Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fysikere udregner: Sådan kaster du bedst

Annonce:

Vil du forbedre dit dartspil eller bare din evne til at altid at ramme plet i papirkurven med et stykke chokoladepapir, så er der hjælp at hente her.

Forskere på Yale University har nemlig regnet på fysikken bag det bedste kast, skriver bbc.com.

De konkluderer, at man helt generelt kaster mere præcist, hvis man tager sig tid og kaster langsomt.

De formler, der er udviklet på kasteteknik, viser, at et langsomt underhåndskast er den bedste teknik, hvis man kaster et stykke papir ned i en papirkurv.

Madhusudhan Venkadesan, der er adjunkt i materialevidenskab og leder af forskningen, fortæller til bbc.com, at hurtige kast generelt er mindre præcise.

Det skyldes, at et objekt, under et hurtigt kast, bevæger sig i en mere lige linje, så de potentielle fejl i vinklen, når objektet slippes, forstærkes.

Kaster man derimod langsomt, vil objektet bevæge sig i en kurve, og dermed vil mulige fejl i vinklingen af kastet have mindre effekt.

Annonce:

I sportsgrene som basketball eller dart er kasteteknikken mere afhængig af betingelserne og afvejningen mellem fart og præcision.

I dartspillet skal pillen mest optimalt kastes med 5.5 meter i sekundet, og pillen skal slippes i en 17 til 37 graderes vinkel, inden armen bliver vertikal.

I basketball har underhåndskastet, der også bliver kaldt et 'bedstemor-kast', en marginal fordel over overhåndskastet, når det gælder præcision. Det på trods af, at sådan et kast ville være fuldstændigt utænkeligt i en professionel basketballkamp.

At kaste ting præcist, er en unik menneskelig færdighed, der stammer fra vores evne til at jage med spyd og sten.

fghs