Omkring 1,7 millioner.
Så mange mennesker dør hvert år på grund af antibiotikaresistens.
Det bliver betragtet som en trussel for den globale sundhed, for antibiotika bruges til at behandle en lang række infektioner, der kommer fra bakterier. Det kan være lungebetændelser, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.
Antibiotika er også en forudsætning for, at vi kan operere og skifte nedslidte dele ud i vores kroppe, efterhånden som vi bliver ældre.
»Antibiotika er jo den søjle, hele sundhedssystemet er bygget op på,« siger Peter Søgaard Jørgensen, forsker ved Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet.
»Vi bruger antibiotika overalt. Så hvis det stopper med at virke, er det et ganske stort problem.«
\ Hvad er antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens er af verdenssundhedsorganisationen, WHO, blevet udpeget som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed.
På verdensplan har et stigende og ukontrolleret forbrug af antibiotika i både dyreproduktion og i behandling af mennesker igennem årene ført til en lige så kraftig og ukontrolleret udvikling af resistente bakterier.
Nogle af disse kan forårsage sygdom, og mange bakterier smitter forholdsvist nemt mellem mennesker eller kan overføres til mennesker fra dyr eller fra fødevarer.
Tilstedeværelse af resistens i bakterier gør ikke nødvendigvis bakterien mere smitsom eller farlig, men infektioner med resistente bakterier kan være sværere at behandle, da resistensmønsteret i den sygdomsforårsagende bakterie skal være kendt, før den rette antibiotiske behandling kan vælges.
Der er derfor en risiko for et mere langvarigt og kompliceret forløb, da den antibiotiske behandling kan være forsinket.
Kilde: Statens Serum Institut
Lande kan rent faktisk gøre en forskel
Derfor er det også godt nyt, at et nyt studie peger på, at der faktisk er indsatser, der virker for at gøre bakterierne mindre resistente over for antibiotika.
»Vores undersøgelse fortæller en historie om håb og handlekraft. Hvis lande handler beslutsomt, kan de faktisk gøre en forskel,« siger Peter Søgaard Jørgensen, der er førsteforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Global Public Health.
»Det kan godt være, det tager tid, og at der skal meget til, men det kan faktisk lade sig gøre,« siger han og tilføjer:
»Og det er et positivt resultat.«
Det er Frank Møller Aarestrup, professor og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet, der også selv forsker i – og har vundet priser for – at bekæmpe antibiotikaresistens, enig i.
»For mig ser det ud til at være et rigtig fornuftigt studie. Og det tyder jo på, at det, at man gør noget, faktisk har en effekt, selv om det kan være vanskeligt at se det, mens man er i det,« siger han.
Det er Patrick Munk, der også forsker i antibiotikaresistens ved DTU, enig i.
»Det viser, at vi kan stole på landene, når de siger, at de gør noget for at bekæmpe antibiotikaresistens – og at det giver så stort et udslag, det havde jeg ikke regnet med,« siger han.
\ Sådan har forskerne gjort
- Studiet er det første til at vurdere niveauet af regeringsindgreb, der er nødvendige for at forbedre den forværrede situation med antibiotikaresistens i 73 lande.
- Forskerne finder stærke sammenhænge mellem det handlingsniveau, et land rapporterer om, og hvorvidt antibiotikabrug og antibiotikaresistens steg eller faldt i løbet af en 16-årig periode.
- Studiet er baseret på et spørgeskema, som fire FN-organisationer siden 2016 har sendt ud hvert år til alle lande - med spørgsmålet om, hvor meget de har gjort mod antibiotikaresistens i perioden 2000-2016.
- Derefter så de på, hvordan indsatsniveauet havde ændret sig fra 2016-2023, for at se om landene stadig var i gang med det samme indsatsniveau.
Ifølge professor Frank Møller Aarestrup ser det ganske fornuftigt ud.
»Det er klart, at en analyse der så på ændring i ‘national action’, og om det havde en ’per land-effekt’, ville være stærkere. Nu sammenligner de ændringer i perioden 2000-2016 med aktion i 2016 – men man må jo også være realistisk omkring, hvilke data man kan få,« påpeger han.
Kræver systematisk handling
Ifølge studiet kræver det følgende for at bremse antibiotikaresistens på nationalt plan:
- overvågning af antibiotikabrug
- regulering af antibiotika (hvilke man må bruge og ikke bruge – og til hvad)
- forebyggelse af resistens ved at forebygge sygdom (for at mindske bruget af antibiotika)
- forbedring af hospitalshygiejne
- koordinering af indsats på tværs af menneskers sundhed og husdyrproduktion (indsatser, der går på tværs af sektorer)
- investering i nye behandlingsstrategier
Det kræver altså, at lande arbejder systematisk med problemet.
»Der findes ingen enkelt handling, som er en 'silver bullit'-løsning (en simpel løsning, red.),« siger Peter Søgaard Jørgensen.
\ Den danske indsats mod antibiotikaresistens (AMR)
Den første danske nationale handlingsplan mod antibiotikaresistens, også kaldet antimikrobiel resistens (AMR), blev udarbejdet i 2017 og var planlagt at skulle gælde frem til udgangen af 2021, men blev forlænget.
I august 2024 annoncerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen nu barslede med en ny, tiltrængt handlingsplan mod antibiotikaresistens.
I regeringens udspil til finansloven blev der afsat 130 millioner over 4 år til indsatsen, og derefter 40 millioner om året.
Handlingsplanen skal køre i fire spor:
- Resistensbekæmpelse
- Forsyningssikkerhed
- Infektionsforebyggelse
- Internationalt engagement
I løbet af 2025 forventes regeringen at præsentere den nye nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens (AMR).
Kilder: Altinget, Ugeskrift for Læger samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (her og her)
Danmark ligger i top
Studiet viser, at en håndfuld lande er førende og tager det nødvendige handlingsniveau for at have en bedre chance for at se reduktioner i antibiotikaresistensen.
I 2016 var disse lande Holland, Norge, Sverige og Storbritannien.
I 2023, seks år senere, ligger Danmark helt i top blandt Japan, Frankrig og Malaysia.
»Generelt ser vi, at to tredjedele af landene har øget deres indsatser på området fra 2016-2023. Vi ved dog ikke, hvad det kommer til at medføre i forhold til mindskning af antibiotikaresistens i fremtiden,« siger Peter Søgaard Jørgensen.
Det kræver yderligere forskning at vurdere effekterne af indsatsniveauer i 2023.
Tiden er til at handle er nu
Derudover peger studiet på, at selvom det globale samarbejde fortsat er essentielt, har lande mere magt end tidligere antaget til at reducere antibiotikaresistens gennem nationale indsatser, mener Peter Søgaard Jørgensen.
»Resultaterne sender et klart budskab til politikerne: Tiden til at handle er nu,« siger han og uddyber:
»Ved at tage evidensbaserede skridt kan regeringer beskytte deres borgere og samtidig bidrage til den globale kamp mod resistente infektioner.«
Patrick Munk påpeger dog, at netop fordi antibiotikaresistens er et globalt problem – ligesom klimaforandringerne – er det ikke nok, at vi gør så meget her i Danmark. Vi er stadig afhængige af, at andre lande også gør en indsats.
»Bakterierne er så irriterende, for de respekterer ikke landegrænser,« siger han.
»Så vi kan ikke bare slappe af. Kampen mod antibiotikaresistens er ikke noget, enkelte lande kan løse.«
\ Uhensigtsmæssig brug af antibiotika
- Hvis antibiotika bruges mod infektioner, som de ikke virker på. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virus, som f.eks. forårsager forkølelse og influenza.
- Hvis antibiotika ikke udskrives i korrekt mængde, styrke eller varighed.
- Hvis antibiotika tages forkert, f.eks. hvis patienten ikke tager antibiotika, som lægen har ordineret den.
- Hvis antibiotikabehandlingen ikke tilpasses, i takt med at der opnås viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen. Ved alvorlige infektioner anvendes der indledningsvist bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Når bakteriearten kendes skal behandlingen justeres til en mere målrettet type antibiotika.
Kilde: Statens Serum Institut
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
