Hvis du nogensinde har undladt at snøre løbeskoene og dermed har sprunget den daglige løbetur over, fordi det var for koldt eller regnede for meget, er du ikke den eneste.
\ Historien kort
- Når vejret er varmere, motionerer folk mere.
- Derfor kan klimaforandringerne komme til at betyde, at flere mennesker lever et mere aktivt liv.
- Dansk forsker mener, at det er noget sludder.
De fleste mennesker foretrækker sol på himlen og lune temperaturer, når de skal motionere, og det kan ifølge et nyt, amerikansk studie betyde, at vi med fremtidens klimaforandringer kommer til at motionere mere i Danmark, end vi gør i dag.
Det nye studie viser, at når temperaturerne stiger i områder med klima som det danske, er folk mere tilbøjelige til at rejse sig fra sofaen og komme ud i det gode vejr.
»At folk er mere tilbøjelige til at motionere, når det er godt vejr, vidste vi nok godt i forvejen, men det er første gang, at nogen kobler det til de globale klimaforandringer. I det her studie har vi kvantificeret, hvor meget klimaforandringerne kommer til at få af betydning for, hvor meget folk i USA motionerer, hvilket er en meget lille, men alligevel positiv side af klimaforandringerne,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, postdoc Nick Obradovich fra Belfer Center for Science and International Affairs ved Harvard University.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behavior.
\ Læs mere
Danskere kommer til at motionere mere
Det nye studie viser, at folk i specielt tempererede klimaer (eksempelvis i Europa) kommer til at motionere mere i årets vintermåneder, når temperaturerne i de kolde måneder bliver højere, end de er nu.
Det vil sige, at hvis fremtidens temperaturer står på fem grader celsius i måneder, hvor der i dag kun er nul grader, vil man se flere mennesker på fodboldbanerne, golfbanerne og løbestierne.
Nick Obradovich mener, at man i den sammenhæng godt kan overføre hans data fra USA's nordlige stater til et land som Danmark.
»Jeg tror, at man med brede penselstrøg godt kan formode, at danskerne også kommer til at motionere mere, når temperaturerne stiger i fremtiden,« siger han.
Folk tilpasser sig klimaforandringerne
Lars Nybo er viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og forsker i netop varmeregulering under motion og omgivelsernes indflydelse på præstationsevnen.
Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at undersøgelsen i sig selv er interessant nok. Alligevel er han ikke enig i konklusionerne.
Han bestrider ikke, at folk motionerer mere på dage med godt vejr, men han mener, at forskerne har undladt at tage højde for, at vi over tid vænner os til et nyt klima.
»Som sådan er det sjovt at se, hvor meget vores deltagelse i fysiske aktiviteter afhænger af vejret. Men skal man kigge på permanente ændringer i klimaet, skal man tage højde for, at der kommer nogle generelle tilpasninger. Det er jo ikke sådan, at folk i Italien dyrker mere motion end nordmænd, bare fordi de bor i et varmere klima,« siger Lars Nybo.
Den danske forsker peger desuden på, at det også er blevet varmere de seneste 50 år, men at det ikke har betydet, at hverken danskere eller amerikanere er blevet mere fysisk aktive.
»Tværtimod. Rigtig mange faktorer spiller ind på, om folk motionerer eller ej, og fra dag til dag kan temperaturen godt have en indflydelse, men ikke over lange årrækker,« siger Lars Nybo.
Svært at spå om fremtiden
Nick Obradovich medgiver, at det kan være svært at forudsige, hvad folk kommer til at gøre om 82 år, og at det bestemt er en mulighed, at folk i nogen grad vil tilpasse deres adfærd til det nye klima ved eksempelvis at træne mere i nogle dele af året frem for andre.
»Der er uheldigvis ingen måde, hvorpå vi med sikkerhed kan vide, hvordan vi kommer til at tilpasse os skiftende temperaturer - og det vil vi nok i nogen grad. Vi kan kun kigge på de data, som vi har til rådighed netop nu, og prøve at forudsige potentielle implikationer af klimaforandringerne. Men fremtidens adfærd kan se anderledes ud end fortidens adfærd, og det er selvfølgelig en begrænsning i vores studie,« siger Nick Obradovich.
Varmen sætter stopper for aktivitet
I det nye studie har Nick Obradovich indhentet spørgeskemaundersøgelser fra 1,9 millioner amerikanere, som fra 2002 til 2012 svarede på spørgsmål omkring, hvorvidt de havde deltaget i nogen form for fysiske aktiviteter i den forgangne måned.
Det kunne eksempelvis dreje sig om løb, boldspil, gåture, havearbejde eller golf.
Resultaterne har han koblet til klimadata, som viser gennemsnitstemperaturerne for de givne måneder samt mængden af nedbør.
Resultatet af undersøgelsen viser:
- Jo mere det havde regnet i en given måned, des højere var sandsynligheden for, at folk svarede, at de ikke havde været aktive den pågældende måned.
- Folk var mest tilbøjelige til at have været aktive, når de gennemsnitlige daglige maksimale temperaturer var mellem 28 og 40 grader celsius. Folk var allermest aktive ved 28-29 grader celsius.
- Aktiviteten faldt, des koldere vejret var.
- Aktiviteten faldt også, når den gennemsnitlige maksimale temperatur for en given måned kom over 40 grader celsius.
- En sammenligning af en måned med gennemsnitligt 0 grader celsius og en måned med gennemsnitligt 28 grader celsius viser, at cirka 10 procent flere mennesker svarede, at de havde været aktive i den varme måned i forhold til i den kolde måned.
»Folk motionerer formentlig ikke særligt ofte midt på dagen, når det er 40 grader varmt, men så er man aktiv om morgenen eller om aftenen. Når temperaturen falder og nærmer sig nul, ser vi tydeligt, at folk i langt højere grad svarer, at de ikke har været aktive i en given måned,« siger Nick Obradovich.
Mere motion i lune vintermåneder
Data fra den store spørgeskemaundersøgelse har Nick Obradovich koblet til IPCC’s klimamodeller for, hvordan fremtidens klima bliver.
I undersøgelsen har han brugt en klimamodel, som viser en temperaturstigning på tre til fem grader celsius frem mod år 2099, hvilket er det mest sandsynlige scenarie for fremtiden, hvis verden ikke ændrer spor i forhold til CO2-udledningen.
Ved at koble de to datasæt sammen kunne forskeren se, hvordan aktiviteten blandt amerikanerne kommer til at stige, når specielt de kolde vintermåneder bliver lunere.
I nordstaterne, der generelt er kølige og har et klima svarende til det danske, kan man ifølge Nick Obradovich forvente en stigning i sandsynligheden for, at folk kommer udendørs i vintermånederne, hvis det bliver lunere.
Til gengæld viser modellerne også, at folk i de varme stater som Texas, Californien og Arizona bliver mindre aktive om sommeren, hvor temperaturerne i fremtiden oftere vil komme over 40 grader celsius.
»Her vil vi forvente, at man i fremtiden vil have flere personer, som ikke deltager i fysiske aktiviteter i sommermånederne,« siger Nick Obradovich.
Der er store globale forskelle
Forskeren slår fast, at hans studie er foretaget på amerikanere med den livsstil og de vilkår, som nu en gang gælder i Guds eget land.
Blandt andet er amerikanere, ifølge Nick Obradovich, meget lidt aktive, ligesom de fleste huse i sydstaterne er udstyret med aircondition.
Det vil sige, at effekten af klimaforandringerne på folks aktivitetsniveau måske er mindre i de amerikanske sydstater, end den vil være i andre lande, hvor folk ikke har mulighed for at løbe en tur og derefter gemme sig i et køligere hjem.
»Der kan være meget store forskelle på ændringerne i aktivitetsniveau på tværs af lande,« siger Nick Obradovich.
Studie har åbenlyse mangler
Studiet har dog nogle åbenlyse mangler, som gør, at det ifølge Nick Obradovich kan være svært at sige, hvad der præcis kommer til at ske i fremtiden.
Blandt andet har forskerne kun undersøgt, om folk har været aktive i de givne måneder. De har ikke undersøgt, hvor aktive folk har været.
Derfor kan det være, at der ikke er den store forskel blandt folk, som regelmæssigt motionerer.
Det modsatte kan også være tilfældet – altså at folk, som motionerer, gør det mindre i meget varme eller kolde måneder - eller for den sags skyld mere - men at det ikke fremgår af de spørgeskemaer, som forskerne har brugt.
De ting vil Nick Obradovich gerne undersøge fremover.
Én positiv nyhed blandt mange negative
Ifølge Nick Obradovich er forskningen for videnskabsfolk en del af et forsøg på at forstå, hvordan klimaforandringer i fremtiden kommer til at påvirke os mennesker direkte.
Hovedparten af klimaforskning drejer sig om, hvordan isen kommer til at smelte, vandstandene i verdenshavene kommer til at stige og om tørke og oversvømmelser.
Men klimaforandringer kommer også til at påvirke menneskers adfærd på mange forskellige måder.
Det kan dreje sig om muligheden for at motionere, men det kan også dreje sig om søvn, flere konflikter mellem mennesker eller ændringer i personlig økonomi, når lande mister vigtig indkomst fra eksempelvis landbrug.
»Når alt er oppe i luften, kan det ikke undgås, at noget også kommer til at være positivt, selvom klimaforandringerne selvfølgelig er negative som helhed. Det her er en af de positive effekter, som vi kan se i data,« siger Nick Obradovich.
