Fem højst usædvanlige psykiatriske syndromer: Folk tror, de selv er døde
Læs om fem syndromer, der er så sjældne, at mange psykiatere ikke støder ikke på ét eneste tilfælde i løbet af deres karriere.
Læs om fem syndromer, der er så sjældne, at mange psykiatere ikke støder ikke på ét eneste tilfælde i løbet af deres karriere.

De fleste af os kender psykiatriske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse.
Men nogle tilstande er så sjældne, at mange psykiatere ikke støder på ét eneste tilfælde i løbet af deres professionelle karriere.
Her præsenterer jeg fem af de sjældneste – og mærkværdigste – syndromer, som kendes i psykiatrien.
Lider man af Fregolis syndrom tror man, at alle andre mennesker egentlig er én og samme person i forskellige forklædninger.
Personer med dette syndrom føler sig ofte forfulgt af dem, de mener er i forklædning.
Lidelsen er opkaldt efter den italienske teaterskuespiller Leopoldo Fregoli, der var kendt for sin bemærkelsesværdige evne til hurtigt at ændre sit udseende, mens han var på scenen.
Fregoli syndrom forekommer typisk sammen med andre psykiske lidelser, som bipolar lidelse, skizofreni og obsessiv-kompulsiv tilstand, bedre kendt som OCD.

Lidelsen kan også være forårsaget af hjerneskade og brug af lægemidlet Levodopa i behandlingen af Parkinsons sygdom.
En forskningsgennemgang fra 2018 viser, at færre end 50 tilfælde på verdensplan er blevet rapporteret, siden tilstanden blev beskrevet første gang.
Et nyere studie (2020) rapporterede imidlertid en forekomst på 1,1 procent blandt patienter efter et slagtilfælde, hvilket bestemt peger på mere end 50 tilfælde. Der er dog stadig tale om et meget sjældent syndrom.
Der er ingen kendt kur mod Fragolis syndrom, men behandling med antipsykotiske lægemidler kan mindske symptomerne.
Cotards syndrom er en psykisk lidelse, som hvor den berørte person tror, han eller hun er død og adskilt fra kroppen.
Cotards syndrom, som også kaldes ‘zombie-syndromet', medfører en vrangforestilling, hvor patienten tror, at de ikke eksisterer, og en del er overbeviste om, at de mangler bestemte kropsdele.
Syndromet er opkaldt efter den franske neurolog Jules Cotard, som var den første til at beskrive lidelsen i 1882.
Skizofreni, depression og bipolar lidelse er risikofaktorer for Cotards syndrom, men også lægemidlet Acyclovir, der anvendes mod nedsat nyrefunktion og er det aktive stof i herpesmedicin, kan i usædvanlige tilfælde være skyld i Cotards syndrom.
Syndromet menes at stamme fra en afbrydelse mellem de områder af hjernen, der genkender ansigter, og de områder, der forbinder følelsesmæssigt indhold med ansigtsgenkendelsen.
Denne sjældne tilstand behandles normalt med antidepressiva, antipsykotika og humørstabilisatorer samt elektrokonvulsiv terapi (ECT).
Alien hand-syndromet (forkortet AHS, også kaldet anarkistisk hånd eller Dr. Strangelove-syndromet) er en af de mest mærkværdigste neurologiske lidelser.
Patienter med AHS føler ikke, at hænderne er styret af patienten selv eller tilhører dem. Det virker i stedet, som om hånden besidder sin egen fri vilje.
Syndromet blev officielt identificeret i 1908, men blev først klart defineret i begyndelsen af 1970'erne.
Det var en amerikanske neurofysiolog ved navn Joseph Bogen, der først kom på navnet Alien Hand-syndrom. Han brugte termen til at beskrive en mærkelig egensindig adfærd, der af og til ses under bedring efter visse typer hjernekirurgi.
Mennesker med AHS har typisk sensoriske bearbejdningsforstyrrelser, og mange føler sig ikke forbundet til deres hånds bevægelser.
Forskning viser, at patienter med syndromet ofte personificerer hånden og måske tror, at den er besat af en ånd eller en anden fremmed livsform.
Underliggende årsager til syndromet inkluderer blandt andet demens, slagtilfælde, prionsygdomme, tumorer og epileptiske anfald.
Tilfælde af AHS er også blevet rapporteret blandt patienter, der operativt har fået adskilt venstre og højre hjernehalvdel for at behandle svær epilepsi.
Den gode nyhed er, at syndromet er meget sjældent - en gennemgang i 2013 fandt kun 150 tilfælde beskrevet i de medicinske tidsskrifter.
Selvom der ikke er nogen kur mod AHS, kan symptomerne minimeres og håndteres til en vis grad ved at holde den berørte hånd beskæftiget og involveret i en opgave – for eksempel ved at give den en genstand at holde fast om.
Andre behandlingsmetoder tæller blandt andet injektioner af botulinumtoksin og spejlboksterapi (se videoen længere oppe).
Patienter med slagtilfælde ser ud til at have den største behandlingssucces.
Ekboms syndrom er en hallucination, der kan mærkes, hvor patienter tror, at de er inficeret med parasitter - ofte oplevet som insekter, der kravler inde under huden.
Syndromet er opkaldt efter den svenske neurolog Karl Ekbom, der første gang beskrev tilstanden i slutningen af 1930'erne.
Det nøjagtige antal personer, der lider af dette syndrom, er ukendt, men ét studie rapporterede omkring 20 nye tilfælde om året i en stor amerikansk henvisningsklinik.
Ifølge en metaanalyse af 1.223 Ekbom-tilfælde er syndromet mere almindeligt blandt kvinder (2/3 kvinder, 1/3 mænd) og mere almindeligt hos personer over 40 år. Symptomerne varede typisk 3-4 år.
Ekboms syndrom er forbundet med flere tilstande, blandt andet paranoid skizofreni, organisk hjernesygdom, neurose og paranoid personlighedsforstyrrelse.
Lidelsen er også blevet rapporteret hos nogle personer, der gennemgår alkohol-abstinenser, misbrug af kokain, slagtilfælde, demens og læsioner i en del af hjernen kaldet thalamus.
De Ekboms syndrom-ramte patienter ønsker ofte ikke psykisk behandling, da de er overbeviste om, at problemet kræver medicinsk behandling.
Alice i Eventyrland-syndromet, på engelsk også kendt som Todd's syndrome, er en sjældent rapporteret neurologisk tilstand kendetegnet ved bizarre forvrængninger af eget kropsbillede, syn, hørelse, berøring og rum/tid.
Patienter med tilstanden oplever typisk, at genstande er mindre, end de faktisk er, mens andre mennesker virker større, end de er.
Det modsatte kan også være tilfældet: At objekter opfattes som større, end de er, og mennesker fremstår som mindre.
Disse oplevelser kan være ledsaget af følelser af paranoia.

Vi ved kun lidt om, hvor udbredt denne lidelse er. De ramte er oftest børn og migrænepatienter.
Patienter med tilstanden kan blive bange og panikslagne, så vellykket behandling omfatter ofte hvile og afslapning.
I de fleste tilfælde er det en relativt kortvarig tilstand.
Den seneste evaluering af Alice i Eventyrland-syndromet rapporterer, at næsten halvdelen af alle patienter kan behandles med succes.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.