Forkølet? Så kan du ikke få corona!

Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.

Skulle det grå og kolde forår have gjort dig forkølet, kan du for eksempel glæde dig over, at din sygdom ser ud til at beskytte dig mod at blive offer for en verdensomspændende pandemi.

I et nyt studie konkluderer forskere fra Skotland, at rhinovirus – som er den hyppigste årsag til forkølelser – sætter gang i immunforsvaret, så det blokerer for SARS-CoV-2.

Med andre ord: Du bliver immun over for coronavirus, der udløser sygdommen COVID-19.

»Når man tænker på, at rhinovirus er hyppigt forekommende, kan det betyde, at denne effekt kan nedsætte antallet af COVID-19-infektioner generelt i befolkningen,« skriver forskerne fra skotske MRC-University of Glasgow Centre for Virus Research (CVR) i tidsskriftet Journal of Infectious Diseases.

Immunitet forsvinder med forkølelsen

Før du tænker, at en god omgang forkølelse lyder som en fed erstatning for at få en vaccine, skal du vide, at den beskyttende effekt efter al sandsynlighed kun gælder, mens du har forkølelsen.

Når den er væk, falder immunforsvaret så at sige til ro igen, så du er atter modtagelig over for coronavirus.

Forskernes konklusion giver rigtig god mening, lyder det fra en dansk professor – for mekanismen bagved har været kendt i årevis af fagfolk.

»Når du er inficeret, og dit immunsystem kører i højt gear, er du mindre tilbøjelig til at få andre vira. Det er en sidegevinst ved at være syg. Lige så snart du er rask, sætter immunforsvaret tempoet ned, og så er du modtagelig igen,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

Sådan bliver coronavirus holdt nede

Mere specifikt viser både det nye studie og tidligere forskning, at en infektion fra virus eller bakterier får immunforsvaret til at lave molekyler kaldet interferoner.

Interferoner binder sig til alle celler i nærheden af den, der er blevet inficeret af for eksempel rhinovirus.

Det gør det svært for både den og andre typer vira at sprede sig til nye celler. Lykkes det alligevel, får interferonerne den inficerede celle til at ødelægge den virus, der er trængt ind. På den måde bliver angrebet holdt nede.

»Det var ikke til at forudsige, at det også ville virke sådan på coronavirus. Det er godt, at vi kan inkludere den på listen over vira, der er modtagelige over for interferoner. Men det er vist også den eneste grund til, at studiet kan ses som en nyhed,« lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

Professor bag: Vigtig afklaring

Én af forskerne bag forsøget, professor Pablo Murcia fra University of Glasgow, ser dog flere vigtige pointer med studiet, fortæller han til Videnskab.dk.

Det var for eksempel vigtigt at finde ud af, hvordan coronavirus og den efterfølgende COVID-19-sygdom bliver påvirket af andre vira, om vi så taler forkølelse, influenza eller nogle af mange andre typer virus, som vi mennesker løbende bliver udsat for.

Bliver man mere modtagelig, mere syg eller omvendt mindre påvirket?

Pablo Murcia mener, at det nye studie antyder, at andre virustyper generelt vil holde coronavirus væk fra kroppen.

Det kan i øvrigt være en del af forklaringen på, at børn – der hyppigt bliver ramt af forkølelser – har været mindre påvirkede af pandemien end andre grupper i befolkningen, skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Ifølge Pablo Murcia kan studiet med tiden måske kaste større indsigter af sig.

»Teoretisk set kan vi ved at afkode immunforsvarets reaktion på rhinovirus finde nye måder at behandle COVID-19 på,« skriver Pablo Murcia, professor i integrativ virologi, til Videnskab.dk.

Forkølelse erstatter ikke vaccination!

Og lige for en god ordens skyld: En understregning til eventyrlystne, der stadig skulle lege med tanken om at bruge forkølelser som en form for vaccine mod COVID-19:

»Selvfølgelig er det bedste redskab, vi har mod smitte og til at nedsætte forekomsten af COVID-19, vaccination,« bemærker Pablo Murcia.

Du kan læse flere detaljer om mekanismen bag forskernes fund i en engelsksproget artikel på The Conversation.