Her er de 10 mest populære artikler, forskerne har skrevet

Forskerzonen er i denne uge blevet relanceret med et splinternyt design og sit helt eget univers.

I den anledning giver vi dig forskernes 10 mest læste artikler på Forskerzonen siden august 2016, hvor det udviklede sig fra at være et blogunivers til egentlige artikler med ansættelsen af egen redaktør og støtte fra Lundbeckfonden.

10. Tusindvis af fund fra stor ekspedition til vikingetidens første by

Perler, amuletter, mønter og tabte kamme til hundelorte, afgnavede ben og et stykke af en meget velholdt lyre. Med højteknologiske metoder har danske arkæologer udgravet gaderne under Ribe.

Nu skal alle fundene give svarene på, hvordan vikingetidens første by blev til, skriver professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, Søren M. Sindbæk i denne artikel.

9. 'Hold dig fra Allan, eller du skal dø'

'... Allan er min og kun min. Fat det'.

Hvad skal der til for, at noget bliver opfattet som en trussel? Og hvilke sproglige træk er på spil i trusler?

Det undersøger et forskningsprojekt på Københavns Universitet, der forsker i trusselsbeskeden som genre.

Trusler kan være direkte, indirekte, afpressende og nogle gange ‘blot’ advarsler. Mange af dem er absurde, og du kan læse om forskningen her.

8. Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær

Siden opdagelsen af Borgring i 2014 - en af Harald Blåtands 5 store ringborge - har store udgravninger kunne fortælle nye historier om vikingetiden.

Borgene kortlægger blandt andet de strategiske overvejelser, som Harald Blåtand måtte gøre sig som konge.

De var et kystforsvar – ikke vikingeborge, men i praksis 'anti-vikingeborge', skriver professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, Søren M. Sindbæk.

7. Fabriksarbejdere fik tykke knogler af at arbejde med næsten uddødt mineral

Du har måske hørt folk bruge vendingen 'jeg er ikke tyk – jeg har bare store knogler!'

Men for dem, der arbejdede med mineralet kryolit, var tykke og tunge knogler helt bogstaveligt et problem.

Det skete blandt andet i forbindelse med aluminiumsproduktionen i det centrale København for bare 80 år siden.

Jorid Birkelund Sørli, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fortæller den historie - med billeder af knoglerne - i artiklen her.

6. Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Det er en god idé at holde lidt igen med pizza, chips, feta og alle de andre saltholdige måltider, hvis du har forhøjet blodtryk. Det har man vidst længe.

Men nyere forskning viser, at der skal mere til: Også kalium spiller en vigtig rolle, og derfor kan du med fordel passe på dit blodtryk ved at spise for eksempel æbler og nødder.

Boye L. Jensen, professor og forskningsleder ved Kardiovaskulær og Renal Forskning på Syddansk Universitet, forklarer i denne artikel, hvad forbindelsen er mellem kalium, salt og et højt blodtryk.

5. Tarmbakterier er nøglen til et godt helbred

Tarmen er det hotteste sted i kroppen i disse år, hvor det vrimler med nye forskningsresultater og bogudgivelser om tarmbakterier.

Dyrlæge, ph.d. og postdoc Katja Maria Bangsgaard Bendtsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forklarer her, hvorfor tarmbakterierne er afgørende for din sundhed.

Hun anbefaler blandt andet, at man lader børnene rulle sig i skidt og springer et bad eller to over, for på den måde hjælper du deres immunsystem til at blive balanceret og sundt!

4. Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin

Har du lidt ondt i hovedet i dag? Så kan det være fristende at tage en smule let smertestillende medicin.

Men ny forskning har vist, at smertestillende medicin af typen NSAID, som vi kender fra ibuprofen eller ipren, kan have alvorlige bivirkninger.

I denne artikel giver professor Boye L. Jensen svaret på, hvordan medicinen virker, og hvordan du mindsker risikoen for at skade kredsløbet.

3. Tyngdekraften findes kun i dit hoved

Findes tyngdekraften?

Tyngdekraften er blot én forklaring ud af mange på, at æblet falder mod jorden. Og de er alle er lige opdigtede.

Det skriver Niels Jakob Søe Loft, ph.d.-studerende i fysik og astronomi ved Aarhus Universitet, i denne artikel.

2. Vil kæmpestjernen Betelgeuse forårsage dommedag?

Hvor højt et brag vil det give, når et rødglødende himmellegeme i vores egen galakse springer i luften? Det vil vi nok ikke kunne finde ud af, for så ville vi selv blive udslettet med det samme. Eller hvad?

Kæmpestjernen Betelgeuse har været kilde til dommedagsprofetier. Den er nemlig døende, og dens eksplosion vil udlede mere energi, end vores egen sol når at producere i hele sin levetid.

Betyder det, at vi skal sige farvel til vores kære og 'leve mens vi gør det, og elske mens vi tør det', inden vi lige om lidt alle sammen bliver udslettet? Hør forklaringen i denne artikel af Bertil Dorch, astronom og bibliotekschef fra Syddansk Universitet, og Majken B. E. Christensen, formand for Astronomisk Selskab.

1. Tænk over dette, før du støtter, at alle over 18 år automatisk registreres som organdonorer

Et borgerforslag om 'formodet samtykke', hvor danskerne fremover automatisk registreres som organdonorer, skal til afstemning i Folketinget.

Men forslaget skævvrider desværre fakta, bruger misvisende argumenter og ignorerer forskningen på området.

Det skrev Pelle Guldborg Hansen, ph.d., lektor og adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, i denne kommentar, som er den mest populære på Forskerzonen.