Formand for Etisk Råd: Sådan kan du forholde dig til organdonation
Tag stilling, lyder opfordringen fra Etisk Råds formand. Det gør forløbet nemmere for dig og dine pårørende.
Skal dit hjerte banke videre i en andens krop? Eller er din krop helt din egen, som ingen skal have del i?
Spørgsmålene er mange, når det kommer til organdonation.
Videnskab.dk har ringet til Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd, for at give svar på, hvilke overvejelser du skal gøre dig omkring valget om donation.
I en anden artikel har Videnskab.dk spurgt tre danske forskere om, hvorvidt aktivt fravalg-ordning - som regeringen har forslået - rent faktisk giver flere organer til de syge. Svaret kan de ikke blive enige om.
\ Hvad anbefaler Etisk Råd selv?
Et flertal på 15 medlemmer i Etisk Råd mener, at man ikke skal ændre på samtykkereglerne omkring organdonation. Det var udmeldingen i januar 2023.
Anbefalingen om at beholde reglerne, som de er, begrundes med, at informeret samtykke og aktivt tilvalg bedst hænger sammen med det enkelte menneskes selvbestemmelse og sundhedslovens principper.
En ændring i reglerne risikerer at svække tilliden og støtten til donationssystemet, lyder argumentet.
Din helt egen beslutning
Om du vil være donor eller ej, er din egen beslutning, og den behøver du ikke dele med nogen, forklarer Leif Vestergaard:
»Beslutningen om, om man vil være donor eller ej er noget, man skal beslutte helt for sig selv, og det skal føles rigtigt,« siger han og tilføjer:
»Man skal hverken være flov over eller forsvare, hvorfor man ikke vil være donor. Det er et helt legitimt fravalg.«
Annonce:
Han opfordrer dog til, at man får taget stilling.
»Det er ærgerligt, hvis man faktisk gerne vil donere, men ikke får meldt sig ind i registret,« fortæller han.
En vanskelig situation for de pårørende
Man skal også gøre sig overvejelser om, hvordan en eventuel situation vil påvirke de pårørende.
Har man ikke taget stilling, risikerer man at sætte de pårørende i et dilemma, forklarer Leif Vestergaard Pedersen:
»Det kan være en befrielse for de pårørende, hvis man selv har taget stilling til, hvad man ønsker på forhånd, så de ikke behøver at gøre det, i hvad der i forvejen er en svær situation.«
\ Tysk forskning: Manglende information leder til nej
Et tysk studie fra 2018 indikerer, at mange siger nej til organdonation på grund af manglende information. Studiet finder, at mere offentligt fokus og viden omkring organdonation vil føre til større villighed blandt befolkningen.
Samme studie viser, at spørgsmålet om organdonation handler om sociale og kulturelle forhold mere end de medicinske. Vores opfattelse af krop, død og personlighed spiller en rolle for, om vi vil donere.
Organdonation går imod vores traditionelle opfattelse af død og sorg, og det kan være en grund til at sige nej til organdonation.
Hvad sker der, når vi er døde?
Mennesker kan have vidt forskellige syn på døden. For nogle er det enormt grænseoverskridende at skulle forholde sig til døden, påpeger Leif Vestergaard Pedersen.
»Det kan være ubegribeligt - næsten ikke til at fatte, at man en dag ikke er her mere,« fortæller han.
Annonce:
Derfor kan det være ubehageligt at forestille sig sine organer leve videre i en andens krop, påpeger formanden for Etisk Råd.
Der kan også være religiøse grunde til, at man ikke har lyst til at donere.
»Andre har den opfattelse, at når de er døde, er de døde - og så er det da bare godt, hvis man kan hjælpe nogle andre ved at donere sine organer,« fortæller Leif Vestergaard Pedersen, der understreger, at begge holdninger er helt i orden.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
