Forskere: Amning beskytter ikke mod astma og allergi

Hvis du googler amning og allergi og astma, finder du et væld af hjemmesider, der anbefaler, at en nyfødt bliver ammet i mindst fire måneder, hvis mor eller far har astma, allergi, eksem eller høfeber. Deres barn er nemlig i særlig risiko for at tage én eller flere af lidelserne med sig videre i livet.

Men rådet stemmer ikke helt overens med virkeligheden. Amning har nemlig ingen betydning for, om børn i særlig risiko udvikler astma, eksem og allergi helt op til de bliver syv år.

Sådan lyder det fra danske forskere, der netop har offentliggjort deres konklusioner online hos det anerkendte tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

»Vi har testet for komælk, æg og en række øvrige fødevarer, ligesom vi har testet for de allergener, man indånder samlet – for eksempel støvmider fra sengen og skel fra hund og kat.«

»Vi finder ingen sammenhæng, så vi kan konkludere, at amning i spædbarnets første 4-6 måneder er godt for mange ting, men det forbygger ikke allergi eller allergisygdomme som astma, eksem og høfeber hos risikobarnet i de første seks leveår,« siger Hans Bisgaard, professor ved Københavns Universitet, samt leder af Dansk BørneAstma Center.

Hans Bisgaard står bag undersøgelsen sammen med kollegerne Ea Jelding-Dannemand og Ann-Marie Malby Schoos.

Vellavet studie om sammenhængen mellem amning, allergi og astma

Undersøgelsen får rosende ord med på vejen af Peter Oluf Schiøtz, adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at lave studiet, men han har set det igennem og kalder det »et rigtigt fornuftigt stykke arbejde«.

»Det er et veldesignet studie. Jeg har ingen indvendinger på det videnskabelige plan, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det holder vand,« lyder kommentaren fra Peter Oluf Schiøtz.

Ifølge Hans Bisgaard løfter de nye resultater primært et åg fra skuldrene på mødre, der går rundt med skyldfølelse over, at deres børn skulle have udviklet astma, eksem eller allergi, fordi mødrene ikke har kunnet amme tilstrækkeligt.

Resultaterne rokker dog også ved de anbefalinger, der ligger på et væld af sites, som læner sig op ad anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. For eksempel skriver Astma-Allergi Danmark, at man bør amme i mindst fire måneder, hvis man vil forebygge allergi i bred forstand hos børn i særlig risiko.

Sundhedsstyrelsen afventer flere undersøgelser

Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet fire måneders amning eller såkaldt dokumenteret højt hydrolyseret modermælkserstatning som forebyggelse til spædbørn, der er disponeret for astma og allergi. Men senest i 2015 har styrelsen justeret anbefalingerne, så de i dag kun er rettet mod fødevareallergi, især komælksallergi.

Den nye undersøgelse får ikke umiddelbart Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalingerne igen, selvom studiet ifølge styrelsen er »spændende« og »ser vældigt grundig ud« - og selvom det viser, at netop følsomhed (sensibilisering) over for mælk heller ikke er påvirket af længden på amningen.

Vi har også set på børn, hvor begge forældre disponerer til allergi og ser heller ingen beskyttelse af amning i denne gruppe af børn.

Hans Bisgaard

»Studiet er lavet på en gruppe af børn, hvis mødre har astma. Vi kigger bredere på en risikogruppe af børn, der enten er født af forældre med astma, høfeber, børneeksem eller fødevareallergi eller har søskende, der tilsvarende har atopisk sygdom. Selvom amning ikke har en effekt på risikogruppen i studiet, kan det godt have en effekt på den lidt større gruppe, så indtil vi har flere studier, der viser det samme, følger vi de internationale anbefalinger om amning eller dokumenteret højt hydrolyseret modermælkserstatning i fire måneder.«

»Men selvfølgelig vil vi følge området tæt, for det er et svært område at rådgive om, og vi er kun interesserede i at give den bedst mulige rådgivning,« siger Jette Blands, læge i Sundhedsstyrelsen.

Resultatet kan næppe bredes ud til at gælde alle børn

På Statens Serum Institut forsøger Peter Bager ved hjælp af store nationale registre i at finde ud af, hvorfor for eksempel allergiske sygdomme opstår. Han er umiddelbart enig i, at man skal passe på med at brede resultaterne ud til en for stor gruppe.

»Mange får allergi uden at have en mor med astma, som børnene i denne undersøgelse har. Jeg mener ikke, at studiet er designet til at sige noget generelt om amnings betydning for udvikling af allergi, og derfor er det vigtigt, at kvinder holder sig til de etablerede anbefalinger for amning,« siger postdoc Peter Bager, forsker på afdelingen Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut.

Hvad ved vi egentlig om årsagerne til allergi?

Uanset om studiets konklusioner gælder alle risikobørn eller kun børn af mødre med astma, ser Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center nogle helt andre perspektiver i det nye fund.

»Videnskabeligt er det interessante for os, at dette studie – sammen med andre lignende – peger på, at vi har haft en alt for forsimplet tro på en sammenhæng mellem for eksempel udsættelse for hund og udvikling af allergi for hund. Eller mælk og allergi for mælk. Når der ikke er så simpel en sammenhæng, må det skyldes, at andre faktorer skal være tilstede, før kroppen udvikler en allergi.«

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning som forebyggelse mod allergi og allergisygdomme til børn i risiko, det vil sige børn af mødre med eksempelvis astma. Derfor er det den gruppe, vi fokuserer på, hvilket et en styrke for vores studie, men ikke i forhold til at sige noget om børn uden øget risiko.

Hans Bisgaard

»Og nu spørger du mig nok, hvad det kunne være for faktorer. Det er præcist der, den mest spændende forskning foregår lige nu. Det vil sige, at det ved vi ikke i dag,« konstaterer Hans Bisgaard.

Astma og allergi viser sig som regel i barndommen

De over 300 børn i undersøgelsen er blevet fulgt i de første 7 år af deres liv, hvor de atopiske sygdomme – astma, allergi, eksem og høfeber – som regel har vist de første tegn. Derfor er det ifølge Hans Bisgaard sandsynligt, at resultaterne næppe vil ændre sig, i takt med at børnene bliver ældre.

»Men vi følger fortsat børnene og vil gentage opgørelsen senere i deres liv,« lyder det.

Resultatet er hevet ud af mange års arbejde på hundredvis af børn i særlig risiko for at udvikle astma og allergi – fordi deres mødre har været ramt af astma, som tit bliver fulgt af andre lidelser som allergi, eksem eller høfeber.

Siden fødslen har børnene med jævne mellemrum fået testet lunger og hjerte, blevet allergi- og astmatestet, har fået skannet deres genom og er på mange andre måder blevet fulgt tæt gennem opvæksten som en del af en unik kohorte på i alt 411 børn, kaldet COPSAC2000.

Studie bygger på interview om amning, ikke spørgerskemaer

Prøver, interview og analyser af 335 børn, som udelukkende har fået modermælk, indgår i denne seneste undersøgelse.

Desuden er forældre blevet interviewet efter 1, 6 og 12 måneder, så forskerne har elimineret risikoen for misforståelser og fejlfortolkninger om amningen og hvornår den blev afsluttet. På den måde undgår man typiske fejlkilder, som ellers kan opstå, når man sætter folk med et spørgeskema og beder dem tænke tilbage og huske, hvad de har gjort tidligere.

Du kan læse mere om forskernes arbejde med COPSAC-kohorten i artiklen Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?