Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere modtager KFJ-pris for forskning inden for fysisk aktivitet og sundhedsdata

Annonce:

Søren Brunak, professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, og Michael Kjær, overlæge på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, modtager den prestigefyldte KFJ-pris for deres deres forskning inden for fysisk aktivitet og sundhedsdata.

De to forskere modtager hhv. den prækliniske og den kliniske pris, hvortil der hver især medfølger en sum på 1,5 millioner kroner.

Begge professorere er internationalt anerkendte indenfor hver deres område, hvor de har spillet afgørende roller for forskningen.

»Det er en enorm anerkendelse at modtage denne her pris, både personligt, men især på områdets vegne. Det er traditionelt set et stort og vigtigt forskningsområde for Danmark og også for Københavns Universitet,« siger Michael Kjær ifølge en pressemeddelelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Begejstringen er også til at spore hos Søren Brunak.

»Det er jo en stor ting at blive anerkendt på den måde. Og det er måske en endnu større ære for mig, fordi jeg har bevæget mig ind i et nyt felt. Det er måske nemmere i ens karriere at blive ved med at lave det samme, men jeg har vovet mig ud i noget nyt,« forklarer han.

Priserne blev overrakt fredag den 21. juni i Københavns Universitets festsal.

Annonce:

jsj