Ved tør hoste bør man ånde gennem næsen
Men dybe, gode indåndninger er generelt værd at anbefale, siger Ema Swingwood til New Scientist.
Lungerne bevæger luften frem og tilbage i lungerne ved indånding og udånding og udveksler ilt og kuldioxid mellem lungeblærerne og blodet, så iltindholdet i kroppen bliver øget og kuldioxidniveauet mindsket.
»Men har man tør hoste, bør man ånde gennem næsen - ikke munden,« ifølge Ema Swingwood.
»Man risikerer at irritere en eksisterende tør hoste ved at suge for meget luft ind. Det er bedre at ånde gennem næsen. Næsen opvarmer og fugter den luft, man indånder,« siger hun til New Scientist.
Alle med vejrtrækningsproblemer bør kontakte lægen
Både Ema Swingwood og Hege Clemm understreger, at alle, som har problemer med at trække vejret, først og fremmest skal søge hjælp - og ikke forsøge at håndtere potentielt farlige symptomer selv.
»Hvis man får vejrtrækningsproblemer og mistænker, at man har COVID-19, skal man kontakte lægen, siger Hege Clemm til forskning.no.
Det skal man også gøre, hvis man har vejrtrækningsproblemer, men ikke har mistanke om COVID-19, understreger hun.
»Sundhedsvæsenets smitteværnstiltag er så gode, at man ikke skal være bange for at blive smittet, fordi man opsøger lægen.«
\ Læs mere
Vejrtrækningstiltag på hospitalet
På hospitalet er der flere redskaber, som har til formål at hjælpe patienter med vejrtrækningsproblemer.
»Overvågning, iltbehandling og slimmobiliserende behandling og vejrtrækningsteknikker. Men det er ikke noget, som ellers raske personer behøver at tænke på derhjemme.«
Hverken Ema Swingwood og Hege Clemm mener, at vejrtrækningsøvelserne vil kunne afværge, at man bliver smittet med coronavirus.
Vejtrækningsøvelser kan ikke afværge smitte
Åndedrætsøvelser vil heller ikke forhindre, at man bliver syg af coronavirussen eller mindske risikoen for, at man får et alvorligt sygdomsforløb, siger Hege Clemm.
»Hygiejnetiltag og afstandstiltag er vigtigst derhjemme. Desuden skal man holde sig fysisk aktiv samt følge smitteværnsreglerne,« siger Hege Clemm.
Vejrtrækningsøvelserne spiller en stor rolle i behandlingen af luftvejssygdomme, men de skal tilpasses den enkelte patient og dennes sygdom.
»I tilfælde af COVID-19 blandt ellers raske personer er der kun behov for vejtrækningsøvelser, når patienten er blevet indlagt i forbindelse med et alvorligt forløb.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
