Blot én eneste fysioterapeut eller radiolog, som sløser med håndvasken på en sygehusafdeling, udgør en lige så stor risiko, som hvis en fjerdedel af alle de andre ansatte gjorde det samme.
Det viser en beregning af smitterisici foretaget ved blandt andet 'Conservatoire National des Arts et Metiers' i Paris med forsker Laura Temime i spidsen.
Hun og kollegaerne brugte en matematisk model for at undersøge, hvor skoen trykker på en imaginær sygehusafdeling med 18 senge, hvis smitteværnsrutinerne svigter.
Baseret på hvem, der har kontakt med flest patienter, og hvor ofte de har det, har forskerne regnet sig frem til den gruppe, de kalder 'superspredere' blandt personalet på et sygehus.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet ‘Proceedings of the National Academy of Sciences'.
Besøger alle patienterne
Udbrud af infektioner er et problem, som mange hospitaler over hele verden døjer med. Det kan bremse behandling og forøge omkostningerne.
De franske forskere bag den nye beregning delte afdelingspersonalet ind i tre brede grupper for at kortlægge den kontakt, de forskellige havde, både med hensyn til hvor mange patienter og hvor hyppigt i løbet af dagen:
Gruppe 1: Dem som havde kontakt med ganske mange patienter, uden at kontakten var særlig hyppig. Dette gjaldt typisk lægerne. Gruppe 2: Dem som havde hyppig kontakt med en lille patientgruppe. Dette gjaldt typisk sygeplejerskerne. Gruppe 3: Dem som mødte alle patienterne. Det gjaldt i dette tilfælde typisk fysioterapeuter eller røntgenlæger, som udgjorde 4,5 procent af personalestaben.
Hvis en person i gruppe 2 ikke havde udført en korrekt håndvaskeprocedure, ville det forøge risikoen mellem 2 og 7 procent.
Hvis en i gruppe 3 derimod ikke fulgte procedurerne, ville risikoen kunne stige med alt fra 78 procent til 238 procent, ifølge den franske beregning.
»Hygiejneovervågningen på afdelingerne bør derfor ske overfor enkeltpersoner, i stedet for overfor afdelingen som helhed,« skriver forskerne i artiklen.
Gælder også udenfor Frankrig
Smitteværnsoverlæge ved Ullevål Universitetssygehus i Norge, Bjørg Marit Andersen, er ikke overrasket over hvad de franske læger beregnede som de vigtigste risikogrupper med hensyn til at smitte patienter.
»Fysioterapeuter har kontakt med rigtig mange patienter, for eksempel efter at de har gennemgået en operation,« siger hun.
Andersen peger desuden på at fysioterapeuterne ofte har mere hudkontakt og længere samvær med patienterne, end det øvrige personale på sygehuset.
»Det er helt klart at de bliver udsat for mere smitte, for de tager jo også meget på patienterne. Desuden skal de behandle alle typer patienter, også dem som har smitte og infektioner,« siger hun.
Det største problem er resistente bakterier som Staphylococcus aureu, som de franske forskere havde med i deres beregning. Desuden kæmper sygehusene mod bestemte miljøbakterier og virusudbrud. Nogle hospitaler døjer også med en type diarré.
Andersen peger på, at selv om det er vigtig at fysioterapeuter følger smitteværnsrutinerne på grund af den måde de arbejder på, kan udstyr som stetoskoper og blodtryksmålere også være smittekilder.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
