Forestil dig en ung mand, Jakob, der langsomt begynder at høre stemmer. Stemmerne siger ting, han synes er ubehagelige, og de bliver højere dag for dag.
Jakob føler sig fanget i sin egen hjerne, som om hans sind er blevet en slagmark. For Jakob og mange andre med psykose kan denne oplevelse være skræmmende og isolerende.
Psykose er en alvorlig psykisk tilstand, hvor man mister grebet om vores fælles virkelighed. Det kan være begyndelsen til udvikling af skizofreni, en lidelse der rammer cirka én procent af befolkningen globalt.
For nuværende kan vi ikke forudsige, hvem der vil få psykoser eller udvikle skizofreni, selvom der er en genetisk komponent.
I dag baseres diagnosen skizofreni udelukkende på samtaler med afdækning af symptomer, herunder psykotiske oplevelser, og stilles dermed først, når sygdommen er opstået.
Mange unge mennesker kan derfor gå længe med psykotiske oplevelser, som først bliver opdaget, når den unge synligt mistrives.
Ny opdagelse er et skridt på vej mod tidligere diagnosticering
Der findes ikke nogen biologiske prøver, eller ’markører’, som kan hjælpe med diagnosticering eller opsporing. Men i et nyt studie er vi potentielt kommet et skridt nærmere på at kunne opdage psykoser, før de rammer.
Vi har fundet en biomarkør – et biologisk signal i kroppen – der er til stede allerede ved den første psykose-episode.
Biomarkøren kan forhåbentlig lede os nærmere den egentlige årsag til, hvorfor psykose opstår.
Studiet er lavet i akademisk samarbejde med et dansk firma, som specialiserer sig i teknikker til at påvise disse markører indenfor forskellige sygdomme.
I det følgende vil vi fortælle hvad vi konkret har fundet ud af, hvordan vi har gjort, hvad det potentielt betyder, samt hvad vi endnu mangler svar på.
Glycocalyx: Et ’tæppe’, der beskytter hjernen mod uønskede stoffer
Glycocalyx er et tyndt lag af sukker- og protein-strukturer, der dækker den indre overflade af blodkarrets væg.
Tænk på det som en slags beskyttende tæppe, der holder blodkarrene sunde og forhindrer, at uønskede eller skadelige stoffer og celler slipper fra blodkarret og ind i vævet.
Glycocalyx findes i særlig grad som et ekstra tykt, beskyttende tæppe mellem blodkarret og hjernen og er med til at danne en ’blod-hjerne-barriere’.
Hos personer med psykose har vi opdaget, at disse glycocalyx-strukturer findes i højere koncentration i blodet end hos raske – altså, at de taber dem fra kar-væggen ud i blodet.
Det kunne indikere at ’tæppet’ bliver tyndere, eller ligefrem hullet, og derfor giver nemmere adgang for uønskede stoffer ind til hjernen.
Dette fund, samt vores hypotese herom, stemmer overens med anden forskning, der hos patienter med psykose eller skizofreni, har målt en øget mængde af proteiner fra blod i cerebrospinalvæsken, og en øget mængde af proteiner fra hjernen i blod (se her og her).
Dette er tolket som indirekte mål for, at blod-hjerne-barrieren er utæt.
Indsamlede blod fra 47 patienter
Hvad gjorde vi så, helt konkret?
I vores studie indsamlede og analyserede vi blodprøver fra patienter, der oplevede deres første psykose, og som endnu ikke var blevet behandlet med antipsykotisk medicin.
Vi indsamlede blod fra 47 patienter og sammenlignede med 49 raske kontrolpersoner. Vi brugte en teknik kaldet ELISA (Enzyme-Linked Immunosorbent Assay) til at undersøge mængden af glycocalyx-molekyler i blodet.
Ud af de 11 glycocalyx-markører, vi undersøgte, var tre specifikke markører betydeligt forhøjede hos personer med psykose.
Ved hjælp af avancerede maskinlæringsmetoder (machine learning models) kunne vi få en computer til at gætte, hvem der var patient, og hvem der var rask kontrol – udelukkende baseret på glycocalyx-markørerne fra blodprøven.
Modellerne kunne skelne patienter fra kontroller med 81 procent præcision. Den ramte altså rigtigt i fire ud af fem tilfælde.
Vores model kunne dog også klassificere raske mennesker som syge og omvendt (se mere i faktaboksen). Her er læger (heldigvis) langt bedre til at adskille patienter fra raske.
\ Biomarkørens sande og falske positive
Biomarkører bliver vurderet på deres sensitivitet og specificitet - begreber, som du måske husker fra corona:
- Sensitivitet angiver, hvor god en test er til at fange de syge (sande positive)
- Specificitet angiver, hvor godt den kan sortere raske fra (undgå falske positive)
I vores studie fandt vi en sensitivitet på 80 procent og specificitet på 82 procent. Til sammenligning var de gamle corona quick-test meget specifikke (99 procent – når den var positiv, havde man corona), men ikke særlig sensitive (66 procent – man kunne være negativ og stadig have corona.
Tallene er fra dette studie.
Glycocalyx som biomarkør viste sig således at være mere sensitiv og opfange flere syge, men mindre specifik, hvilket betød, at nogle raske fejlagtigt blev klassificeret som syge (falske positive).
En biomarkør kan føre til tidligere diagnosticering
At læger er bedre til at undgå at klassificere raske som syge viser, at biomarkøren ikke kan stå alene.
Men i kombination med en læge eller psykolog, der effektivt kan udelukke raske, kan den potentielt bruges til at fange dem, som er sårbare eller i risiko for at udvikle psykose.
Og ja, 81 procent er ikke perfekt, men det er stadig et vigtigt fund.
For hvis denne biomarkør er til stede allerede ved første psykose, er den måske også til stede, før psykosen rammer og udvikler sig til en skizofreni.
Hvis vi kan fange unge mennesker som Jakob tidligere i sygdomsforløbet, kan vi sætte ind med tidligere behandling.
Derudover er en biomarkør i sagens natur et direkte signal for den bagvedliggende biologiske forandring i sygdommen, og den kan bringe os tættere på at forstå selve mekanismen bag udvikling af psykose.
Det kan bane vejen for nye behandlingsmuligheder.
I indledningen nævnte vi, at studiet er lavet i samarbejde med et dansk firma – nærmere bestemt den danske startup GLX Analytix, der er ’født’ ud af Aarhus Universitet. Dét samarbejde kan du læse mere om i faktaboksen.
\ Sådan har vi samarbejdet med GLX Analytix
GLX Analytix specialiserer sig i teknikker til påvisning af glycocalyx i blod og har udført laboratorie-arbejdet samt de tekniske analyser for maskinlæringsmodellerne (i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet), hvorfor flere GLX Analytix-ansatte også står som medforfattere på studiet.
Den videnskabelige artikel, figurer og resterende analyser er udarbejdet af ph.d.-studerende Helle Andersen.
Projektet er initieret af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, CNSR og vejledt af Bjørn Ebdrup, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Universitet.
Hvad er næste skridt?
Næste skridt er, som altid, flere undersøgelser.
Vi er i gang med at gentage studiet på en gruppe af unge patienter, som er i højrisiko for at udvikle psykose (for de interesserede, se her)
Det er unge, som er genetisk disponerede, eller som allerede præsenterer tanker eller oplevelser, som adskiller sig fra den gængse befolkning, men ikke i en grad, der vurderes psykotisk.
Vi følger dem henover to år, for se om vores biomarkør igen kan adskille patienter fra kontroller. Og for at se, om den kan forudsige hvem, hvis nogen, som udvikler psykose.
Derudover vil vi kombinere blodprøven med en særlig MR-skanning af hjernen, som kan vise, hvor gennemtrængelig (permeabel) blod-hjerne-barrieren er.
Skanningen skal hjælpe os med at få visualiseret om- og hvor blod-hjerne-barrieren er utæt, og om det er sammenhængende med vores glycocalyx-biomarkør.
Det korte svar på overskriften – ’kan man virkelig identificere patienter med psykose ud fra en blodprøve?’ – er desværre stadig ’nej’.
Hvorvidt glycocalyx bliver en biomarkør til hjælp med at diagnosticere psykose, kræver lidt flere studier at fastslå.
Men at forstå den biologiske proces bag sygdomsudviklingen vil alt andet lige bringe os tættere på tidligere og bedre behandling for patienter som Jakob.
