De fleste danske medier har dækket nyheden om, at amerikanske Paul Alexander – manden med jernlungen – er død i en alder af 78 år.
Historien om den seksårige Paul fra Texas, der fik polio, blev lam og måtte ligge store perioder af sit liv i en tankrespirator (den såkaldte jernlunge), er da også hjerteskærende og viser vigtigheden af poliovaccinen i 1955, der har reddet hundrede tusinder af liv på verdensplan.
Alligevel er der noget ved historien, der undrer Jesper Ravn, der er cheflæge på Rigshospitalets hjerte- og lungekirurgiske afdeling.
»Det er virkelig mystisk, at han er blevet ved med at ligge i tankrespiratoren i så mange år. Allerede i 1960’erne var der så gode alternative respiratorer, at det undrer mig kraftigt,« lyder det fra lungeforskeren.
Dengang Paul Alexander blev ramt af polio i sommeren 1952 og løb ind til sin mor med brændende varm af feber og uden sko på, var de teknologiske behandlingsmuligheder for virussygdommen, der gav lammelser og vejrtrækningsbesvær, forsvindende små.
»Man hjalp mennesker, der ikke kunne trække vejret selv, med denne her store metaldåse kaldet en tankrespirator,« forklarer Jesper Ravn.
\ Håndholdte respiratorer i Danmark
I 1950’erne, hvor polioepidemien rasede i Danmark brugte man udover tankrespiratorer også håndholdte respiratorer.
De fungerede ved, at en sygeplejerske manuelt trykkede på en gummiballon – en såkaldt rubensballon - der pustede luften ind i en maske, som patienten havde på.
Rubensballonen til kunstigt åndedræt blev opfundet i 1957 af den danske professor Henning Ruben.
Dækkede alt på nær ansigtet
Tankrespiratoren – eller jernlungen, som den populært bliver kaldt – er en stor metalkasse, der blev opfundet i 1928.
Metalkassen omslutter hele patientens krop på nær hovedet, der stikker ud i den ene ende. Tanken fungerer ved, at man skiftevis øger og sænker trykket, hvilket får brystkassen til at udvide sig og trække luft ind.
»Når du er lammet, kan du ikke bruge de muskler, der sørger at udvide brystkassen, så du kan ånde. Derfor brugte man tankrespiratoren til at lave undertryk, så brystkassen blev udvidet, og luften kunne trænge ind gennem næse og mund. Når trykket så blev normaliseret, sank brystkassen igen, og luften fes ud,« lyder det fra Jesper Ravn.
Selvom anordningen var smart i 1950’erne, hvor polio hærgede i både USA og Danmark, blev tankrespiratoren allerede gjort overflødig fra omkring 1960’erne, uddyber han.
»Derfor har jeg så svært ved at forstå, hvorfor Paul Alexander blev ved med bruge den i så mange år. Han kunne bare have brugt en moderne respirator, hvor man sætter en plastikslange ned i luftrøret og puster luften direkte ned i lungerne,« siger Jesper Ravn og tilføjer:
»Om natten kunne han have sovet med en iltmaske ligesom mennesker, der lider af søvnapnø. Her bliver ilten simpelthen bare pustet ned i lungerne lige så langsomt og smertefrit«.
\ Hvad er polio?
Polio, også kaldet børnelammelse, er en akut virusinfektion, der kan give lammelser. Sygdommen er meget smitsom og kan leve i tarmen. Den smitter ved kontakt med afføring.
Langt de fleste tilfælde af polio giver kun milde symptomer som diarré, men for nogle få, trænger virus videre fra tarmen ud i centralnervesystemet og kan give lammelser, der kan være alvorlige og i værste tilfælde dødelige.
I 1952 til 1953 oplevede Danmark et voldsomt udbrud af polio. I alt blev 7.000 danskere ramt af sygdommen i perioden, 3.000 fik lammelser, og cirka 350 døde på baggrund af virussygdommen.
I dag er polio stort set udryddet på verdensplan på grund af poliovaccinen i 1955.Kilde: Polioforeningen om polio og polios historie
Trygheden trumfede teknikken
Ifølge The Guardian, var seksårige Paul Alexander lænket til tankrespiratoren i to år, før en fysioterapeut lærte ham at trække vejret udenfor kassen ved en særlig gispemetode.
Metoden gjorde, at den nu otteårige Paul kunne forlade tankrespiratoren i lange perioder om dagen, hvilket ændrede hans liv. Han kunne bo i eget hjem og blev som 40-årig uddannet jurist.
Men selvom Paul i princippet kunne have valgt mere moderne respiratorer eller en iltmaske om natten, valgte han at sove i tankrespiratoren hele sit liv frem til sin død onsdag 13. marts.
Han var, ifølge The Guardian, bange for en moderne respirator, der kræver, at man laver et hul i halsen – måske på grund af de mange operationer og hospitalsindlæggelser, Paul Alexander har måtte gennemgå, inden hans død.
»Men en moderne CPAP-sovemaske, som mennesker med søvnapnø bruger, kræver faktisk slet ikke, at man laver hul i halsen,« lyder det fra Jesper Ravn.
Han påpeger også, at tankrespiratoren bruger virkelig meget strøm og »larmer helt vildt«.
Udover frygten for at få lavet hul i halsen, fortalte Paul Alexander også til mediet Gizmodo, at han gennem årene nærmest var smeltet sammen med jernlungen.
»Når først du bor i en jernlunge konstant, bliver det en kæmpe del af din mentalitet. Hvis nogen rører jernlungen, kan jeg mærke det. Hvis der er de mindste vibrationer som resultat af mekanismerne (…) (i tankrespiratoren, red), ændrer det måden, jeg ånder på, en smule. Ja, jernlungen er en del af mig, er jeg bange for,« sagde han i 2017 til Gizmodo.
Jernlungen blev altså en kæmpe tryghed for den nu afdøde Paul Alexander, der i øvrigt har den nuværende Guinness-verdensrekord for at have brugt jernlungen i længst tid, nemlig i 70 år.
