Forskere: Sådan skaber vi et mere aktivt frikvarter

Et aktivt frikvarter for alle elever har positive effekter for elevernes sundhed, trivsel og læring.

Når man vil skabe aktive frikvarterer, kan det være vigtigt at rammesætte brugen af mobiltelefoner, som Videnskab.dk skriver i artiklen 'Børn: Mobilen virker som en magnet, så vi kommer ikke ud i frikvartererne'.

Men regler for skærmbrug er blot ét at flere afgørende tiltag til at fremme aktive frikvarter.

På baggrund af to store forskningsprojekter, 'SPACE – rum til fysisk aktivitet' og 'Drøn På Skolegården' (læs mere om dem i 'Sådan har vi gjort'-afsnittet under artiklen), anbefaler vi følgende:

1. Tag udgangspunkt i eleverne
2. Skab rum og plads til forskellige aktiviteter
3. Igangsæt aktiviteter
4. Lav regler for det aktive frikvarter
5. Erkend, at de fysiske rammer ikke gør det alene

Tag udgangspunkt i eleverne

Der er forskel på, hvad der motiverer elever til at være aktive i frikvarteret. For nogle skal der ikke meget plads eller mange rekvisitter til, før de bevæger sig, mens andre har brug for flere muligheder og mere støtte.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage udgangspunkt i eleverne og deres forskelligheder. En del elever motiveres af de fysiske rammer, mens andre elever i højere grad har brug for social opbakning gennem venner og voksne til at være fysisk aktive.

Det er vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med at skabe aktive frikvarterer – også selvom det ikke altid er lige nemt. Eleverne er ikke nødvendigvis eksperter i, hvad der skal bygges, men de er eksperter i, hvad de gerne vil lave.

De ser skolegården med andre øjne, hvilket måske kan være med til at aktivere oversete mindre rum og kroge af skolegården.

Skab rum og plads til forskellige aktiviteter

Når den aktive skolegård indrettes, er det ikke ligegyldigt, hvilke faciliteter og designs der vælges. Funktionalitet, placering, variation og fokus på forskellige målgrupper er afgørende for, hvordan skolegården bliver brugt, og hvor meget aktivitet der udspiller sig i frikvarteret.

Skolens udeareal skal appellere til alle elever fra børnehaveklasse til 9-10. klasse. Eleverne har forskellige præferencer for leg og aktivitet og forskellige forudsætninger.

Multibaner er eksempelvis gode til at skabe bevægelse for de meget sportsinteresserede elever, mens andre elever hellere vil lege fange- eller tumlelege eller deltage i andre sociale aktiviteter.

Det er derfor vigtigt, at skolegården har et varieret udbud af faciliteter og rekvisitter, der kan støtte op om mange forskellige typer af aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Få pulsen op - så husker du bedre

Igangsæt aktiviteter

Nogle elever igangsætter selv aktiviteter i frikvarteret. Andre elever har brug for hjælp, enten fra lærere, pædagoger eller andre (ældre) elever. Især piger fra mellemtrinnet ønsker igangsatte aktiviteter.

De kan godt lide at lave aktiviteter i store grupper og på tværs af køn, hvilket kan være vanskeligt selv at organisere. Lærere og pædagoger kan støtte eleverne til mere bevægelse ved at igangsætte og organisere forskellige aktiviteter i frikvarteret og ved at være særligt opmærksom på at inddrage de elever, som ellers forholder sig passive.

Igangsætningen behøver ikke at foregå i selve frikvarteret, men kan organiseres inden frikvarteret starter. Rekvisitter kan være bolde og mindre aktivitetsredskaber, som nemt kan flyttes frem i et frikvarter (kegler, kridt, sjippetov).

Der er også gode erfaringer med at bruge musik til at skabe aktivitet i frikvarteret.

Lav regler for det aktive frikvarter

Regler på skolen omkring obligatorisk udefrikvarter medfører som oftest, at flere elever bevæger sig i frikvarteret. Elever oplever tilmed, at de mentalt er mere klar til undervisningen og får mindre ondt i hovedet i løbet af dagen, når de har været udenfor i frikvarteret.

For at få succes med at etablere udefrikvarter er det imidlertid vigtigt, at der er forskellige aktivitetsmuligheder i skolegården, som appellerer til de forskellige behov eleverne har for leg og bevægelse.

Udefrikvarter kan i starten skabe en modstand, især fra de ældste klasser, som vil opleve, at de fratages et privilegium. Det er derfor vigtigt at gå i dialog med eleverne og informere om fordelene ved udefrikvarter.

Der kan arbejdes med en gradvis implementering eller færre obligatoriske udefrikvarterer om ugen. Disse aftaler kan laves i samarbejde med eleverne eller elevrådet.

LÆS OGSÅ: Alle børn bør få pulsen op dagligt

De fysiske rammer gør det ikke alene

Elevers bevægelse i skolegården er styret af regler, aktiviteter, faciliteter og elevernes ønsker, og det er vigtigt at se de fire elementer som en helhed.

De bedste betingelser for aktive elever i skolegården skabes, når der tages udgangspunkt i elevernes ønsker og behov for både faciliteter, aktiviteter, og regler. Hvis de fysiske rammer passer til elevernes ønsker, og deres brug bliver understøttet af organiserede aktiviteter og skolens regler, så skabes mest bevægelse.

Det er vigtigt at tænke alle skolegårdsindsatser sammen og se på helheden. Den nye legefacilitet, skolegården har fået, vil blive brugt endnu mere af eleverne, når der organiseres en aktivitet, der involverer faciliteten på en ny måde, eller når en anden målgruppe inddrages end de typiske brugere af faciliteten.

På samme måde påvirker (også uskrevne) regler brugen af skolegården og kan være med til at hæmme eller fremme brugen af de fysiske rammer.

LÆS OGSÅ: Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen

LÆS OGSÅ: Videnskaben bag et sjippetovs bevægelser

Overstående anbefalinger er beskrevet i minirapporten ’Det aktive frikvarter’ udgivet af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Minirapporten bygger på forskningsprojekterne ’SPACE – rum til fysisk aktivitet’ og ’Drøn På Skolegården’. De to projekter er gennemført af forskere på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse har finansieret forskningsprojekterne, og Real Dania, Lokale- og Anlægsfonden og deltagende kommuner og skoler har finansieret ændringer til skolegårdene.