Fitness-ure og skridttællere får os til at bevæge os mere, konkluderer stort studie

Bruger du en aktivitetsmåler?

For eksempel en app på din telefon eller et smartur, der måler din daglige aktivitet?

Så er der en stor chance for, at du går flere skridt om dagen - og at du dermed er mere fysisk aktiv.

Det viser i hvert fald en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning, der netop er udkommet i tidsskriftet BMJ.

Ifølge gennemgangen af mere end 121 randomiserede kontrollerede studier med tilsammen omkring 16.000 deltagere ser det ud til, at aktivitetsmålere - såkaldte 'wearables' - får deltagerne til at:

• gå mere end 1.200 ekstra skridt om dagen
• og bevæge sig mere intensivt (moderat til hård fysisk aktivitet) næsten 50 minutter mere om ugen.

»Overordnet set viser det, at aktivitets-monitorering er effektivt blandt alle voksne - uanset om du er syg eller rask - og uanfægtet af hvilken metode man anvender. Om det er et ur, en skridttæller eller en app, så er effekten den samme,« siger Rasmus Tolstrup Larsen, der er førsteforfatter på studiet.

Han er ph.d., konsulent ved IQVIA Healthcare og forsker ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet samt HovedOrtoCentret ved Rigshospitalet.

Den positive effekt på sundheden er størst hos de mindst aktive. Ifølge forskningslitteraturen er der generelt ikke noget, der tyder på, at det medfører en betydelig forbedret sundhed, hvis man ændrer aktivitetsniveau fra 9.000 til 10.000 skridt om dagen. Gennemgangen er derfor særlig relevant for dem, som ikke er aktive nok i forhold til anbefalingerne, forklarer Rasmus Tolstrup Larsen.

\ Læs mere

Behøver vi virkelig at gå 10.000 skridt om dagen?

»Sammenligner vi med andre forskningsresultater, så har en øgning på 1.000 skridt om dagen vist sig at have en meget substantiel effekt på dødelighed og sygdom i forskellige befolkningsgrupper,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke nogen hellig gral, og det er heller ikke noget, der viser, at det virker for alle individer, men generelt set vil det betyde, at anvendelsen af aktivitetsmonitorer formentlig vil have en reel effekt på folkesundhedsparametre, hvis det anvendes i større skala. Det er ret tydeligt.«

Nye anbefalinger

Derfor mener han også, at der - på baggrund af den her systematiske gennemgang - er god grund til at anvende aktivitetsmålere for at få folk til at bevæge sig mere.

»Vi vil gerne slå på tromme for, at det bliver taget op - af praktikere, klinikere og beslutningstagere - som et værktøj til at ændre adfærd og sætte fokus på folks sundhed og aktivitet generelt,« siger Rasmus Tolstrup Larsen og tilføjer:

»Det er især vigtigt lige nu - post-corona - hvor der har været begrænset mulighed for fysisk aktivitet. Litteraturen peger på, at mange har haft et lavere aktivitetsniveau under pandemien. Så det er vigtigt, der bliver sat fokus på det her nu.«

\ Læs mere

Fysisk inaktive personer har hårdere sygdomsforløb med COVID-19

Andre faktorer kan spille ind

Lidt mere tilbageholden er Anders Grøntved, professor i fysisk aktivitet og folkesundhed ved Syddansk Universitet.

For som det er tilfældet med de fleste metaanalyser, når man forsøger at lægge flere studier sammen, der besvarer forskellige formål, kan det være svært at nå til en endegyldig konklusion, hvor man kan separere effekten af deltagernes selvmåling fra andre tiltag, der ofte også er en del af sådanne interventionsstudier.

»Er det effekten af selvmonitoreringen, der gør dem mere aktive? Eller er det, fordi de også får motiverende samtaler med en sundhedsprofessionel, eller at de får et medlemskab i et fitnesscenter, der motiverer dem?« spørger Anders Grøntved.

Det er med andre ord - ifølge Anders Grøntved - derfor svært at konkludere, om det faktisk er aktivitetsmåleren, der får deltagerne til at bevæge sig mere, eller om andre faktorer spiller ind. Læs mere om dette kritikpunkt i boksen under artiklen.

»Kæmpe stykke arbejde«

Anders Grøntved roser dog forfatterne for det »kæmpe stykke arbejde«, det har været at udføre den systematiske gennemgang, som efter hans vurdering er meget grundig.

Det har da også taget forskerne tre år at gennemgå litteraturen.

»Det er det største systematiske review, der er publiceret til dato indenfor det her emne. Vi har læst omkring 20.000 studier på området, og det er nok også derfor, at BMJ tager fat i det,« siger Rasmus Tolstrup Larsen.

Derfor håber han også, at aktivitetsmålere eller wearables bliver taget mere aktivt i brug for at fremme folks bevægelse.

»Der er ingen garanti for, at en enkelt person reagerer positivt, men det er veldokumenteret, at det virker i større grupper. Derfor kan det også blive brugt som et redskab af praktiserende læger og rehabiliterende sundhedspersoner,« siger Rasmus Tolstrup Larsen og tilføjer:

»Det er en billig og innovativ metode til at nudge personer på - at ændre folks adfærd - og det er svært - især i forhold til folkesundhedsspecifikke spørgsmål. Du kan få wearables til et par hundrede kroner. Det er en lille udgift, når man sammenligner med de samlede sundhedsudgifter. Så ja, klinikere kan godt tage fat i det og anvende det.«

Mange målefejl

Men Anders Grøntved, som forsker i de her wearables, der kan måle alverdens ting; antal skridt, hvordan du sover, og hvor meget energi du bruger, mener ikke, at de er gode nok på nuværende tidspunkt.

»Mange af de wearables, du kan købe i dag, kan godt måle nøjagtigt, hvis du bruger dem for eksempel under en løbetur. Men hvis du bruger den til at måle al bevægelse i de vågne timer; når du cykler, går og køber ind, sidder og arbejder ved en computer og så videre, så er der typisk rigtig mange målefejl,« siger han.

De er altså ikke så gode til at give et nøjagtigt billede af den enkeltes bevægelse, understreger han.

»Når de ikke er i stand til det, løber vi panden mod muren, for hvordan kan vi bruge dem, hvis vi ikke har tilstrækkelig tillid til dem, og usikkerheden omkring det enkelte individs mængde bevægelse er for stor i forhold til at få for eksempel patienter til at bevæge sig? Det er et vigtigt spørgsmål, vi er nødt til at have styr på, inden vi begynder at tage det i brug mere professionelt.«

Rasmus Tolstrup Larsen er enig med Anders Grøntved. For man bør undersøge validitet og præcision ved wearables, man frit kan gå ned og købe, hvis man har til formål præcist at kortlægge en persons aktivitetsniveau.

»Det er dog slet ikke det, der er det vigtige her. Formålet er at undersøge, hvorvidt wearables kan anvendes som adfærdsændrende og motiverende redskab. Og det kan de,« understreger Rasmus Tolstrup Larsen.

Han tilføjer også, at i deres gennemgang af de randomiserede kontrollerede studier, som de baserer deres analyse på, er begge grupper blevet målt på samme måde.

»Det betyder, at eventuelle målefejl ikke vil betyde, at den ene gruppe måles anderledes end den anden. Det er netop en af styrkerne ved det her forsøgsdesign,« siger Rasmus Tolstrup Larsen og oplyser, at det ifølge deres analyser ikke har nogen betydning for effekten, hvilken metode man bruger til at tælle sine skridt.