Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere: Cannabis kan hjælpe mod Alzheimer

Annonce:

Alzheimer er en ubehagelig demenssygdom, som blandt andet resulterer i, at ens hukommelse bliver dårligere og dårligere.

Sygdommen skyldes blandt andet aflejring af proteinet amyloid beta i hjernen. Nu har forskere måske fundet ud af, hvordan man hurtigere kan fjerne det dårlige protein. Det skriver medicalxpress.com.

Læs også: Alzheimer kan være smitsomt

Forskerne fandt, at visse stoffer, blandt andet tetrahydrocannabinol, THC, som findes i marijuana, kan bidrage til at fjerne amyloid beta, som er et giftigt protein, der forbindes med Alzheimer.

»Selvom andre studier har fremlagt bevis for, at cannabinoider kan beskytte nervecellerne imod symptomer på Alzheimer, mener vi, at vores studie er det første, der demonstrerer, at cannabinoider påvirker både betændelsen og ophobningen af amyloid beta i nervecellerne,« siger professor David Schubert, der er hovedforfatter på studiet.

Forskerne fandt, at høje niveauer af amyloid beta hang sammen med betændelse i cellerne og større risiko for, at nervecellerne dør.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Alzheimer

Annonce:

De viste, at hvis man udsatte cellerne for THC, reducerede man samtidig mængden af amyloid beta-proteinet og fjernede den betændelse fra nervecellerne, som proteinet havde forårsaget.

På den måde hjalp de nervecellerne til at overleve.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Aging and Mechanisms of Disease.