Forskerne har længe vidst, at når kroppen forbrænder sukker, danner den et giftigt stof, som kan spille en vigtig rolle for udviklingen af alders- og livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes, cancer og Alzheimers.
Men nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at når kroppen forbrænder fedt, danner den stoffer, som modvirker de skadelige stoffer fra sukkerforbrændingen. (Læs mere i boksen under artiklen)
Derfor er perspektiverne i opdagelsen potentielt store.
\ Historien kort
- Fedtforbrænding danner stoffer, der muligvis kan modvirke aldring, Alzheimers, kræft og hjerte-kar-sygdomme.
- Opdagelsen kan måske lede til bedre diæter til diabetespatienter.
- Der skal mere forskning til for at forstå potentialet af resultatet.
»Man fjerner altså nogle af de giftige stoffer fra sukkerforbrændingen ved at spise fedt eller ved at spise en kaloriefattig diæt, så kroppen må forbrænde sit eget fedt,« fortæller en af forskerne bag studiet Mogens Johannsen, der er professor ved Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.
Studiets konklusioner, der er baseret på reagensglasforsøg og efterfølgende også påvist i blodprøver fra mennesker, er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Chemical Biology.
Forklarer den positive effekt af ketogen diæt
Opdagelsen er interessant, fordi den måske kan være med til at forklare, hvorfor diæter med et højt indhold af fedt og kun lidt sukker har vist sig at være effektive til at beskytte dyr mod diabetes, Alzheimers og cancer.
Dyr, som spiser en ekstremt fedtrig diæt – en såkaldt ketogen diæt – lever også markant længere.
Samtidig er opdagelsen også overraskende, fordi tidligere undersøgelser har antydet det modsatte, nemlig at også fedtforbrændingen danner det skadelige stof – hvilket, det nye studie altså netop viser, at fedtforbrændingen modvirker.
Det ser med andre ord ud til, at den sunde diæt er afhængig af en hårfin balance mellem dannelsen af det giftige stof og den efterfølgende afgiftning på grund af sukkerforbrændingen, men at for højt indtag af sukker kan tippe balancen i en uhensigtsmæssig retning, hvor afgiftningen ikke kan følge med.
»Det illustrerer, at biologiske systemer er uhyre komplekse, og at vi slet ikke forstår dem til fulde endnu,« siger Mogens Johannson.
Kan måske mindske smerter for diabetespatienter
Studiet medfører potentielt set også nogle muligheder, som kan komme diabetespatienter til gavn.
\ Længe, før studie kan lede til kostanbefalinger
Forskningen er stadig på et meget tidligt stadie, og derfor er det endnu ikke muligt at bruge resultatet til at lave kostanbefalinger eller anbefalinger omkring diæter.
Neuropati er en meget smertefuld sen-diabetisk komplikation, som kommer til udtryk ved skader på nerverne.
Disse skader skyldes blandt andet ophobning af det giftige stof, og derfor kan den nye indsigt muligvis bane vejen for en diæt, der kan modvirke lidelsen.
»Et perspektiv er, at man måske kan udvikle diæter med færre kulhydrater og mere fedt. En sådan diæt kan muligvis være med til, at kroppen danner flere stoffer, som vil neutralisere giften og fjerne smerter hos patienter med neuropati,« siger Mogens Johannson.
Brug for mere forskning
Som med alt forskning er der dog også et ’men’.
\ Om forskningsarbejdet
Det nye studie er blevet til i et samarbejde mellem Institut for Kemi, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.
I denne sammenhæng er det, at forskerne endnu ikke har kvantificeret (sat tal på) betydningen af den kemiske reaktion mellem de to stoffer.
»Det er en betydelig mellemregning, men endnu ved ingen, hvor meget processen afgifter,« fortæller en anden af forskerne bag det nye studie, lektor Thomas B. Poulsen fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
\ Læs mere
»Det er et sprængfarligt emne, fordi det berører nogle af de mest omdiskuterede stoffer inden for biologisk aldring og sen-diabetiske komplikationer,« forklarer Mogens Johannsen.
Derfor vil forskerne også gå videre med deres resultatet og undersøge området videre.
Det vil de blandt andet gøre ved at lave forsøg, hvor de giver personer afgiftningsstoffet for at se, om det har en relevant effekt på mængden af giftstoffet i deres blod og eventuelt kan afhjælpe smerter ved neuropati.
»Vi er dog stadig på et meget tidligt stadie,« siger Mogens Johannsen.
Svært at overskue betydning
Samme forbehold har klinisk professor Henrik Enghusen Poulsen fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
Han mener, at studiet er et godt stykke arbejde, som tilvejebringer viden om en ny mekanisme i kroppen, men har svært ved at lure, hvad opdagelsen vil føre til.
Henrik Enghusen Poulsen fortæller, at forskere stadig diskuterer, om det giftige stof overhovedet er særligt betydningsfuldt for aldring og risikoen for at få eksempelvis type 2-diabetes.
Derfor er det også svært for ham at vurdere, hvor stor betydning det nye studie vil have på den lange bane.
»Det er interessant, at de har fundet denne her spontane kemiske reaktion, men det er for tidligt at sige, om det overhovedet har en klinisk betydning,« siger Henrik Enghusen Poulsen, der ikke har haft noget med det nye studie at gøre.
»Det er muligt, at man om nogle år vil se tilbage på opdagelsen og sige, at det var her, at noget stort startede, men det må tiden vise. Før, vi får etableret den kvantitative og kliniske relevans, er det svært at sige, hvad det vil lede til,« siger han.
\ Fedtforbrænding afgifter kroppen
Det nye studie viser mere præcist – hold nu fast, for det bliver lidt teknisk – at når kroppen forbrænder sukker, danner den det giftige biprodukt, som hedder methylglyoxal (det vidste man godt i forvejen).
Methylglyoxal kan reagere med en masse af kroppens forskellige celletyper, proteiner og DNA og på den måde gøre stor skade.
De skader kan over tid lede til forskellige lidelser og et generelt dårligere helbred, og på den måde er sukker dårligt for helbredet og forkorter livet.
Diabetespatienter, der ikke er i behandling, har eksempelvis forhøjede mængder af methylglyoxal i blodet.
Sukkerforbrændingen er dog ikke kroppens eneste forbrændingsproces. I tillæg har kroppen fedtforbrændingen, og her viser det nye studie altså, at et biprodukt af fedtforbrændingen (stoffet acetoacetat) rent faktisk binder til methylglyoxal og uskadeliggør det.
»Vi kan så tilmed vise, at stofferne reagerer med hinanden,« siger Mogens Johannsen.
