Kapløbet for at identificere en effektiv vaccine mod COVID-19 er skudt i gang.
Når først en vaccine er fundet, er udfordringen så at producere og distribuere den rundt omkring i verden.
Mit forskerteam har udviklet en helt ny metode, som stabiliserer levende vira og andre biologiske lægemidler i en hurtigt opløselig film.
Vaccinefilmen skal ikke nødvendigvis opbevares på køl og kan gives gennem munden.
Fordi ingredienserne brugt til at fremstille vaccinefilmen er billige, og processen forholdvis enkel, kan det skrue markant ned for omkostningerne forbundet med en række vaccinekampagner.
Og da filmen er flad og ikke fylder særligt meget, kan store kvantiteter med lethed blive transporteret og distribueret.
13,5 millioner børn blev ikke vaccineret i 2018
I løbet af det seneste årti er vaccineoptagelsen steget på verdensplan.
Den er dog stadig for lav - 13,5 millioner børn blev ikke vaccineret i 2018.
Den nye teknologi - som for nylig blev publiceret i tidsskriftet Science Advances - har potentiale til dramatisk at forbedre adgang til vacciner og andre biologiske lægemidler på verdensplan.
Inspireret af bolsjer
Mit forskerteam påbegyndte udviklingen af denne teknologi i 2007, da USA's National Institutes of Health (som blandt andet har ansvaret for biomedicinsk forskning, red.) bad os om at udvikle en kanylefri vaccinationsmetode, der kan opbevares ved stuetemperatur.
Selve ideen er inspireret af en dokumentarfilm om, hvordan insekter og andre levende organismers DNA blev bevaret i rav i flere millioner år.
Det fik mig til at tænke på de bolsjer, min bedstemor plejede at lave. Det er en meget enkel ide, men ingen har forsøgt at gøre det før.
450 forsøg og et helt års arbejde
Vi startede med at fremstille en række forskellige opløsninger, der indeholdt naturlige ingredienser som sukker og salte. Derefter testede vi, om vi kunne bruge dem til at producere et hårdt, fast ravlignende ‘bolsje’.
Mange af blandingerne slog enten organismen ihjel, i takt med at filmen blev dannet, eller også krystalliserede blandingerne, når de blev opbevaret, så den virus eller bakterie, vi forsøgte at bevare, gik tabt.
Men endelig, efter 450 forsøg og et helt års arbejde, fandt vi en blanding, der var i stand til at opslæmme vira eller bakterier i en tynd film (at opslæmme vil sige at fordele meget små partikler af et tungtopløseligt stof jævnt i en opløsning, red.)
\ Læs mere
Ikke behov for omfattende træning
I takt med at vi fik mere erfaring i forhold til produktionsprocessen, startede vi med at arbejde på at forenkle processen, så der ikke var behov for omfattende træning for at kunne fremstille produktet.
Derudover finjusterede vi ingredienserne, så de tørrede hurtigere, så vi ville være i stand til at fremstille en portion af vaccinen om morgenen og så videresende den efter frokost.
Jeg er involveret i den nystartede virksomhed, der stiler efter at markedsføre teknologien indenfor to år.
Mange fordele ved vaccinefilmen
Alle vacciner mister deres virkning over tid; hvor hurtigt, det sker, afhænger af, hvor varmt de bliver opbevaret.
Det er både vanskeligt og dyrt hele tiden at skulle opbevare vacciner på køl - i visse dele af verden er det endda umuligt.
Derfor er det en kæmpe fordel at udvikle en vaccine, der både kan tåle at blive opbevaret og transporteret ved stuetemperatur.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Virus i 3 år gammel vaccinefilm var stadig aktiv
Projektets største gennembrud fandt sted, da vi var ved at færdiggøre vores ebolavaccine-projekt.
Vi fandt en lufttæt beholder på arbejdsbordet i laboratoriet med vaccinefilm med opslæmmet virus, der var fremstillet tre år tidligere.
En pludselig indskydelse fik os til at rehydrere vaccinefilmen, for at se om vaccinen stadig kunne fremkalde en immunrespons.
Til vores store overraskelse var mere end 95 procent af virussen i filmen stadig aktiv.
Det er ganske enkelt forbløffende, at vi kan opnå en sådan holdbarhed for en vaccine, som ikke er på køl.
Langt færre miljømæssige konsekvenser
Vi tænker ikke så tit på de globale immuniseringskampagners miljømæssige konsekvenser.
Mæslingevaccine-kampagnen i 2004, som på en måned immuniserede 18 millioner børn, resulterede i 19,5 millioner injektionssprøjter eller 143 tons affald, der var både farligt og skadeligt, samt knapt 80 tons ikke-farligt affald, som tomme ampuller, vatpinde og emballage.
Effekterne af en endnu større kampagne er signifikante.
Vores vaccinefilm kan distribueres af det sundhedsfaglige personale udstyret med blot en kuvert, som indeholder vaccinen.
Når først vaccinefilmen er indtaget, er der ikke spor efter den - kun en sund og rask befolkning.
Maria Croyle modtager støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
