Reagerer du kraftigt på høje lyde, skarpt lys og stærke lugte? Er du genert? Undgår du helst voldelige film? Bliver du dybt bevæget af kunst og musik?
Så er du måske særligt sensitiv. I hvert fald ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron, som introducerede begrebet i bogen 'The Highly Sensitive Person' fra 1996.
Elaine Aron hævder, at 15-20 procent af alle mennesker har et medfødt særligt sensitivt nervesystem, som gør dem ekstra modtagelige for sanseindtryk. Hun betegner det ikke som en diagnose, men derimod som et særligt personlighedstræk, som kan have både negative og positive konsekvenser.
I de senere år er begrebet blevet populært i Danmark, og mange praktiserende psykologer og coaches beskæftiger sig med at rådgive særligt sensitive og deres pårørende.
Fænomenet møder skarp kritik
Fænomenet er imidlertid omstridt, og for nylig udkom bogen ’Særligt sensitiv – eller særligt udfordret?’, som forholder sig kritisk til Elaine Arons teori.
Det har fået Dennis Nielsen fra København til at undre sig. Hans kæreste har nemlig Elaine Aarons bog stående på reolen. Han har spurgt os: »Er der egentlig hold i teorien om særligt sensitive mennesker? «
I jagten på et svar lægger vi ud med psykolog og professor MSO ved Københavns Universitet Barbara Hoff Esbjørn, som sammen med tre andre danske psykologer og forskere er forfatter til den kritiske bog. Deri konkluderer de, at forskningen i særligt sensitive er mangelfuld fra ende til anden.
»Der er ikke videnskabeligt belæg for at klassificere personer som særligt sensitive på den måde, som Elaine Aron gør det. Forskningen er meget sparsom, og der er en lang række metodiske svagheder ved udviklingen af begrebet, som gør, at vi mener, at man må lade være med at bruge begrebet,« siger Barbara Hoff Esbjørn.
27 spørgsmål afkoder, om du er særligt sensitiv
Psykologernes kritik er mangfoldig, men først og fremmest anfægter de den metode, som bruges til at kategorisere personer som værende særligt sensitive.
Elaine Aron har udviklet et spørgeskema med 27 udsagn, som skal afgøre, om man besidder det særlige personlighedstræk. Du kan selv tage testen på Elaine Arons hjemmeside. Her fremgår det, at hvis du kan svare ja til flere end 14 af udsagnene, så er du sandsynligvis særligt sensitiv. Og selv hvis færre udsagn passer på dig, men til gengæld passer rigtig godt, kan du kalde dig særligt sensitiv.
Udsagnene lyder blandt andet:
- Andre menneskers humør påvirker mig
- Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte
- Jeg har et rigt, sammensat indre liv
- Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik
- Jeg bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang
Spørgeskemaet er ikke konkret nok
Men ifølge Barbara Hoff Esbjørn er spørgeskemaet ikke validt.
»Problemet er, at udsagnene er alt for brede. Mange af dem vil de fleste mennesker kunne svare ja til, og flere af udsagnene siger ikke noget om sensitivitet,« siger Barbara Hoff Esbjørn.
Mikael Thastum, professor i psykologi på Aarhus Universitet, er også kritisk over for metoden.
»Udsagnene i skemaet peger i meget forskellige retningerne. Stort set alle vil kunne score højt på skalaen, og det vil betyde vidt forskellige ting, så der er et helt fundamentalt definitionsproblem med begrebet særligt sensitiv.«
Når man skal lave et spørgeskema, som måler personlighedstræk eller psykiske lidelser, skal alle spørgsmål eller udsagn pege hen mod den egenskab, skemaet mener at kunne måle. I dette tilfælde skal alle spørgsmålene pege mod særlig sensitivitet.
Det gør de bare ikke, mener Mikael Thastum:
»Tag for eksempel udsagnet om, om man har et rigt, sammensat indre liv. Det har intet med sensitiv personlighed at gøre. Sat lidt på spidsen svarer det til i et spørgeskema om depression at spørge, om personen kan lide at vaske op.«
Tesen mangler fysiologisk belæg
Grundtesen i teorien er, at 15-20 procent af alle mennesker har et medfødt særligt sensitivt nervesystem. Vi har spurgt overlæge og professor i neurobiologi Gitte Moos Knudsen fra Rigshospitalets Neurobiologisk Forskningshed, om det stemmer.
»Nej, det mener jeg ikke, der er fysiologisk belæg for at påstå. Men der er ikke noget overraskende eller forkert i at sige, at der er mennesker, som er mere sensitive end andre. Alle, der ikke er psykisk syge, befinder sig inden for et normalfordelt personlighedsspektrum, og der vil naturligvis være nogen, som er mere sensitive end andre. Men det giver ikke mening at kategorisere dem, som Elaine Aron gør.«
Forskningscenter skrottede spørgeskemaet
I Gitte Moos Knudsens forskningscenter har de anvendt Elaine Arons spørgeskema. Det indgik i det batteri af metoder, de bruger til at undersøge personlighedstræk. Centeret har dog netop besluttet ikke at anvende spørgeskemaet fremover.
»Skemaet er simpelthen for uspecifikt. Selv hvis man kan svare ja til de fleste af udsagnene, betyder det ikke, at man besidder et særligt, veldefineret karaktertræk. Sandsynligvis befinder man sig inden for normalspektret, og det retfærdiggør ikke, at man får et særligt mærkat,« siger Gitte Moos og uddyber:
»Vi har allerede et grundigt efterprøvet værktøj til at måle personlighedstræk, den såkaldte Big Five, og jeg kan ikke se, at særligt sensitiv-skalaen tilfører noget nyt.«
Nogle mennesker er mere sensitive end andre
Også Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, er kritisk over for Elaine Arons klassificering af særligt sensitive.
»Man har opfundet et begreb, som flagrer fuldstændig. Det største problem er, at det ikke er veldefineret, og derfor kan det ikke bruges til særlig meget,« siger Poul Videbech.
Han mener dog heller ikke, at det er kontroversielt at påstå, at nogle mennesker er mere sensitive end andre.
»Det er indlysende, at nogen må være mere sensitive end andre. Ellers kan vi jo ikke forklare, hvorfor folk reagerer forskelligt i stressende situationer. Men det er der bare ikke noget nyt i, og der er ingen grund til at påstå, at der er tale om et helt særligt personlighedstræk. Langt de fleste mennesker befinder sig inden for normalspektret, og så er der nogen, som falder udenfor, men vi har allerede velunderbyggede psykiske diagnoser, der passer på de personer,« siger Poul Videbech.
Udokumenterede anvisninger til særligt sensitive
De forskere, vi har talt med, er altså skeptiske overfor klassificeringen af mennesker som særligt sensitive. Men de understreger også, at nogle mennesker er mere sensitive end andre. Hvad er problemet så, kan man spørge?
»Problemet er, at mange bøger om særligt sensitive indeholder en række anvisninger til, hvordan den særligt sensitive selv og lærere, pædagoger, forældre, arbejdsgivere, osv. skal håndtere det. For eksempel anbefaler Elaine Aron, at den særligt sensitive altid har en smutvej åben, så vedkommende kan undgå situationer, der er ubehagelige at være i,« siger Barbara Hoff Esbjørn og kalder anvisningerne udokumenterede:
»Der er ikke noget studie, som har undersøgt, om hun har belæg for sine påstande. Mange af anvisningerne er de komplet modsatte af, hvordan man vil behandle for eksempel angst. Man risikerer at gøre skade på sig selv eller sit barn, hvis man følger anvisningerne.«
I bogen ’Særligt sensitiv – eller særligt udfordret?’ advarer forskerne om, at man risikerer at stigmatisere både raske og syge personer ved at kategorisere dem som særligt sensitive.
Psykiske syge risikerer at gå glip af behandling
Det er en bekymring, Mikael Thastum deler.
»For det først risikerer man, at helt normalt fungerende børn kategoriseres som særligt sensitive og udsættes for overbeskyttelse. For det andet risikerer man, at børn eller voksne, der har en psykisk lidelse som angst eller ADHD fejlagtigt kategorises som særligt sensitive og dermed ikke får den behandling, de har brug for.«
Det er et problem, psykiater Poul Videbech selv er stødt på.
»Jeg har oplevet personer med psykiske sygdomme – for eksempel klare depressioner og bipolare lidelser – som pludselig siger, at de er særligt sensitive. De går glip af vigtig behandling og får en forkert opfattelse af deres problemer, fordi de tror, det kan reduceres til, at de er særligt følsomme,« forklarer Poul Videbech.
Gitte Moos Knudsen mener ikke, der er grund til bekymring for, at psykisk syge går glip af behandling.
»Egentlig er jeg ikke så bekymret. Jeg tror, at hvis folk virkelig har et reelt psykiatrisk problem, så skal det nok blive afdækket. Man diskuterer jo også, om der er en overdiagnosticering af for eksempel ADHD og angst. Vi skal huske på, at det normale spektrum er meget bredt, og man skal passe på med at være for hurtig til at diagnosticere mennesker.«
Brug for mere og bedre forskning
Forskernes skepsis er primært begrundet i den forskning, der ligger bag klassificeringen af særligt sensitive.
Vi har spurgt kritikeren Barbara Hoff Esbjørn, hvad der skal til, før hun ændrer holdning:
»Jeg følger data, og jeg er villig til at flytte mig. Jeg har læst al forskningen på området, og jeg vil sige, at der skal rigtig mange meget bedre studier til, før jeg kan overbevises. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er ude på at underkende, at der findes personer, som er mere sensitive end andre. Det er en del af de almindelige personlighedstræk. Der er bare ingen valid dokumentation for, at 20 procent af befolkningen skulle være særligt sensitive,« siger Barbara Hoff Esbjørn.
Vi siger tak for spørgsmålet og forskernes svar og håber, at Dennis Nielsen er blevet klogere. Vi sender ham under alle omstændigheder en t-shirt, som passer til alle personlighedstræk, og som han gerne må dele med sin kæreste.
Hvis du ligger inde med et spørgsmål, som du gerne vil have et videnskabeligt svar på, kan du sende de til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
