Forskere: Man kan godt kontrollere akupunktur for placebo-effekter

For nylig skrev Videnskab.dk om et nyt, dansk studie, der fandt en positiv effekt af akupunktur mod symptomer i overgangsalderen.

Kvinderne, der fik akupunktur, oplevede blandt andet færre hedeture og mindre søvnbesvær, end de kvinder, der ikke fik akupunktur.

Forfatterne til studiet kan dog ikke vide, om effekten er ren placebo, da der ikke er udført nogen form for placebokontrol i studiet. En problematik, som skabte stor debat på Twitter efter artiklens udgivelse.

Kamma Sundgaard Lund, der er ph.d. og læge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Roskilde Sygehus, holder dog fast i, at det endnu ikke er muligt at placebo-kontrollere en behandling som akupunktur.

»Sætter du nålen et andet sted eller på en anden måde, stimulerer det også patienten, og der er derfor stadig diskussion om, hvorvidt det kan kaldes en inaktiv behandling. Jeg har ikke det endelige svar, men vi valgte i stedet at starte med blot at se, om vi overhovedet kunne vise en effekt,« siger Kamma Sundgaard Lund.

LÆS OGSÅ: Akupunktur ser ud til at gavne kvinder i overgangsalderen

Placebo-forskere: Der findes metoder

En af de kritiske røster på nettet er den kendte læge og professor emeritus ved University of Exeter, Edzard Ernst, der blogger om alternativ behandling. Han bider mærke i, at der findes metoder til placebo-kontrol af akupunktur og henviser til et studie fra 2002.

I studiet fremlægges to forsøg med en placebo-nål designet til at skjule for både læge og patient, om der gives akupunktur. Placebo-nålen er gemt i et rør, og den prikker patientens hud frem for at trænge igennem.

Lene Vase, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og forsker i placebo-effekter, er enig i, at der findes gangbare placebokontroller af akupunktur.

»Der er bestemt måder, hvorpå man kan lave en kontrol, der er bedre end ingenting. Der findes blandt andet to placebo-nåle, som har vist overvejende positive resultater,« siger hun.

Asbjørn Hróbjartsson, der er professor i evidensbaseret medicin på Syddansk Universitet og en af fire ledere ved Cochrane Bias Methods Group, der bl.a. holder øje med fordomme i studier, er enig.

»Der findes hundredvis, hvis ikke tusindvis af akupunkturstudier, hvor man enten stikker i nogle andre områder eller med specielle, blindede nåle (Nåle, hvor patienten, og i nogle tilfælde også lægen, ikke ved, om det er en rigtig nål, red.). Og det bagvedliggende mønster er, at der findes en effekt i de ublindede studier, som falder dramatisk, når de bliver blindede,« siger han.

LÆS OGSÅ: Er effekten af alternativ behandling ren placebo?

Nåle, der trækker sig ind i rør

Lene Vase fremhæver blandt andet nåle testet i studier fra henholdsvis 1998 og 2007 som eksempler på succesfulde placebokontroller af akupunktur.

I det første studie, som blev udgivet i The Lancet i 1998, afprøvede forskerne en placebonål beregnet til, at patienterne ikke skulle kunne mærke, om de blev stukket af en rigtig nål. I stedet for at trænge igennem huden giver den et prik i overfladen.

Ingen af de 60 frivillige forsøgspersoner anede mistanke om, at nålen ikke trængte gennem deres hud. Senere studier har dog indvendt, at lægen stadig ved, om der er tale om en rigtig nål, fordi han eller hun kan mærke det, når de stikker.

I studiet udgivet i tidsskriftet BioMed Central Complementary and Alternative Medicine fra 2007 har forskerne til gengæld anvendt en nål, der stikker i en lille pude inde i røret og dermed skulle kunne skjule for både læge og patient, om nålen går gennem huden.

»Her er der modstand, når lægen stikker, så han eller hun kan heller ikke vide, om der er tale om placebo. Der kan dog være et problem, hvis lægen drejer nålen for meget, og forskellen kan mærkes,« siger Lene Vase.

I studiet fra 2007 var der heller ingen af patienterne, der anede mistanke, og da lægerne skulle vurdere de nåle, de havde brugt, fik de cirka lige så mange rigtige som forkerte.

LÆS OGSÅ: Placebo kan bruges i behandling

Forsker: Placebo-kontrol har også en aktiv effekt

Kamma Sundgaard Lund, der er forfatter på det nye akupunktur-studie, kender godt de metoder, som Lene Vase nævner. Men hun er ikke enig i, at de nævnte metoder er optimale som placebokontrol.

»Selvom du kun sætter nålen overfladisk i huden, stimulerer du nerver, og det kan have en effekt. Derfor er der diskussion om, hvorvidt de her metoder kan kaldes inaktive. Det kan godt være, deres effekt måske ikke er lige så stor som rigtig akupunktur, men det ved vi ikke,« siger hun.

Hun henviser blandt andet til studier i Acupuncture in Medicine fra 2006 og Biomed Central Medicine fra 2010, som diskuterer virkningen af de gængse metoder til placeboakupunktur.

Det første studie argumenterer for, at placeboakupunktur kan påvirke patienten gennem berøring, mens det andet har undersøgt 37 tidligere forsøg med i alt 5.754 patienter og konkluderer, at relativt store effekter ved placeboakupunktur muligvis kan skjule effekter ved rigtig akupunktur.

LÆS OGSÅ: Vi har placebo-effekten på rygmarven

Forskere: Placebo-kontroller med aktiv effekt kan godt bruges

Asbjørn Hróbjartsson er enig i, at det kan have en aktiv effekt, hvis man i kontrolgruppen stikker i andre punkter, end dem man vil undersøge. Men han er ikke enig i, at det dermed ikke kan bruges som en placebokontrol.

»Det, man skal huske, er, at de i studiet ikke undersøger akupunktur som helhed. De undersøger, om nogle specifikke punkter har en effekt. Hvis det viser sig, at andre punkter har lige så god effekt, så er det måske ikke punkterne, der skaber effekten,« siger han.

Det er dog en mulighed, at placebo-nåle, som trykker på de samme punkter, kan have lige så stor effekt som de rigtige nåle.

»Der er et validt argument. Men så viser man jo til gengæld, at nålene ikke behøver at blive stukket helt ind for at opnå effekten,« siger Asbjørn Hróbjartsson.

Lene Vase er enig.

»Der er dem, der mener, at det øjeblik man prikker det mindste i huden, så er man i gang med akupunktur. Men hvis det er korrekt, så behøver behandlere jo slet ikke trykke nålen ind i rigtig akupunktur,« siger hun.

Professor: Placebo-kontrol er altid bedre end ingenting

Lene Vase fortæller, at det ikke er unikt for akupunktur som behandling, at det er svært at lave en optimal placebokontrol.

»Det er et problem med mange alternative behandlingsformer såsom musikterapi, zoneterapi og healing. Det er også behandlinger, hvor man ser en effekt, men det er svært at vide, hvad effekten skyldes,« siger hun.

Inden for almindelig farmakologi er placebokontrol heller ikke nødvendigvis hundrede procent præcis, fordi man allerede påvirker, når deltagerne indgår i et forsøg, fortæller Lene Vase.

»Det er bedre at lave en så god placebo kontrol som mulig end slet ikke at kontrollere. Uden placebokontrol bliver evidensen svagere,« siger hun.

Forventning betyder meget

Lene Vase påpeger, at når man behandler med akupunktur, er det ifølge mange akupunktører ikke selve nålen og de punkter, der rammes, som står for hele effekten.

»Det er hele behandlingen. Det er forventningen hos patienten og oplevelsen af behandlingen. Men kan man lave en placebokontrol, der minder om den rigtige behandling, kan man bedre sige, hvor meget af behandlingen der kan tilskrives placebo,« siger hun.

»Det er dog heller ikke alle akupunktører, der mener, at det er en god ide at lave videnskabelige undersøgelser af akupunktur, da de ser akupunktur som en holistisk behandling (hvor fænomener betragtes i deres helhed, red.), der ikke kan underkastes en videnskabelig reduktionistisk tilgang (hvor sammensatte dele bør reduceres til mere grundlæggende elementer red.)«

Forskere: Det er også et etisk spørgsmål

I det nye studie i BMJ Open finder forskerne en signifikant effekt i form af lindring af overgangsalderens symptomer, men der er ikke nogen kontrolgruppe, som har fået placebobehandling.

Kamma Sundgaard Lund og hendes kollegaer vurderede, da de lavede studiet, at der ikke fandtes en ukontroversiel måde at udføre en placebobehandling på, og de valgte derfor i første omgang blot at teste, om der var en effekt.

»Det var der. Der er tale om en billig, effektiv behandling. Så spørgsmålet er jo, om det er mest okay at bruge noget, der måske er placebo, eller om det er bedre at afholde behandlingen fra patienterne, fordi man ikke kan vide, om det er placebo,« siger Kamma Sundgaard Lund.

Lene Vase er enig i, at den omtalte behandling muligvis kan være fin, men påpeger at det i princippet kan være lige så uetisk at udføre behandlinger, der ikke er placebokontrollerede, som det kan være at afholde dem fra patienterne.

»Der bliver foretaget en hel række af behandlinger, der ikke er blevet testet op imod placebo. Også på hospitaler. Der er for eksempel dybdehjernestimuleringer og operationer,« siger hun og fortsætter:

»Tidligere undlod man bevidst at placebo-kontrollere operationer, fordi man fandt det uetisk. Nu har man imidlertid dokumenteret meget store placebo-effekter ved f.eks. ryg-, knæ- og skulderoperationer, og man diskuterer i stedet, om det ikke er uetisk at udsætte så mange personer for invasive indgreb, der ser ud til primært at virke via placebo.«

LÆS OGSÅ: Hvad ved vi om effekten af akupunktur?

LÆS OGSÅ: Forsker har opfundet placebo-kiropraktik