I 2014 skete et gennembrud i medicin mod livsfarlig leverbetændelse. En ny, dyr, type lægemidler kunne fjerne virus fra patienters blodbaner, og behandlingen havde færre bivirkninger end en eksisterende behandling.
De nye lægemidler blev i medierne beskrevet som en kur mod leverbetændelse, og typen af behandling er siden anbefalet af Rådet for Dyr Sygehusmedicin, der på det tidspunkt gav anbefalinger til det danske sundhedsvæsen om brugen af medicin.
\ Historien kort
- Anbefalet behandling af leverbetændelse møder kritik.
- En ny forskningsgennemgang fra anerkendte Cochrane stiller spørgsmål ved, om behandlingen af leverbetændelse giver patienten en bedre prognose.
- Der er blandt andet faglig uenighed om, hvad man kan udlede omkring patientens prognose ud fra en virusfri blodprøve.
Men nu konkluderer en grundig forskningsgennemgang fra det anerkendte og uafhængige Cochrane, at der ikke er videnskabelig dokumentation for effekten af de midler, der begejstrede læger i 2014:
»Patienterne har muligvis ikke virus i blodet (efter behandlingen, red.) men det er ikke dokumenteret, at der samtidig sker færre dødsfald, eller at færre patienter oplever en forværring af sygdommen. Der er altså ikke dokumentation for, at patienterne reelt har fået en bedre prognose af denne dyre behandling«, siger Janus Christian Jakobsen, der er overlæge og ph.d. ved Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet.
Han står bag den nye forskningsgennemgang sammen med en international forskergruppe, der har gennemgået 138 undersøgelser fra hele verden om de nyere lægemidler mod leverbetændelsen hepatitis C, der kaldes DAA (Direct-acting Antivirals).
LÆS OGSÅ: Immunforsvaret er skyld i, at behandling for leverbetændelse fejler
Efterlyser bedre forskning
\ Hvad koster behandlingen?
Videnskab.dk har forsøgt at få den nuværende pris på behandling med DAA oplyst af Amgros, der forhandler medicinpriser for regionerne, men de har ikke kunne vende tilbage med et svar inden for deadline.
Den nye gennemgang viser hverken, at lægemidlerne gavner eller skader, men Janus Christian Jakobsen mener alligevel, at man i sundhedsvæsenet burde kræve bedre undersøgelser af medicinen. Både af hensyn til patienternes sikkerhed, og på grund af prisen på den medicinske behandling.
På Netdoktor kan man læse, at det kan koste mere end en halv million danske kroner at behandle en patient med hepatitis C med denne type behandling, men hvorvidt denne pris er opdateret, har vi ikke kunnet få afklaret. De forhandlede priser på medicin anvendt i danske regioner er nemlig ikke offentligt tilgængelige, og Videnskab.dk har ikke inden for deadline kunne få et estimat på den danske pris oplyst.
»Hvis man skal sætte det på spidsen, kan man spørge, om vi skal nedprioritere at have læger eller sygeplejersker på hospitalerne for at få råd til en så dyr behandling, når vi ser en så dårlig dokumentation for den reelle effekt«, siger Janus Christian Jakobsen.
LÆS OGSÅ: Hepatitis C nedkæmpet af dansk firma
Læge: Det er en akademisk diskussion
Henrik Krarup, der er overlæge ved Aalborg Universitetshospital, og som var med til at udarbejde anbefalinger af medicinen til Rådet for Dyr Sygehusmedicin, anerkender konklusionerne i den nye forskningsgennemgang.
Men han indvender, at det er en akademisk diskussion, som blandt andet handler om, hvorvidt en virusfri blodprøve bliver set som en markør på, at patienten har en god effekt af medicinen.
»Forskerne bag den nye gennemgang har ret i, at denne blodprøve er et utilstrækkeligt mål for, om patienterne har fået det bedre, men ude i praksis må vi basere vores behandlinger på den eksisterende forskning i mangel af bedre forskning «, siger Henrik Krarup.
Han synes, det ville være uetisk at stoppe med at behandle patienter med medicinen:
»Vi har en behandling, hvor vi ude i praksis oplever, at patienterne får bedre livskvalitet, og som er langt bedre end det, vi kunne tilbyde for blot tre år siden, hvor patienterne fik langt flere og mere alvorlige bivirkninger«, fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Heste-virus bringer os tættere på vaccine mod hepatitis C
Uenighed om virusfri blodprøve
Der findes forskning, som viser, at patienter med leverbetændelse, der havde en virusfri blodprøve, også fik en bedre prognose.
Men blandt fagfolk er der uenighed om, hvorvidt en virusfri blodprøve hænger sammen med en bedre prognose for patienten– altså at der er lavere dødelighed eller færre patienter, der oplever forværring af sygdommen.
Gruppen bag den nye gennemgang vurderer, at en virusfri blodprøve ikke er pålidelig dokumentation, blandt andet fordi, at virus kan findes i kroppen, selvom blodprøven er virusfri.
Janus Christian Jakobsen forklarer også, at det er muligt, at en behandling fjerner virus i en periode, og at virus derefter kommer tilbage.
LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Evidens burde være bedre
Henrik Krarup er enig i, at evidensen for medicinen burde være bedre, og at man burde undersøge patienter med leverbetændelse igennem længere tid:
»Medicinalfirmaerne har ikke en objektiv interesse i at bruge penge på at følge patienter over længere tid. Derfor har man i mange forsøg valgt at tage en blodprøve, typisk efter 3 måneder, som et mål for, om der var en effekt af behandlingen«, fortæller Henrik Krarup.
Selv er han overbevist om, at behandlingen har en positiv effekt, fordi han ude i praksis oplever, at patienterne, som de følger i et år efter behandlingen, f.eks. oplever mindre træthed, og fordi der sjældent er patienter, der ønsker at stoppe behandlingen.
Mens Henrik Krarup altså mener, at det vil være uetisk at stoppe med at behandle patienter med den nyere type lægemidler, fordi den er bedre end den gamle behandling, mener Janus Christian Jakobsen, at »det dybest set er uetisk at give patienterne en behandling, man ikke har ordentlig dokumentation for effekten af.«
LÆS OGSÅ: Ny dyr medicin –igen/igen
