Foretrækker lus visse hovedbunde fremfor andre?

For nylig skrev Videnskab.dk artiklen Går flåter oftere på nogle mennesker end andre?

Svaret var 'ja'. Det lader til, at nogle personer har større risiko for at blive bidt af flåter end andre.

En læser af Videnskab.dk's norske søstersite Forskning.no spekulerer nu på, om det samme gør sig gældende for lus - foretrækker de visse mennesker fremfor andre?

Forskning.no spurgte Bjørn Arne Rukke, som er forsker ved Afdelingen for skadedyrskontrol ved Norges Folkehelseinstituttet, og som har forsket på udbredelsen af lus på norske hoveder.

»Der er ingen forskningsresultater, som underbygger, at hovedlus foretrækker en person fremfor en anden,« er Bjørn Arne Rukkes umiddelbare svar.

»Men alligevel er der måske noget om det. Det er gerne sådan, at forskellige personer bliver ramt lidt forskelligt af parasitter; nogle er mere modtagelige. Hvorvidt det skyldes forskelle i etableringen og populationsudviklingen i hovedbunden, er vi ikke helt sikre på,« fortæller Bjørn Arne Rukke.

Forskel på, hvor mange lus børnene havde

Da Bjørn Arne Rukke og hans kolleger granskede håret blandt en grupper skolebørn i Oslo, observerede de, at der var forskel på, hvor mange lus børnene havde.

»Det afhænger selvfølgelig meget af, hvor længe man har haft lus, men det kan også tænkes, at det er lettere for lusene at etablere sig og opretholde et større antal individer på hovedbunden af visse af os. Enkelte af skolebørnene havde vanvittigt mange lus, mens andre kun havde ganske få.«

Bjørn Arne Rukke og hans kolleger ved en hel del om forekomsten af lus i Norge. De har blandt andet set på faktorer som køn, aldersgrupper, hårkarakteristika og bopæl, og de fandt en del forskelle.

Hårtypen har noget at sige

Nu da skolen er begyndt igen, er lusesæsonen også skudt i gang, og børnene begynder at tage de små blodsugere med sig hjem.

Hovedlus lever af at suge blod fra hovedbunden, og biddene kan resultere i kløe. Mange opdager ikke, at de har lus, før det er godt med liv på hovedbunden.

Bjørn Arne Rukke og hans forskerkolleger foretog to store undersøgelser blandt folkeskolebørn og lus i norske husstande i 2008.

I 2018 gik de i gang med endnu et studie. Forskerne er nu ved at gennemgå datamængden fra det seneste studie, som endnu ikke er publiceret.

I 2008 satte forskerne flere tusind hovedbunde på 12 skoler i Oslo under lup og tættekam, og hårkarakteristika var en af de faktorer, som så ud til at spille en rolle.

»Vi så blandt andet på hårfarven, der ikke lod til at have betydning,« fortæller Bjørn Arne Rukke.

Forskerne delte håret op i hårtyper som glat, bølget og krøllet hår.

»Her fandt vi en effekt. Børnene med bølget hår havde den højeste forekomst af lus.«

Børnene med glat hår havde mindst lus, og børnene med krøllet hår lå i midten.

Børn med halvlangt hår havde flest lus

»Det har altså en vis betydning. Men det som havde meget større betydning, var hårets længde og tykkelse,« siger Bjørn Arne Rukke.

Børnene med halvlangt hår havde den højeste forekomst af lus sammenlignet med eleverne med henholdsvis kort og langt hår.

Der var færrest lus blandt de korthårede børn, og eleverne med tykt hår havde oftere lus end eleverne med tyndt hår. Hvis håret er rigtig kort, kan lusene ikke leve i det.

»Hvis håret er mindre end 6 millimeter langt, er hovedet ubeboeligt for lusene. Så kronragning er faktisk en slags behandling,« fortæller Bjørn Arne Rukke.

Enkelte studier afslører, at lus er noget mere almindelige blandt piger end blandt drenge.

»Nogle af vores resultater indikerer, at piger kan have en højere forekomst af lus, mens andre ikke gør det. Hvad årsager er, er ren og skær gætværk. Måske er det fordi, at de har længere hår, måske har de tættere fysisk kontakt, måske noget helt andet? Ingen er immune.«

Er der slet ingen, som er immune over for lus?

»Nej, det er der ingen undersøgelser, som understøtter.«

Så lusene hopper om bord i det hoved, de kan finde?

»Ja, og dét med hygiejne - hvor ofte man vasker hår - det har ikke stor betydning. Det er ikke sådan, at man er urenlig, hvis man har hovedlus. Lusene skal bare finde et hoved - uanset om det er beskidt eller rent - det er nemlig adgangen til blod, som er afgørende.«

Lige så mange lus i dag som for 10 år siden

Til hver en tid er der en del, som har lus i Norge. Forskerne har endda en ide om, hvor mange det drejer sig om.

I 2008 fik børnene på 42 skoler en tættekam og en informationsbrochure med sig hjem.

Forældrene blev bedt om at tjekke barnet og alle medlemmer af husstanden for lus, udfylde et spørgeskema og så aflevere resultatet til skolen. I alt deltog 21.000 børn og deres familiemedlemmer på skoler i Oslo, Trondheim, Bergen, Bodø og Tromsø.

Studiet blev gentaget sidste år med deltagelse af de samme skoler, så forskerne havde mulighed for at sammeligne resultaterne.

»Vi fandt, at indskolingens elever havde den højeste forekomst af hovedlus, og at forekomsten samlet set var bemærkelsesværdigt stabil,« fortæller Bjørn Arne Rukke.

1,63 procent af de børn, som blev undersøgt i 2008 havde lus sammenlignet med 1,69 procent 2018, altså næsten lige så mange.

Dem, som havde næstflest lus, var udskolingseleverne.

»Tallene var lavere for børnehavebørnene; 0,52 procent havde lus i 2008 og lidt færre, 0,36 procent, i 2018,« siger Bjørn Arne Rukke.

Blandt de voksne (som var over 20 år) lød lusetallene på 0,51 procent i 2008 og 0,65 i 2018. De uheldige, luseramte voksne boede alle i samme husstand som børn i indskolingen.

Kryber fra hår til hår

Det er nu egentlig ikke fordi, lusene bedre kan lide indskolingelevernes hår og hovedbund bedre end andres, men at de har mere nærkontakt, mener Bjørn Arne Rukke.

»Kontaktmønstret har meget at sige, og alderstrinnet er vigtigt i denne sammenhæng. En EU-undersøgelse har set på det sociale mønster i forskellige nationer sammenholdt med alderstrinnet. Det viser sig, at skolelever og unge har mere kontakt med hinanden end ældre personer.«

Lus smitter jo netop ved, at man stikker hovedet så tæt sammen, at lusene kan bevæge sig fra det ene hoved til det andet.

»De krabber sig ganske hurtigt over. Der er foretaget undersøgelser, som viser, at der ikke er lus i omgivelserne, hvor man finder personer med hovedlus. Det er meget risikabelt for lusene at bevæge sig væk fra hovedet,« siger Bjørn Arne Rukke.

Lusene bliver hurtigt svage, og hvis de ikke er på et hoved, dør de efter to dage.

Derfor venter de til et andet hoved er indenfor rækkevidde. Lus kan ikke hoppe eller springe, men må krybe sig frem.

Flest i Bergen og Oslo

Forskerne bag de norske undersøgelser spurgte også deltagerne i de fem byer, om der var personer i husstanden, som tidligere har haft lus.

»På denne måde fik vi et mere solidt datagrundlag at arbejde med. Det giver mere end et øjebliksbillede, som kan svinge over tid,« forklarer Bjørn Arne Rukke.

Resultaterne fra 2008 viste, at:

• 45 procent af de adspurgte i Bergen har haft hovedlus i familien.
• I Oslo var det 43 procent.
• I Bodø var det mindre end 30 procent.

Hvad er årsagen til forskellene?

»Det er rent gætværk, men befolkningstætheden kan spille en rolle. I Oslo er der ganske enkelt flere mennesker per kvadratmeter, og det som har mest at sige for hovedlus, er det med mængde og kontakttype.«

Anbefaler lusetjek én gang om måneden

For at forhindre at hovedlusene spreder sig, er det afgørende at tjekke sig selv og børnene.

»Vi spurgte, hvor ofte forældrene tjekkede husstandsmedlemmerne for hovedlus. Vi anbefaler, at man tjekker én gang om måneden. Det gør 23 procent af husstandene. De resterende tjekkede sjældnere.«

Så fat tættekammen, for det nytter ikke noget at bruge fingrene eller en almindelig kam, siger Bjørn Arne Rukke.

»Mange tjekker alt for sjældent for lus, og det betyder, at der altid er nogen som går rundt med lus uden at vide det - og de kan smitte andre,« slutter Bjørn Arne Rukke.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Sådan får man lus - og slipper af med dem igen

LÆS OGSÅ: Selv mægtige vikinger fjernede lus