Omkring 6.000 år før vores tid led en svensk mand en frygtelig skæbne. Han befandt sig ved en jæger-samler boplads i det nordøstlige Sverige, da han fik kløvet sit kranie midt igennem. Kraniet blev efterfølgende sat på en træspids og smidt i en sø nær jæger-samler bopladsen.
Flere århundreder senere blev hans kranie fundet i den lille sø. Og ikke nok med det - inde i kraniet var hjernen fuldstændigt velbevaret.
Kraniet indgår i en samling af 4.000 ældgamle velbevarede hjerner, som forskere på Oxford Universitet i England er i gang med at undersøge. De kan nemlig måske hjælpe os med at forstå moderne hjernesygdomme som Alzheimer eller Parkinson.
Men hvorfor er hjernerne så velbevarede? Og hvad kan en samling ældgamle, nedkølede, indskrumpede hjerner fortælle os om nutidens hjernesygdomme?
Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med hjælp fra Martin Wirenfeldt Nielsen. Han er overlæge og patolog ved Syddansk Universitetshospital og er ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling.
I podcasten fortæller han blandt andet om, hvad frysetørrede frugter har til fælles med den måde, gamle hjerner er blevet bevaret på.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app. Bare søg efter ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Ældgamle hjerner er dukket op over hele verden
Tørvemoser i Nordeuropa, frosne bjergtoppe i Andesbjergene, skibsvrag, ægyptiske ørkengrave og victorianske fattighuse.
De seneste 400 år er de ældgamle hjerner, som er samlet på Oxford Universitet, dukket op over hele verden. Og hjernerne stammer ikke blot fra alle verdenskroge - de stammer også fra vidt forskellige tidsaldre.
45 af hjernerne stammer for eksempel fra en massegrav fra den spanske borgerkrig i 1936 og tre af hjernerne fra en menneskeofring i Inkariget omkring år 1450.
Samtidig stammer 500 af hjernerne fra et sted mellem år 6.000 til 3.000 før vores tid. De er fundet i sandgrave i det nordlige Ægypten. Og så er der hjernen fra den svenske mand, som led en frygtelig skæbne ved en jæger-samler boplads.
De gamle hjerner befinder sig nu i krukker og plastikbeholdere i køleskabe på Oxford Universitet i England, hvor de bliver undersøgt af forskere for at finde ud af, hvad de kan fortælle om både fortiden og fremtiden.
Men hvordan kan hjerner fra fortiden overhovedet fortælle os noget om fremtiden? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre mere om:
- Om sklerose faktisk gav vores forfædre fordele.
- Hvordan de ældgamle hjerner ser ud i dag.
- Hvorfor mosevand egner sig særlig godt til at bevare lig.
