Forskerne aner ikke, om mælk er usundt

Kan mælk øge risikoen for at udvikle kræft, kardiovaskulære sygdomme og endda for tidlig død? Forskerne ved det endnu ikke med sikkerhed.

I det hidtil største metastudie - som undersøgte alle tidligere publicerede undersøgelser, der efterforskede en sammenhæng mellem mælk og øgede helbredsrisici - kunne forskerne ikke drage meningsfulde konklusioner.

Manglen på overensstemmende udformning af de tidligere undersøgelser og store forskelle i mængden af konsumeret mælk får skylden.

»Det svarer til at sammenligne æbler med appelsiner,« fortæller Karl Michaëlsson, der er professor ved universitetet i Uppsala og medforfatter til undersøgelsen. Han fortsætter:

»I en undersøgelse som denne ender vi normalt med en samlet estimering af risikoen for død eller sygdomme, men det kunne ikke lade sig gøre i dette tilfælde, fordi de tilgængelige undersøgelser simpelthen er så forskellige.«

»I lande med et stort indtag af mælk er man stadig bekymret for risikoen for kardiovaskulære sygdomme, kræft og tidlig død. Her har de medicinske anbefalinger ikke ændret sig - men vi har behov for at foretage større undersøgelser, før vi endeligt kan vurdere mælk og mælkeprodukternes overordnede risiko,« forklarer Karl Michäelsson.

Den nye undersøgelse er udgivet i open access-tidsskriftet Nutrients.

Ingen standardiserede forskningsmetoder

Mælk, ost og yoghurt anses normalt som værende sund kost, da produkterne er gode kalcium- og proteinkilder. Men når det gælder risikoen forbundet med visse sygdomme og indtaget af mælk, er billedet straks mindre klart.

Nogle undersøgelser rapporterer færre tilfælde af endetarms- og tyktarmskræft, mens andre rapporterer om en øget risiko for prostatakræft.

Der findes ujævn og afvigende evidens for en øget risiko for kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes, og for nylig blev der stillet spørgsmålstegn ved evidens for mælkens evne til at afværge hoftebrud.

Hvorfor er der så meget forvirring?

Ifølge Michaëlsson skyldes det, at indtaget af mælk varierer enormt fra land til land, og det gør, at det er meget svært at sammenligne fundene.

Tag for eksempel Japan, hvor det gennemsnitlige indtag er omkring en deciliter om dagen, og sammenlign det med Sverige, hvor indtaget er omkring 2 glas om dagen.

»Forskellen i eksponering gør det umuligt at sammenligne de to lande,« udtaler Michaëlsson.

En yderligere komplikation er manglen på overensstemmende udformning af undersøgelserne.

»I nogle undersøgelser bruger de 5 niveauer til at klassificere mælkeeksponeringen, i andre bruger de 9 niveauer. I nogle undersøgelser bliver der kun stillet ganske få spørgsmål og i andre hundrede forskellige spørgsmål,« forklarer Michaëlsson.

Behov for større og mere ensartede undersøgelser

Dagfinn Aune, som er videnskabelig assistent ved Imperial College, London og ph.d.-studerende ved Det medicinske fakultet, NTNU i Norge, er enig i Michaëlssons konklusioner. Han skriver i en mail til ScienceNordic:

»Som jeg ser det, er problemet med undersøgelsen, at sammenkædningen mellem indtaget af mælk og dødelighed og kardiovaskulære sygdomme er forskellig fra undersøgelse til undersøgelse.«

Dagfinn Aune var ikke involveret i den nye forskning, men har selv udgivet studier om de helbredsmæssige effekter associeret med mælkeprodukter.

Marcia C. de Oliveira Otto, der er lektor i epidemiologi ved University of Texas Health Science Centre ved Houston School of Public Health, er enig.

Hun stiller spørgsmålstegn ved den brug af selvrapportering for at måle indtaget af mælk, som blev brugt i mange af de undersøgelser, som Michaëlsson og hans kollegaer evaluerede.

Selvrapportering er kendt for at indeholde mange fejl og informationsskævheder.

Mange andre vigtige faktorer forbundet med indtaget af mejeriprodukter - som for eksempel forhøjet blodtryk, fysisk aktivitet, BMI samt allerede eksisterende diabetes og kardiovaskulære sygdomme - er også blevet udeladt i mange af undersøgelserne, som er med i evalueringen, påpeger Marcia C. de Oliveira Otto.

»Det afslører behovet for overensstemmende udformning og sammenhæng blandt undersøgelserne, der efterforsker denne forbindelse samt omhyggelig overvejelse af relevante faktorer og bedre foranstaltninger for målingen af indtaget af mælk, før vi kan drage meningsfyldte konklusioner baseret på en større mængde evidens,« skriver hun i en mail til ScienceNordic.

Hvad er et sundhedsmæssigt forsvarligt indtag af mælk?

Ifølge Dagfinn Aune findes der i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens til, at man kan udstede en generel anbefaling for indtagelse af mælk. Han uddyber det med at skrive:

»Jeg tror, det bliver svært at udforme en anbefaling med hensyn til indtaget af mælk, når nu resultaterne er så afvigende. Normalt skal undersøgelserne ende med nogenlunde de samme resultater, før man kan udforme daglige kostanbefalinger.«

Det er Marcia C. de Oliveira Otto enig i. Hun skriver:

»Baseret på videnskabelig evidens ved vi indtil videre, at der ikke er evidens for, at indtaget af mælk har en negativ effekt på risikoen for kardiovaskulære sygdomme. Der findes visse undersøgelser, der indikerer, at indtaget af mejeriprodukter kan gavne den metaboliske helbredstilstand.«

Men Karl Michaëlsson er af en anden overbevisning. Han påpeger, at et relativt stor indtag af mælk - op til 2 glas om dagen - er blevet associeret med en øget risiko for tidlig død blandt både kvinder og mænd i kohorteundersøgelser i Sverige.

»I vores svenske undersøgelse ser vi en tydelig sammenhæng mellem et stort indtag af mælk og kardiovaskulære sygdomme, kræft og dødelighed, men vi har brug for yderligere, omfattende og standardiserede undersøgelser, før vi kan udstede yderligere anbefalinger,« afslutter Karl Michaëlsson.

Denne artikel er oprindeligt udgivet hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark