Giver det dårligere gener, når mor er fars kusine?
Ægteskaber mellem fætre og kusiner øger sandsynligheden for arvelig sygdom hos parrenes børn – men risikoen er stadig lav.
\ Automatisk oplæsning
Det skal være slut med ægteskaber mellem fætre og kusiner i Danmark.
I hvert fald hvis det står til SVM-regeringen, der ligesom Norge og formentlig snart Sverige vil gøre fætter-kusine-ægteskabet ulovligt.
Regeringen har gjort det klart, at formålet er at komme social kontrol til livs.
Men hvad betyder ægteskab med slægtninge for familiens gener, og hvad er risikoen for at få et barn med misdannelser eller sygdom?
Det har Videnskab.dk spurgt to forskere i genetik om.
Risiko for to ‘dårlige’ genkopier
Jesper Givskov Sørensen er professor ved Sektion for genetik, økologi og evolution på Aarhus Universitet. Her forsker han blandt andet i det, der i dyreriget betegnes som indavl – altså når beslægtede individer får afkom sammen.
Og selvom der er store forskelle på bananfluer, kvæg og mennesker, så er de genetiske betingelser de samme, forklarer han:
Annonce:
»Vi er diploide organismer. Det betyder, at vi har to kopier af alle gener: En fra vores far og en fra vores mor. Hvis en af kopierne fra den ene forælder er skadelig, bliver den i langt de fleste tilfælde kompenseret af en ikke-skadelige og funktionel kopi fra den anden forælder.«
Du kan altså sagtens være det, man kalder en 'rask bærer' af en skadelig genvariant, du har arvet fra din far – men sygdommen kommer ikke til udtryk, fordi du også har arvet en funktionel genvariant fra din mor.
\ Hvor almindelige er ægteskaber mellem fætre og kusiner?
I Danmark er der ikke nogen opgørelse af, hvor mange der bliver gift med fætre, kusiner eller andre relativt nært beslægtede.
Der er dog lavet forskning i andre lande såsom Pakistan, hvor op imod to ud af tre kvinder giftes med deres fætre – oftest på faderens side.
I en undersøgelse fra 2010 anslog man, at 1,1 milliarder mennesker af verdensbefolkningen på det tidspunkt boede i lande, hvor der er tradition for at blive ‘indgift’ – det vil sige gift med en relativt nært beslægtet. Af dem anslog man, at hver tredje indgik i et slægtsægteskab.
Det gjaldt især lande i Nordafrika, Mellemøsten og Vestasien samt indvandrere derfra til andre verdensdele.
Men der vil altid være en statistisk risiko for, at du får en skadelig kopi af samme gen fra både din mor og far. Og den risiko stiger, hvis dine forældre er beslægtede.
»Når dine forældre har de samme bedsteforældre, er der én sekstendedels risiko eller chance for, at man har to kopier af samme variant,« forklarer Jesper Givskov Sørensen.
Hvis begge forældre er raske bærere af den samme arvelige sygdom, vil der i gennemsnit være 25 procents risiko for, at deres barn vil blive født med den.
Han fortæller, at der ikke findes en ‘klassisk’ sygdom eller skavank for afkom af nært beslægtede personer:
»I nogle populationer eller familier vil der være nogle typer af genetiske skavanker, som ikke er hos andre. Det er ikke sådan, at du kan sige, at den og den skavank vil man konsekvent kunne se hos børn af beslægtede. Det kommer helt an på de genetiske varianter, der findes blandt dine forældres gener.«
Annonce:
Stadig lav risiko
Men hvad er risikoen så for, at barnet af forældre, der er fætter og kusine, fødes med arvelige skavanker eller sygdomme?
»Det er vigtigt at sige, at risikoen er relativt lav, især hvis det er første generation af fætter-kusine-ægteskab,« svarer Anja Lisbeth Frederiksen, der er professor og speciallæge i klinisk genetik ved Odense Universitetshospital.
»Hos ikke-beslægtede er risikoen for, at børnene rammes af en arvelig sygdom, i udgangspunktet en til to procent, mens den for fætre og kusiner er på to til fire procent.«
\ Hvad hvis jeg er rask bærer af en arvelig sygdom?
Anja Lisbeth Frederiksen rådgiver ofte familier, hvor der er mistanke eller viden om arvelige sygdomme.
Det er for eksempel den arvelige lidelse alfa-1-antitrypsinmangel eller cystisk fibrose, hvor man anbefales at blive undersøgt, hvis ens nære slægtninge er ramt.
»Hvis begge forældre er raske bærere af en sygdomsgivende genvariant, så er der 25 procents risiko for, at deres barn bliver født med sygdommen,« forklarer hun.
Og det er altså uanset om forældrene er beslægtede eller ej.
»Men hvis jeg får en fætter og kusine ind, som danner par – og det sker i ny og næ – og vi kun ved, at den ene er rask bærer, så vil vi kunne regne konkret på risikoen.«
Vi har arvet 50 procent af vores DNA fra hver af vores forældre, har gennemsnit 50 procent tilfælles med vores helsøskende og 25 procent med vores bedsteforældre – og cirka 12,5 procent med fætre og kusiner.
Det vil sige, at der er 12,5 procent sandsynlighed for, at du og din kusine bærer rundt på den samme genvariant.
Med lidt procentregning kan man altså regne sig frem til en risiko:
»Hvis du ved, at du er rask bærer af alfa-1-antitrypsinmangel, så er der 12,5 procents risiko for, at din kusine også er rask bærer,« begynder Anja Lisbeth Frederiksen og fortsætter:
»Så hvis I kommer til mig og fortæller, at I vil have børn sammen, så kan vi i teorien regne ud, at risikoen for, at jeres barn arver en kopi af sygdomsgivende genvariant fra jer begge og dermed udvikler sygdom, er 25 procent af 12,5, altså 3,125 procent.«
Hun understreger dog, at regneøvelsen i dette tilfælde er for eksemplets skyld, da blodprøver i praksis vil kunne vise, om man er rask bærer af genvarianten.
I praksis er vurderingen i øvrigt mere kompliceret end blot simpel procentregning, da kombinationen af forskellige sygdomme og deres arvegang, familiehistorik og yderligere genetiske undersøgelser også indgår i sådan en vurdering.
Men hvis der er tale om giftermål mellem fætre og kusiner igennem flere generationer, stiger risikoen for, at et barn fødes med arvelige misdannelser eller sygdomme i familien.
»Der skal dog bare én ny person til for at udvande det. Så du skal ikke være bange for at få børn med en, hvis forældre er fætter-kusine. Så har du bragt alternative genkopier ind, som jeres barn kan arve.«
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
