Modstandsdygtige bakterier som ikke kan bekæmpes med antibiotika er et stigende problem. Bakterierne gør os syge og for at forstå, hvad der sker når de grumme celler angriber, er det nødvendigt at tage et nærmere kig deres gener.
Og det er præcis hvad, lektor på Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet (SDU), Birgitte H. Kallipolitis gør.
Hun undersøger med hjælp fra sit forskerteam, hvordan levende organismer bliver syge ved hjælpe af en 1 millimeter lang og gennemsigtig orm kaldet C. elegans. Ormen spiser nemlig bakterier og bliver derfor syg af de samme bakterier som mennesker.
Gennemsigtig orm hjælper videnskaben
Ved helt bogstaveligt at se ind i ormen og inficere den med bakterien, Listeria, der ofte resulterer i livstruende sygdomme iblandt mennesker, opstår der en regulær slåskamp mellem de to. I dagevis bølger slaget frem og tilbage, og undervejs justerer ormen og bakterien deres våben alt afhængig af modpartens træk.
Ormen dør, men ikke uden en brav kamp, og det er netop kampen, Birgitte H. Kallipolitis bruger i sin forskning til at afdække, hvilke gener ormen og bakterien bruger som forsvar og angreb under en infektion:
»Hvis vi kan blive bedre til at forstå, hvad der sker under en infektion på et genetisk niveau kan vi på sigt udtænke nye strategier til nedkæmpelse af infektionssygdomme. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der sker i samspillet mellem ormen og bakterien,« forklarer Birgitte H. Kallipolitis, der er overbevist om, at svaret ligger i generne.
Spørgsmålet er med andre ord at finde ud af, hvad der sker og hvilke gener i bakterien og ormen, der er såkaldte koder for våben og prøve at inaktivere dem, for at finde frem til, hvilke gener der bliver brugt under en infektion.
Og selvom det er en viden, der udspringer af, hvad der sker i én bestemt bakterie, gælder den ifølge Birgitte H. Kallipolitis også for andre bakterier. På sigt vil forskningen derfor føre til en mere general information om sygdomsfremkaldende bakterier.
