Grøn te og kræft: Forskere kritiske over for studie fra Kræftens Bekæmpelse

Det var en af de helt store kræftnyheder i 2024, i hvert fald når det kom til opmærksomhed i medierne:

Kræftens Bekæmpelse har vist en sammenhæng mellem grøn te og chancen for at overleve kræft i æggestokken.

Eller som Allan Jensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, udtrykte det over for TV 2:

»Vores resultat viser, at kvinder, der drikker 1-2,5 kopper grøn te om dagen før deres kræftdiagnose, de har 16 procent større chance for at overleve deres kræftsygdom, i forhold til kvinder der ikke drikker grøn te.«

Og det var ikke blot hos TV2, at historien fik omtale. Også andre landsdækkende medier som Berlingske, sider såsom Netdoktor.dk og ikke mindst Kræftens Bekæmpelses egne kanaler spredte budskabet bredt.

Men ifølge to forskere, som Videnskab.dk har talt med, er der dels en række begrænsninger i forskningen bag den påstand – og så mener de, at Kræftens Bekæmpelses udtalelser kan give forkerte indtryk:

»For almindelige mennesker lyder det (den øgede overlevelseschance, red.), som om de har dokumenteret, at det er, fordi patienterne drikker grøn te,« udtaler Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

»Men det er der altså alt for mange usikkerheder til, at man kan sige. Det her er simpelthen ikke et studie, man kan bruge til ret meget.«

Allan Jensen fra Kræftens Bekæmpelse er ikke enig i kritikken og står ved sine udtalelser:

»At det skulle give et forkert indtryk, må stå for jeres kilders egen regning. Vi har hverken på skrift eller i tale påstået en kausal sammenhæng mellem det at drikke grøn te og overleve kræft,« fastslår han over for Videnskab.dk.

Videnskab.dk dykker ned i forskningen i selskab med begge parter for at blive klogere på, hvordan forskere arbejder med denne type helbredsstudier.

Er der skjulte faktorer?

I det omtalte kræftstudie har forskerne fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse brugt spørgeskemaer, som knap 6.000 kvinder verden over har svaret på, efter de er blevet diagnosticeret med æggestokkræft.

Her svarer de på en række spørgsmål om, hvordan de husker deres livsstil, før de fik diagnosen – blandt andet om de drak grøn te eller ej, og hvor mange kopper de drak dagligt.

Og der var tilsyneladende højere overlevelsesrate blandt dem, der svarede, at de havde drukket grøn te, end hos dem, der ikke havde drukket grøn te.

Altså må grøn te betyde bedre chancer for at overleve æggestokkræft… eller hvad?

»Ikke nødvendigvis, for med sundhedsstudier som det her skal man passe meget på, at man ikke overser det, man kalder for ‘confounders’,« forklarer Karsten Juhl Jørgensen.

En confounder betyder, at der kan være andre ting, som også har indflydelse på resultatet – et forbehold, som ofte har stor betydning i sundhedsforskning. Havde dem, der drak grøn te, for eksempel samtidig mindre stressende jobs? Var de vokset op tættere på osende trafik, og hvor meget røg deres forældre?

»Det at drikke grøn te er jo sandsynligvis forbundet med en lang række af andre sunde livsstilsfaktorer, og der skal kun en meget lille overset fejlkilde til for fejlagtigt at se en så beskeden gavnlig effekt som i dette studie,« lyder det fra professoren.

Men det har forskerne bag studiet taget højde for, svarer Allan Jensen:

»Vi har justeret for uddannelsesniveau, BMI, rygning og fysisk inaktivitet. Det er traditionelle mål for en sund livsstil. Så hvad vi ellers skulle have korrigeret for, kan jeg ikke umiddelbart se.«

Det kunne vel for eksempel være kost?

»Det har vi faktisk også taget med i betragtning, da vi har justeret for totalt energi-indtag, indtag af mælkeprodukter og sukker. Så vi har prøvet at justere for forskellige livsstilsfaktorer og kost, og det påvirkede ikke resultaterne særligt meget.«

Han medgiver, at confounders ikke kan udelukkes – »for eksempel variation i adgang til sundhedsydelser, som vi ikke har information om« – og at der er begrænsninger i forskernes viden om den grønne te, som kvinderne har indtaget; hvilket mærke det var, hvor længe posen lå i koppen, hvor stor koppen var og så videre.

Det bliver i øvrigt åbent adresseret i studiet, påpeger han.

Har forskerne været »på fisketur« i data?

Anne Helby Petersen, adjunkt i biostatistik ved Københavns Universitet, er heller ikke udpræget begejstret for studiets måde at drage statistiske konklusioner på.

»Set ud fra mit felt er der nogle væsentlige problemer i det her studie,« siger hun til Videnskab.dk.

»Når man laver den her slags statistiske undersøgelser, så vil der være 5 procents risiko for, at man ser et resultat på grund af statistisk usikkerhed. Sagt med andre ord vil der for hver 20 tests typisk være ét resultat, der viser en effekt ved en ren tilfældighed.«

Sådan en udregning er helt normal og efter bogen, påpeger hun.

»Men de har jo lavet i hvert fald 36 forskellige tests på ting såsom kaffe, urtete og grøn te. At de ser et resultat på bare én af dem (om grøn te, red.) kan derfor statistisk set afskrives som en ren tilfældighed.«

Ifølge Anne Helby Petersen ligner det, at forskerne bag studiet været på det, hun betegner som en ‘fisketur’:

»Hvis man bliver ved med at ‘fiske’ længe nok efter forskellige kategorier af ting og sager – forskellige drikke, den ene slags te og den anden slags te, så meget te og så lidt te – så vil man statistisk set på et eller andet tidspunkt fange noget, der boner ud og viser en effekt – også selvom det er rent tilfælde.«

Allan Jensen kalder kritikken for ‘rimelig’, men siger:

»Som det jo altid er med statistiske analyser, kan vi selvfølgelig ikke 100 procent udelukke, at det er et tilfældigt fund. Det er et grundvilkår inden for al epidemiologisk forskning,« siger han.

Han mener dog, at der er forskellige forhold, der er med til at styrke sandsynligheden i grøn tes favør:

»Vi har en velbegrundet hypotese om, at visse stoffer, der i højere grad findes i grøn te end i sort te og kaffe, kan have betydning for kræftcellers vækst. Tidligere studier har også vist en sammenhæng mellem grøn te og overlevelsen efter æggestokkræft, men ikke mellem sort te, kaffe og overlevelsen efter æggestokkræft,« siger han og tilføjer.

»Og så underbygger det også hypotesen, at vi ikke ser en effekt ved mindre end én kop grøn te dagligt, men kun ved flere.«

Giver Kræftens Bekæmpelse et forkert indtryk?

Trods uenigheder om flere dele af forskningen er der dog noget, både Allan Jensen og de to kritikere er enige om:

Studiet har ikke bevist, at grøn te betyder bedre chancer for overlevelse.

Men er det mon let nok at afkode for personer, der ikke normalt beskæftiger sig med videnskab, når de for eksempel læser øverst i Kræftens Bekæmpelses pressemeddelelse, at »Grøn te kan forbedre overlevelsen ved æggestokkræft«?

Ikke hvis man spørger Anne Helby Petersen:

»I studiet skriver de intet sted, at der er fundet en årsagssammenhæng. Men jeg synes, at deres egne citater i offentligheden peger i retning af kausalitet. Og det er altså misvisende,« siger hun.

Samme kritik lyder fra Karsten Juhl Jensen, efter han har læst Allan Jensens citat til TV 2:

»Det er jo formelt korrekt, det de siger, men det er formuleret på en måde, der lægger op til, at det bliver fejltolket, så man får indtrykket af, at der er en kausal sammenhæng. Det skal man altså være rigtig forsigtig med,« mener han.

Allan Jensen erklærer sig enig i, at man skal passe på med at formulere sig på en måde, der giver en opfattelse af kausalitet. Men han står ved sin udtalelse:

»Vi har været meget påpasselige med ikke at sige, at der er en kausal sammenhæng. Jeg siger, at kvinder, der drikker grøn te, har en større chance for at overleve – jeg siger ikke, at det er på grund af te, at de har en større chance.«

Hvad kan man bruge sådan et studie til?

Men hvis alle er enige om, at studiet ikke har bevist noget, hvad kan man så egentlig bruge det til?

»Ja, man må spørge sig selv, hvad forskerne egentlig forestillede sig at opnå med det her. De har ikke bevist noget, og selv hvis de havde, er det en effekt, der er så beskeden, at det aldrig ville føre til en formel anbefaling om, at folk skulle gå rundt og drikke grøn te til hverdag,« svarer Karsten Juhl Jørgensen.

»Det er godt nok svært rigtigt at få noget ud af det (studiet, red.), må jeg indrømme,« istemmer Anne Helby Petersen, selvom hun kalder hypotesen om grøn te »spændende at undersøge«:

»Det kan sagtens være, at grøn te har en eller anden effekt på kræftforløb. Det modsatte er i hvert fald heller ikke bevist. Men man kan ikke sige, at de her statistiske analyser underbygger det.«

Allan Jensen står fast på, at det nye studie er både vigtigt og relevant.

»Prognosen for æggestokkræft er ringe, blandt andet fordi man ofte opdager den rigtig sent. Vi forsker derfor både i risikofaktorer og i prognostiske faktorer, der potentielt kan forbedre overlevelseschancen. det her studie er et godt skridt på vejen, også selvom der ikke er bevist en kausal sammenhæng,« siger han.

»Vi har en hypotese om, at grøn te kan øge overlevelseschancen, vi undersøger det, og så finder vi en indikation på, at der måske kan være noget om snakken. Men der skal selvfølgelig langt mere forskning til, før man endegyldigt kan fastslå, hvorvidt grøn te øger overlevelsen efter æggestokkræft.«

Kræftens Bekæmpelses presseafdeling har også fået mulighed for at kommentere på kritikken præsenteret i artiklen. De svarer, at de ikke har kommentarer.