Da Albert Einstein døde på Princeton Hospitalet, stod forskerne med en uimodståelig fristelse i deres hænder.
Hvis de undersøgte hjernen fra det afdøde geni - ville de da kunne afdække hvor hans geniale ræsonnementer kom fra?
Patolog Thomas Harvey tog sig den frihed at udtage Einsteins hjerne, han tog billeder af den fra alle vinkler, før han delte den op i 240 stykker som han anbragte i mikroskopglas.
I årenes løb har flere forsøgt at gennemtrawle denne dokumentation for at lede efter genitræk i det, som en gang befandt sig mellem ørene på den legendariske fysiker.
En undersøgelse af disse fra 1999 hævdede, at isselappen hos Einstein var 15 procent rumligere end normalt, noget som kan have haft en indvirkning på hans matematiske evner.
»Vi har imidlertid fundet nye træk, som man ikke før har opdaget,« hævder antropolog Dean Falk - den seneste der har ledt efter særegenheder i Einsteins hjerne.
Violinspor fra barndommen
Falk, som til dagligt arbejder ved Florida State University, sammenlignede de billeder Harvey tog i 1955 med et sæt kontrolhjerner.
Ud fra dette mener hun at kunne skelne mærkelige mønstre af render og riller i isseområderne på begge sider af hjernen.
»Kan dette mønster være knyttet til Einsteins overlegne evne til at se fysiske problemer tydelig?« spekulerer Falk.
»Han hævdede livet igennem, at han tænkte i billeder og fornemmelser, snarere end i ord. Einsteins talent for en sådan syntetisk tænking kan være opstået i den usædvanlige anatomi i denne del af hjernen,« siger Falk i sin artikel i tidsskriftet 'Frontiers in Evolutionary Neuroscience'.
Hun mener også at kunne se, at Einsteins hjerne havde nogle knoplignende strukturer på de dele af hjernebarken, som styrer den venstre hånd. I tidligere undersøgelser har dette fænomen været knyttet til hans musikalske evne.
Den store fysiker havde været en ivrig violinspiller helt fra barndommen af.
Bliver gætværk
Andre forskere har nu udtrykt deres skepsis over, hvad det er mulig at læse ud af informationen om den geniale hjerne, som døde for 54 år siden.
»Det er yderst spekulativt, men det er det, vi har at arbejde ud fra, når man ser på de data, som er tilgængelige for os - nogle gamle fotografier,« siger Marc Bangert fra 'Max Planck Institute for Human Cognitive and Brain Science' i Leipzig til 'ScienceNOW Daily News'.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
