Kunstige sødestoffer bliver brugt i stadig flere fødevarer for at reducere sukkerindholdet uden at gå på kompromis med den søde smag. Men en stigende mængde forskning peger på, at sødemidler uden kalorier måske ikke altid er et mere sundt eller sikkert alternativ.
Så hvad er egentlig det bedste valg, hvis det gerne må smage sødt, men uden skadevirkningerne forbundet med sukker?
Kunstige sødestoffer blev oprindeligt udviklet som kemiske stoffer, der aktiverer den del af vores smagssystem, der opfatter sødme.
Ligesom sukker binder de sig til smagsreceptorerne i munden og sender et signal til kroppen om, at vi lige har indtaget en fødevare, som er rig på kulhydrater, og som nu skal omdannes til energi.
Når vi spiser sukker, aktiverer det også hjernens dopaminsystem – det område, der styrer motivation og belønning, og som er tæt forbundet til vores sukkertrang.
Vi er 'programmeret' til at lede efter sukkerholdige fødevarer
Fra et evolutionært synspunkt betyder det, at vi er 'programmeret' til at lede efter sukkerholdige fødevarer som en hurtig kilde til energi.
Problemet er bare, at for meget sukker er koblet til en lang række helbredsproblemer – for eksempel forstyrrelser i kroppens stofskifte, som kan føre til overvægt og diabetes.
Når det i stedet er kunstige sødestoffer, der udløser den søde smag, ser vi ifølge nylig forskning også tegn på forstyrrelser i stofskiftet – selvom sødestofferne tilsyneladende ikke aktiverer dopaminsystemet på samme måde, som sukker gør.
\ Læs også
Et studie fra 2025 viser for eksempel, at deltagerne allerede efter to timer viste tydelige tegn på øget sult, efter at de indtog det stærkt sødende sødestof sukralose (svarende til mængden i to dåser sodavand).
Forskerne, som målte blodgennemstrømningen til hypothalamus – den del af hjernen, der styrer appetitten – så, at sukralose øgede aktiviteten i dette hjerneområde.
Sødestoffer kan gøre os mere sultne
Studier viser også, at sødestoffer kan aktivere de samme neuroner som mæthedshormonet leptin. Over tid kan det betyde, at vores mæthedsgrænse flytter sig, så vi skal spise mere for at føle os mætte.
Det peger på, at kunstige sødestoffer faktisk kan gøre os mere sultne – og i sidste ende få os til at spise flere kalorier.
Men det stopper ikke ved en øget følelse af sult. Et stort studie, der løb over 20 år, fandt en tydelig sammenhæng mellem forbruget af sødestoffer og øget fedtophobning i kroppen.
Personer, der regelmæssigt drak store mængder kunstigt sødet sodavand (tre til fire dåser dagligt), havde næsten 70 procent højere risiko for at udvikle overvægt end personer, der kun drak meget lidt (cirka en halv dåse om dagen).
Studiet pegede også på, at denne sammenhæng var uafhængig af, hvor mange kalorier deltagerne indtog dagligt.
For at kontrollere for det gennemgik forskerne deltageres selvrapporterede oplysninger om deres kost og brugte en særlig ernæringsdatabase til at kontrollere oplysningerne.
Kan få kroppen til at lagre fedt – uanset hvad vi ellers spiser
Resultaterne tyder på, at kunstige sødestoffer i sig selv kan gøre kroppen mere tilbøjelig til at lagre fedt – uanset hvad vi ellers spiser.
Et andet studie publiceret i 2025 viser desuden en sammenhæng mellem dagligt forbrug af kunstigt sødede drikke og en øget risiko for type 2-diabetes.
Dog indeholder disse drikkevarer mange forskellige tilsætningsstoffer – for eksempel syrer, farvestoffer og emulgatorer og sødestoffer – så det er svært at sige, om det kun er sødestofferne, der er skyld i sammenhængen.
Hvad betyder det så for os?
Bør vi så helt droppe sødestofferne? Tja, måske ikke. Der findes også studier, der viser, at man ved at udskifte sukker med kunstige sødestoffer på kort sigt kan reducere både kropsvægt og kropsfedt.
Flere studier har også vist, at indtagelse af kunstige sødestoffer ikke er associeret med udviklingen af diabetes eller endda med indikationer på diabetes, som niveauet af fasteglukose eller insulin.
Mange af disse studier er dog udført over relativt korte perioder (op til 12 måneder) og sammenlignede kun personer, der indtog kunstige sødestoffer, med sukker. Det betyder, at er er svært at vide, hvad vi skal gøre.
WHO: Bør ikke bruges til at holde vægten nede
For at imødegå dette problem udsendte den britiske videnskabelige rådgivende komité for ernæring (Scientific Advisory Committee on Nutrition, SACN), for nylig en holdningserklæring om indtaget af ikke-sukkerholdige sødestoffer.
Holdningserklæringen var som svar på Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som foreslår, at sødestoffer ikke bør bruges til at holde vægten nede på grund af den lave sammenhæng med risikoen for at udvikle fedme og type 2-diabetes.
SACN nåede frem til en lignende konklusion: Brug af kunstige sødestoffer bør begrænses, især blandt børn. Men de understregede også, at indtaget af sukker generelt bør reduceres – og det er nok dér, problemets kerne ligger.
Værre end sukker?
Kunstige sødestoffer er muligvis skyld i en række negative sundhedseffekter, men spørgsmålet er, om de er værre end sukker. Og her tyder langt det meste forskning stadig på, at for meget sukker er den største synder – vi ved bare ikke helt nok om sødestoffer endnu.
Der er brug for mere forskning, og der arbejdes allerede på at samle en database med alle kliniske forsøg, der undersøger brugen af sødestoffer. Det skal give et bedre overblik og vise, hvor der stadig mangler viden.
\ Læs også
Men indtil da – hvad gør man, hvis man har en sød tand? Som med så meget andet i ernæringsdebatten gælder det nok, at kunstige sødestoffer bør bruges med måde.
Der findes endnu ikke klare anbefalinger for, hvor meget eller hvor lidt vi bør indtage.
Men én af anbefalingerne fra SACN er, at fødevareindustrien skal gøre det mere tydeligt, hvor meget kunstigt sødestof der er i de forskellige produkter.
Så forhåbentlig bliver det fremover nemmere at træffe et oplyst valg.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
