I 1970erne blev de banebrydende studier fra de danske forskere Bang og Dyreberg publiceret. De studerede inuitternes kost, som indeholder store mængder ad sæl- og hvalfedt.
I studiet konkluderede de, at der var en sammenhæng mellem inuitternes kost på Grønland og en reduceret risiko for åreforkalkning, som leder til hjertekarsygdomme, blandt inuitterne sammenlignet med den danske fastlandsbefolkning.
Sæl- og hvalfedt indeholder flerumættede fedtsyrer som omega-3, og mange forskere har antaget, at disse fedtsyrer har en stor betydning for forebyggelsen af hjertekarsygdomme.
Nu har canadiske forskere set med nye øjne på de næsten 40 år gamle resultater.
Det nye studie er publiceret i Canadian Journal of Cardiology.
Derudover har forskerne analyseret adskillige nyere studier om inuitternes helbred, og de har fundet ud af, at inuitter er i lige så stor risiko som andre for at udvikle hjertekarsygdomme.
Desuden var der en større risiko for hjerneblødning blandt inuitterne, og deres forventede levealder var ti år kortere end den danske befolknings.
De canadiske forskere har ikke kun set på grønlandsinuitternes helbred, men også inuitter fra Alaska, Canada og USA i løbet af de sidste 40 år.
»Hvis dette stemmer, er meget af forskningen omkring omega-3 foretaget på for tyndt grundlag,« siger Steinar Madsen, norsk hjertespecialist og medicinsk fagdirektør ved Statens lægemiddelstyrelse til forskning.no.
Fejlagtige slutninger
En af forfatterne bag det canadiske studie, George Fodor, mener også, at de danske studier er blevet fejlciteret i mange år.
»Bang og Dyrebergs studier bliver hevet frem som bevis for, at der er færre tilfælde af åreforkalkning blandt grønlandske inuitter, selvom det slet ikke var det, de studerede,« siger George Fodor i en pressemeddelelse.
»De forskede i inuitternes kost og spekulerede i, om meget fiskeolie i kosten havde virket forebyggende mod åreforkalkning.«
I det nye studie hævder forskerne også, at der ikke er noget klart bevis for, at der faktisk var mindre åreforkalkning blandt inuitterne.
De danske forskere brugte oversigten over dødsårsager fra slutningen af 60erne på Grønland, men George Fodor og hans medforfattere mener, at oversigten er mangelfuld.
Dengang boede omkring en tredjedel af Grønlands befolkning små udposter, hvor der ikke var permanente læger. Forskerne regner med, at 20 procent af dødsattesterne blev underskrevet uden, at en læge havde undersøgt liget først.
Omega-3-tilskud har ingen effekt
»Der er lavet mange nye studier på sammenhængen mellem omega-3 og hjertekarsygdomme, men man ser ikke nogen store effekter,« siger Steinar Madsen til forskning.no.
I 2012 blev en stor analyse af omega-3-forskning publiceret, og den slog fast, at fiskeolie ikke forebygger hjertekarsygdomme.
Næsten 69.000 mennesker blev undersøgt, og de der tog omega-3 tilskud var i lige så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som dem, der ikke gjorde det.
»Vi har brug for en vis mængde omega-3, men det ser altså ud til, at yderligere tilskud ikke har nogen effekt,« siger Steinar Madsen.
Kroppens evne til at danne omega-3 er begrænset. I medicin bruges omega-3 til at reducere forhøjet niveau af fedtstoffer, kaldet triglycerider, i blodet.
Disse stoffer har indvirkning på blodomløbet, men omega-3 virker alligevel ikke som en vaccine mod hjertekarsygdomme.
George Fodor mener, det ser sort ud for omega-3.
»Publikationer fortsætter med at referere til de danske studier, og indtil i dag er mere end 500 artikler om fordele ved omega-3 blevet publiceret. Desuden er der en milliardindustri, som laver og sælger omega-3 kapsler baseret på en hypotese, som var tvivlsom fra begyndelsen.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
