Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med

Sundhedsmyndigheder og regeringer har i en årrække anbefalet motion som en både forebyggende og behandlende form for medicin.

Anbefalingerne tilskynder inaktive individer og patienter til at deltage i motionsaktiviteter, såsom rask gang, jogging, cykling, havearbejde og fitnesscenter-træning.

At vi er kommet dertil skyldes ikke mindst nordiske pionerer som Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, der i 2006 præsenterende solid evidens for, at motion er effektiv i behandlingen af kroniske sygdomme og bør bruges som aktiv forebyggelse: ’Motion som medicin’.

Myndighedernes anbefalinger har hidtil fokuseret meget på hverdags- og transportmotion, men knap så meget på foreningsmotion og sportsaktiviteter.

Meget tyder imidlertid på, at også holdsport som for eksempel fodbold er en glimrende medicin for alle aldersgrupper.

Her vil vi give et overblik over de påviste effekter af motionsfodbold, og hvordan vi har prøvet at samle dem i én model.

Fodbold er både sundt og sjovt

I en oversigtsartikel fra 2012 udgivet i det anerkendte britiske tidsskrift Lancet blev det konkluderet, at »sport har mulighed for at bidrage til nationers sundhed«.

En efterfølgende metaanalyse publiceret i 2015 konkluderede, at når det kom til sundhedseffekter af sport, »var der fundet stærkest evidens for fodbold og løb«, og det blev samtidig konkluderet, at »evidens for sundhedseffekter af andre idrætsgrene er enten ufyldestgørende eller svag«.

Siden da har forskning af høj kvalitet fremhævet de forebyggende effekter af flere boldspil for utrænede voksne med enkeltstudier om basketball, floorball, håndbold og hockey. Desuden er evidensen for sundhedseffekter af fodbold blevet endnu stærkere.

I dag er udgivet mere end 150 fagfælle-bedømte artikler i 35 forskellige internationale videnskabelige tidsskrifter, som fortæller os, at fodbold er en sund, sjov, social og populær aktivitet, der er effektiv og alsidig; en træningsform med flere formål og med markante positive effekter for deltagerne af begge køn, alle aldre, raske såvel som patienter, inklusiv deltagere uden forudgående erfaringer med fodbold.

Den mest populære sport i verden er altså meget mere end underholdning: Fodbold er bredspektret medicin mod livsstilssygdomme.

Masser af evidens for fodbold som medicin

Vores forskning i fodbold som sundhedsfremme begyndte i 2003 med observerende pilotstudier af bevægelsesmønstre, intensitet og fitnessfordele ved fodboldtræning.

Undersøgelserne inkluderede danske seniorspillere i alderen 20-50 år på lavt konkurrenceniveau, hjemløse mænd samt utrænede computerentusiaster på det såkaldte FC Zulu-hold, hvor deltagerne var helt uden fodbolderfaring.

Disse interessante pilotstudier fandt for eksempel en gennemsnitlig øgning af konditallet hos FC Zulu spillerne fra 35 til 52 mL/min/kg ved to års fodbold.

Resultaterne gav inspiration til at gennemføre de første kontrollerede lodtrækningsstudier i perioden 2006 til 2008, hvor fodboldtræning blev sammenlignet med andre populære motionsformer som jogging, intervalløb og styrketræning for utrænede unge mænd og kvinder.

Fra 2010 og frem blev der lavet adskillige kontrollerede lodtrækningsstudier om fodboldtræning for patientgrupper med forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, afkalkning af knoglerne, samt prostata- og brystkræft.

De seneste 15 års forskning har fået os til at konkludere, at fodboldtræning er en intens og varieret træningsform, der kombinerer udholdenhed, aerob høj-intensitetstræning (HIIT) og styrketræning for deltagere i alle aldre og på alle niveauer.

En model, der når hele banen rundt

Fodbold kan derfor karakteriseres som en ’tre-i-én træningsform’ med mange forskellige sundhedseffekter for den almene befolkning.

Fodboldtræning i to gange én time om ugen giver markante positive sundhedseffekter på både metabolsk fitness, hjertekredsløbsfitness, muskelstyrke og knoglesundhed.

Mere specifikt har metaanalyser vist en øgning af konditallet på 3,5 mL/min/kg på 12-26 uger, et tab på 1,7 kg fedtmasse og øgning på 1,1 kg muskelmasse på 12-16 uger for utrænede voksne.

De har også vist et fald i blodtrykket på 11/7 mmHg på 12-16 uger for 30-75-årige patienter med mildt til moderat forhøjet blodtryk.

Der er altså tale om markante sundhedseffekter på mange fronter!

Når man ser på den samlede mængde af evidens, bliver det tydeligt, at fodbold er en effektiv bredspektret forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsstrategi for alle mulige slags patienter.

I den holistiske model nedenfor kan du se, hvor fantastisk mange sundhedsfordele motionsfodbold rummer.

Man har i forskning inden for så forskellige områder som sportsfysiologi, træningsfysiologi, sportsmedicin, sportspsykologi og sportssociologi vist, at motionsfodbold er en sand topscorer, når det kommer til sundhed.

Og det virker både forebyggende, som behandling og ved rehabilitering!

Lad patienterne spille med – i hele verden

Brugen af fodbold som behandling har enorm global betydning.

For det første er fodbold en billig form for medicin, og den er nem at udbrede over hele verden, da der allerede er over 500 millioner fodboldspillere på verdensplan – heraf 300 millioner, der er registreret i fodboldklubber.

For det andet vil brugen af en motiverende og social aktivitet som medicin meget vel kunne gøre det nemmere for patienterne at tage ’motionspillen’ og fastholde sunde livsstilsforandringer (se figuren).

’Fodbold Fitness’ er en sjov og sikker vej til sundhed

Det er værd at bemærke, at størstedelen af den tilgængelige forskning handler om fodboldtræning organiseret som den type motionsfodbold, vi kalder ’Fodbold Fitness’.

Dette koncept består af veldefinerede 60-minutters træningssessioner med grundig opvarmning, par-baserede fodboldøvelser og 2 mod 2- til 5 mod 5-fodboldøvelser med regler tilpasset deltagergruppen (læs meget mere om konceptet nederst i denne artikel).

Denne form for fodboldtræning er tilpasset målgruppen, appellerer til utrænede motionister, og resulterer i betydeligt færre skader sammenlignet med den form for 11 mod 11-fodboldkamp, man kan se i fjernsynet.

Fodboldtræning a la Fodbold Fitness er socialt, sjovt, varieret, justerbart og populært både i korte og lange forløb og for deltagere i alle aldre, på alle niveauer og fra forskellige socioøkonomiske baggrunde (se figuren herunder).

Fodboldtræning medfører et højt niveau af glæde sammen med et moderat niveau af selvoplevet anstrengelse, og det opbygger sociale relationer ved par-øvelser og teamwork med positive effekter på mental og social trivsel.

Fodbold er medicin – det er tid til at lade patienterne spille med!

Figuren søger at vise, hvorfor motionsfodbold kan give mange fordele og kan bruges som behandling af livsstilssygdomme. Og det er ikke kun fysikken, det er godt for. Fodbold har også psykosociale effekter og udløser vi-historier og indre motivation. Klik på figuren for at gøre den større. (Figur: Krustrup og Krustrup 2018)

Vi vil gerne takke staben fra Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Dansk Boldspil Union (DBU), Danmarks Idrætsforbund (DIF) samt mere end 250 medarbejdere fra 22 lande.