Mange forældre frygter, når deres børn pludselig får høj feber.
Derfor giver de børnene en panodil, for at få feberen til at falde.
En ny dansk undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet (KU) viser, at tre ud af fire forældre giver deres børn smertestillende medicin i form af paracetamol.
Det gør de for at sænke feberen, undgå feberkramper, mindske barnets smerter og ubehag samt hjælpe dem til at spise og sove bedre, når de er syge.
Janne Fangel Jensen og Louise Lindhardt Tønnesen har spurgt 100 danske forældre med mindst et barn under 10 år, om de gav deres børn paracetamol, når de havde feber og i så fald hvorfor.
\ Fakta
Ifølge deres undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care, havde 66 pct. givet paracetamol for at sænke feberen, mens 54 pct. af børnene fik medicinen, fordi de havde smerter.
Praktiserende læger for hurtige
Forskerne fandt desuden, at veluddannede forældre og forældre, der selv tog medicin mod feber og smerter, var mere tilbøjelige til at give deres børn paracetamol. Over 90 pct. af forældrene spurgte deres praktiserende læge til råds, inden de gav børnene medicinen.
»Det kunne tyde på, at praktiserende læger er hurtige til at opfordre forældrene til at give febernedsættende medicin,« siger docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet Margareta Söderström, der er medforfatter på den videnskabelige artikel.
Undersøgelsen viste også, at tre ud af fire forældre er bange for, at høj feber kan skade deres børn, ligesom flere gav udtryk for, at de frygtede feberkrampe, eller at feberen var tegn på, at barnet var alvorligt sygt.
Forældrene oplevede også, at deres børn fik det bedre, efter at de havde fået medicinen, og at de fik lettere ved at sove, selv om forældrene var klar over, at børnene ikke blev hurtigere raske.
Feber er et symptom
Det er imidlertid ikke uproblematisk at give sit barn febernedsættende medicin, påpeger Margareta Söderström. »Problemet er, at feber ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom. Derfor bør man være varsom med at fjerne feberen, fordi det forvrænger billedet af sygdommen og forstyrrer immunforsvaret« siger hun og tilføjer:
»Feber er et tegn på, at kroppen har fået en infektion, som den er i gang med at bekæmpe. Det har den brug for ro og hvile til. Høje temperaturer er med til at mobilisere immunforsvaret og dermed styrke det.«
Flere børn forgiftet af medicin
Margareta Söderström understreger, at man som forældre ikke behøver sænke feberen hos et barn, hvis almene tilstand ikke virker påvirket af feberen. Hun påpeger også, at man ved at give febernedsættende medicin vænner sit barn til, at smerter og ubehag kan løses ved at tage medicin:
»Mange forældre tror, at medicin er nødvendig. Men det er langt bedre at lade børnene være syge, når de er syge. Som oftest går det over igen efter et par dage, og ved at give febernedsættende medicin risikerer man blot at gøre ondt værre.«
Hun tilføjer, at antallet af børn, der er blevet forgiftet af paracetamol, er steget fra 23 i 1997 til 81 i 2006.
En overdosis af paracetamol kan betyde leverskader og i værste fald død.
Salget er steget markant
For nogle år siden blev det muligt at købe blandt andet smertestillende medicin i supermarkederne, og på fem år er salget af smertestillende medicin som paracetamol steget med knap 25 pct.
Forskerne har flere bud på, hvorfor forældre er så tilbøjelige til at give deres børn medicin:
Udover angsten for feberkramper og alvorlig sygdom peger forskerne på, at det kan være svært for moderne forældre at få hverdagen til at gå op, når børnene er syge og ikke kan komme i institution.
Desuden opfordrer de til, at de praktiserende læger sætter sig ind i anbefalingerne om paracetamol.
Undersøgelsen tyder på, at paracetamol tit bliver givet på meget vage indikationer og ofte efter råd fra den praktiserende læge.
Men der findes ingen undersøgelser, der dokumenterer, at paracetamol har en gunstig virkning i forhold til feber, fastslår forskerne.
Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU
