Grønlandske børn bliver højere og sundere

En flok skolebørn løber ned ad bakken mod Knud Rasmussen-museet i Ilulissat, Vestgrønland.

For øjet, der dagligt ser gruppen af børn smutte forbi, er det måske knap så synligt. Men for den, der kun besøger Grønland med mange års mellemrum, står det næsten klart med det samme:

Børnene ser høje ud. I hvert fald i forhold til tidligere generationer.

Det er der en grund til. Ikke kun i Ilulissat, men også i hovedstaden, Nuuk, og andre grønlandske byer og bygder.

For tiderne er forbi, hvor drenge og piger i Grønland kunne betragtes som små.

Det er et af hovedresultaterne i en ny undersøgelse af grønlandske børns højde og vægt, som vi i en forskningsgruppe fra blandt andet Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, regionshospitalet i Ilulissat, Odense Universitetshospital (OUH) og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU) for nyligt har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Acta Paediatrica.

Inuitbørn har indhentet europæere

Gennem adskillige generationer har inuit i Grønland, Canada og Alaska ellers haft en helt speciel kropsbygning i forhold til mænd og kvinder med europæiske rødder.

Inuit var således lavere end europæere, men vejede alligevel det samme.

Undersøgelser fra 1996-1997 viste for eksempel, at grønlandske mænd og kvinder i gennemsnit var henholdsvis fem og syv centimeter kortere sammenlignet med mænd og kvinder i Danmark.

Sådan er det ikke længere. I en årrække har man kunnet se dette på gaden og i de grønlandske hjem, og nu er en del af de iagttagelser blevet videnskabeligt dokumenterede.

279 drenge og piger fra Grønlands hovedstad, Nuuk, og landets tredjestørste by, Ilulissat, har deltaget i undersøgelsen.

I deres sygehusjournaler og sundhedsplejerskejournaler er der fundet målinger af deres højde, vægt og hovedomfang, fra fødslen og frem til de blev mellem 6 og 10 år.

Disse målinger er blevet brugt til at beregne, hvordan grønlandske børn i gennemsnit vokser, fra fødslen og frem til før de går i puberteten, hvilket vil sige til otte år for piger og ni år for drenge (for langt de fleste er det senere, men for at undgå at medregne dem, der går tidligt i puberteten, har vi valgt disse aldre).

Nye grønlandske vækstkurver gør det muligt at følge børnene bedre

Sammenlignet med danske børns vækst, som senest er blevet undersøgt i 2014, viser det sig, at drenge og piger i Grønland i dag stort set er ligeså høje som danske børn, i hvert fald indtil de når puberteten, da vi endnu ikke har tal for, hvordan det ser ud fra puberteten og fremefter.

Og faktisk vejer de mere.

Derfor er der i forbindelse med undersøgelsen af de grønlandske børns højde, vægt og hovedomfang lavet nogle særskilte vækstkurver for både grønlandske drenge og piger.

Disse vækstkurver viser, hvordan en gennemsnitlig grønlandsk dreng og pige vokser.

Denne viden er vigtig, når læger og sundhedsplejersker skal vurdere, om børn vokser, som de skal, da ændringer i et barns vækst kan være udtryk for, at barnet ikke trives eller på anden måde fejler noget, der skal undersøges yderligere.

Tidligere har man brugt danske vækstkurver i Grønland, men nu er det altså muligt at supplere med grønlandske vækstkurver.

Grønlandske børn er store fra fødslen

Et kig på vækstkurverne for de grønlandske børn viser, at de gennem det første leveår faktisk er længere end danske drenge og piger.

Mens en grønlandsk dreng i gennemsnit er 77,9 centimeter lang efter 1 år, måler en dansk dreng i gennemsnit 77,0 centimeter.

Samme forskel gør sig gældende for grønlandske og danske piger, der i gennemsnit er henholdsvis 76,0 og 75,0 centimeter lange efter 1 år.

Grønlandske børn er således store fra fødslen, hvilket tyder på, at noget af forklaringen på det ændrede vækstmønster kan findes i fostertilværelsen.

Det er velkendt, at overvægtige mødre føder store børn. Også selv om mødrene ikke selv var store som børn.

I undersøgelsen af de 279 grønlandske drenge og piger viste det sig, at en stor del af børnenes mødre faktisk var overvægtige gennem graviditeten.

På den anden side røg mange af mødrene også. Men selvom mødre, der ryger, ofte føder små børn, tydede det altså her på, at overvægt havde større betydning end rygning for børnenes størrelse i det første leveår.

En anden forklaring på, at grønlandske børn i dag vokser på linje med danske børn, er, at mange grønlændere i dag har en eller flere forfædre, som kommer fra Skandinavien. Genetisk ligner grønlændere i stigende grad europæere i forhold til tidligere.

Undersøgelser af generne hos grønlændere har vist, at omkring en fjerdedel af generne hos en gennemsnitlig grønlænder i dag kommer fra Skandinavien.

Grønlandske børn taber lidt i højden i puberteten

De grønlandske børns nye vækstmønster kan dog ikke udelukkende forklares med gener og den påvirkning, de får fra deres moder, inden de bliver født.

For godt nok er grønlandske børn i dag som udgangspunkt store fra fødslen. Men de formår stort set at fortsætte med at vokse som danske børn gennem hele barndommen, selv om især de grønlandske drenge dog taber lidt i højden i forhold til de danske børn i årene inden puberteten.

Hvor en 8-årig grønlandsk dreng i gennemsnit er 130,0 centimeter høj, er en jævnaldrende dansk dreng 131,8 centimeter høj.

Til sammenligning er 8-årige grønlandske og danske piger i gennemsnit henholdsvis 129,4 og 130,0 centimeter høje.

Grønlandske børn er mindst ligeså sunde som danske

Flere forhold kan forklare, at grønlandske børn bliver højere i forhold til tidligere.

Først og fremmest er levevilkårene i Grønland, ligesom i mange andre lande, gennem de seneste mange år blevet forbedrede, så børn får en tilstrækkelig sund og nærende kost.

Med til forbedrede levevilkår hører også bedre helbred.

I en tidligere undersøgelse af, hvor hyppigt grønlandske børn går til lægen, samt hvad de fejler, har vi vist, at grønlandske børn stort set fejler det samme som børn i Danmark, og at de faktisk går færre gange til lægen end danske børn.

Helbredet hos grønlandske drenge og piger er tilsyneladende i dag ligeså godt som danske børns, hvis ikke bedre.

De har i dag ikke flere alvorlige eller kroniske sygdomme, hvilket tidligere kunne forklare, at grønlændere ikke blev så høje. Langvarig sygdom som for eksempel tuberkulose kan nemlig medføre, at børn ikke vokser så meget, som de har potentiale til.

Men ingen af de 279 undersøgte børn havde kroniske sygdomme, som kunne hæmme den måde, de voksede på.

Væksten fortsætter

Gruppen af skolebørn fra artiklens indledning er for længst nået ned ad bakken i Ilulissat.

En dreng kommer nu den anden vej på en mountainbike. Cyklen ser noget stor ud til ham. Men hvis han også gennem teenageårene skyder i vejret som danske drenge, skal han nok komme til at passe den.

Hvordan han og andre grønlandske drenge og piger konkret vokser som teenagere er endnu ikke undersøgt. Det samme gælder den såkaldte sluthøjde for nutidens grønlandske børn.

Yderligere studier må forsøge at besvare disse spørgsmål.

Denne artikel er co-publiceret med vores internationale søstersite ScienceNordic og The Conversation.