Hjernen er som en beskyttet bankboks. Den er ikke sådan lige til at komme ind til, selv hvis det er vigtigt. Det betyder blandt andet, at det er utroligt svært at behandle demenssygdommen Alzheimers.
Men nu har et forskerhold fra San Francisco med dansk deltagelse snydt hjernen hos aber og transporteret Alzheimers-medicin gennem blod-hjerne-barrieren uden de store bivirkninger. Tidligere studier har haft succes med at transportere medicin ind i hjernen, men der angreb medicinen de røde blodceller.
Den nye metode adskiller sig derfor markant fra andre studier, blandt andet fordi metoden også kan benyttes til behandling af andre sygdomme end Alzheimers.
»Hele studiet er enormt spændende, fordi de er kommet så langt frem og rent faktisk kan se virkningen i aber. Det ser lovende ud,« siger Maria Selch Hersom, der er ph.d.-studerende ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet og har deltaget i projektet i San Francisco. Hun har blandet andet være med til at undersøge de celler, som indgår i studiet.
\ Fakta
Blod-hjerne-barrieren adskiller hjernevævet fra blodet. Barrieren er en tæt cellehinde, der er dannet af det inderste cellelag i hjernens små blodkar (kapillærer). Barrieren udgør ikke blot et passivt værn mod giftstoffer fra blodet. Den spiller også en stor fysiologisk rolle for vedligeholdelsen af hjernefunktionen ved aktivt at optage kemiske stoffer, som hjernens celler har brug for. Kilde: Den Store Danske
Du kan i bunden af artiklen se, hvordan medicinen ved hjælp af en naturlig mekanisme bliver ført gennem blod-hjerne-barrieren og ind til hjernen.
Antistof snyder hjernen
For at komme forbi hjernens vagter i blod-hjerne-barrieren var forskerne nødt til at finde et smuthul.
Forskernes smuthul ind til hjernen blev en særlig mekanisme, der transporterer jern fra blodbanen ind i hjernen. Mekanismen er et protein kaldet transferrin receptor, der sidder i cellerne på ydersiden af blod-hjerne-barrieren.
Forskerne designede et antistof, der med den ene ende kan hægte sig fast til transferrin receptor-proteinet og på den måde snige sig gennem blod-hjerne-barrieren. Inde i hjernen bruger antistoffet sin anden ende til at gå på jagt efter enzymet beta-sekretase 1 eller BACE1, der er sat i forbindelse med udviklingen af Alzheimers, og slår det ned.
\ Fakta
I et tidligere studie, hvor man forsøgte at transportere Alzheimers-medicin gennem blod-hjerne-barrieren, skete der noget uventet. Medicinen angreb umodne, røde blodceller, fordi de havde transferrin receptor-protein på ydersiden. Det har man nu undgået i de nye forsøg på aber. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
Det specielle antistof kan altså snige sig gennem blod-hjerne-barrieren og nedbringe mængden af enzymet beta-sekretase 1 med 50 procent, skriver Nature.com. På den måde kan man undgå, at Alzheimers udvikler sig til at være umulig at behandle.
»Det helt store er, at denne metode har vist sig at være i stand til at transportere antistoffer over blod-hjerne-barrieren, og at man kan modificere metoden, så det ikke kun kan behandle Alzheimers. For eksempel vil man muligvis kunne behandle kræft i hjernen meget nemmere via denne metode,« siger Maria Selch Hersom.
Det næste skridt for forskerne er, at de skal designe et forløb, så de kan afprøve metoden med mennesker i stedet for aber.
