Er du pollenallergiker og overvejer vaccine? Her er forskernes anbefaling

Fra foråret og til sensommeren rammes omtrent en million danskere af pollenallergi.

De fleste i mild grad. Et fåtal i så stor grad, at det påvirker deres hverdag og evne til at gå på arbejde eller i skole.

Er du én af de hårdt ramte allergikere, så har du måske overvejet at tage en vaccine mod din høfeber. Men er det en god idé?

Det har Videnskab.dk spurgt to allergilæger og -forskere om.

Helt overordnet er svaret, at det... er meget individuelt. Generelt er effekten dog god for dem, der får vaccinen, men du skal vide, at:

• Vaccinen er ikke et mirakelmiddel: Den er ment som en supplerende behandling til høfeber, så man har færre symptomer. Meget få kureres helt.
• Vaccinen er omstændelig: Alt efter om du tager den gennem en indsprøjtning eller pille, tager behandlingen tre til fem år, og den koster omkring 5-6.000 kroner.
• Vaccinen er kun til dem, der lider af moderat til svær pollenallergi: Det gælder for 30-40 procent af de omtrent én million allergikere.

Her er seks spørgsmål, som du kan stille dig selv, hvis du overvejer en vaccine.

1. Passer mine symptomer med pollenallergi?

Det lyder måske indlysende, men før du booker tid til en vaccine, skal du selvfølgelig overveje, om du rent faktisk har pollenallergi.

»Mange tror, at de har pollenallergi, uden at de egentlig er helt klar over, om det er dét, de har,« siger overlæge og ph.d. Jesper Elberling, der også er klinisk lektor i medicin på Københavns Universitet.

»Nogle oplever, at de reagerer hver gang folk slår græs. I så fald kan det være irriterede slimhinder eller en anden allergi, de har, for når man slår græs, bliver der også hvirvlet skimmelsvampe-partikler op, og så er det måske ikke pollen, som gør dig allergisk,« påpeger lektoren, der er tilknyttet Hud- og Allergiafdelingen ved Herlev og Gentofte Hospital.

Symptomerne for pollenallergi er kløe, stoppet næse, nys, røde øjne og medfølgende træthed, som naturligvis indtræffer, når pollensæsonen er i gang.

Om foråret er det særligt birk. Om sommeren kan det være græs og bynke. Er det hele året, kan det være husstøvmider - og altså ikke pollen.

Du kan orientere dig i pollensæsonen i grafikkerne her:

Nogle med pollenallergi får symptomer året rundt, hvis de spiser fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Det kan være alt fra kartofler og gulerødder til æbler og pærer, som du kan læse mere om i denne pjece fra Fødevarestyrelsen.

Har du en begrundet mistanke om, at du er pollenallergiker, bør du få det testet med en priktest hos din læge, hvis du overvejer vaccinen.

2. Hvor slem er din allergi, og hvordan behandler du den?

Cirka 60-70 procent af pollenallergiske danskere har kun milde symptomer på høfeber.

»De fleste kan nøjes med at behandle med næsespray, antihistamin og øjendråber,« siger Charlotte Gotthard Mørtz, der er klinisk professor ved Syddansk Universitet og formand for Dansk Selskab for Allergologi.

»Og nogle kan nøjes med at tage en antihistamin engang imellem ved milde symptomer,« tilføjer allergi-professoren, der også er ledende overlæge på Hudafdeling og Allergicentret, Odense Universitetshospital.

Hvis du behandler dig selv med én eller flere af de tre ting, er det vigtigt, at du starter med din behandling så tidligt som muligt på sæsonen, tilføjer Charlotte Gotthard Mørtz.

Hvis du endnu ikke behandler dig selv med hverken næsespray, antihistamin eller øjendråber, bør du i første omgang gøre det, inden du kaster dig ud i en vaccine. Også selvom du har svære symptomer.

»Hvis du på trods af denne behandling stadig har gener, der påvirker din dagligdag, nattesøvn eller dit arbejde eller studie, så skal du nok overveje vaccinen,« siger Jesper Elberling.

3. Er du klar til 3 til 5 års behandling?

En vaccine mod pollenallergi består af en behandling med såkaldt allergen immunterapi - en behandlingsform, der udsætter kroppen for det, den ikke kan tåle, og dermed aktiverer kroppens immunforsvar.

Immunterapi er både en relativt dyr (5-6.000 kroner) og langvarig (3-5 år) behandling, så det kræver, at du er mere end bare halvt motiveret for at tage behandlingen:

»Vi ser, at en del siger, at de gerne vil have immunterapi, men så henter de ikke alligevel medicinen. Det er almindeligt, og det sker jo, fordi vi er mennesker, og vi nogle gange tager munden for fuld,« fortæller Jesper Elberling.

Han henviser til en nylig opgørelse i tidsskriftet Allergy, som fandt frem til, at cirka 78 procent af patienterne gennemførte tre års injektionsbehandling, hvorimod det kun var 67 procent, der gennemførte tabletbehandlingen - forskellen på tablet- og injektionsbehandling kommer vi til om lidt.

Hvad angår prisen, skal du have med i regnestykket, at du »forhåbentligt« kan spare penge på andre behandlingsformer som næsesprays, øjendråber og antihistaminer på sigt, tilføjer Charlotte Gotthard Mørtz.

4. Tablet eller sprøjte?

Du kan få vaccinen på to måder: Gennem indsprøjtninger hos din læge eller i tabletform, som du tager derhjemme ved at lægge pillen ind under tungen.

• Ved indsprøjtning starter du med at få en indsprøjtning hos din læge én gang om ugen i 10-15 uger. Du starter med en lav dosis, der stiger, indtil du når en topdosis. Herefter vil du skulle få en indsprøjtning hos din læge hver 8. uge i op til 5 år.
• Ved tabletform ville du tage en pille hver dag i 3 år. Den første tager du hos din læge for at sikre dig mod bivirkninger.

De to behandlingsformer har lige god effekt, fortæller både Jesper Elberling og Charlotte Gotthard Mørtz.

»I al fald på den kortere bane,« indvender Charlotte Gotthard Mørtz:

»Vi har kendt til indsprøjtningen i flere årtier og har længere erfaring med den. Tabletbehandlingen er vokset frem her de sidste 20 år, så den ved vi mindre om på den lange bane,« siger hun.

Charlotte Gotthard Mørtz påpeger også, at årsagen til at vælge den ene behandling frem for den anden mest har med lavpraktiske forhold at gøre.

»Det kan være nemmere for nogle at huske, en fast lægetid hver 8. uge frem for at huske at tage pillen hver dag i tre år. Omvendt er det måske mere omstændeligt for andre at gå til lægen hele tiden, når de bare kan tage en pille hver dag.«

5. Hvor godt virker vaccinen?

Som nævnt i artiklens indledning er vaccinen mod pollenallergi som udgangspunkt ikke en mirakelkur, der vil gøre dig fuldstændig symptomfri.

»Nogle få har ingen effekt af behandlingen. Andre har maksimal effekt og bliver helt symptomfrie. De fleste vil opleve, at deres symptomer nedsættes, så de oplever betydelig færre symptomer, når pollensæsonen er i gang,« fortæller Jesper Elberling.

Et studie konkluderer, at vaccinen i gennemsnit reducerer symptomerne med 25-45 procent sammenlignet med placebo. Til sammenligning er behandling med antihistaminer 10-20 procent bedre end placebo.

»Så det er jo en meget pæn effekt,« siger Charlotte Gotthard Mørtz og nævner, at hendes erfaring som læge er, at »langt de fleste oplever forbedringer.«

Præcis hvor mange, der oplever den minimale, maksimale og mere moderate effekt af vaccinerne, giver det ikke mening at gøre op i tal og statistik, nævner de to læger. Effekten er nemlig helt afhængigt af den enkelte.

Generelt kan man dog sige, at:

• Du får den bedste effekt, hvis du er ung, hvis du får behandlingen tidligt i dit liv som allergiker (det er bedre at få den 1 år inde i din allergi end 10 år), eller hvis du ikke lider af andre former for allergi.
• Omvendt har du dårligere chancer for en god effekt, hvis du er ældre, får behandlingen mange år efter, at din allergi er indtruffet, eller har andre former for allergi.

»Man kan godt forvente en effekt allerede efter et år inde i behandlingen. Så efter et år vil man sammen med sin læge vurdere effekten. Hvis der ingen effekt er, vil man så overveje, om det er værd at gå videre med behandlingen,« bemærker Charlotte Gotthard Mørtz.

Hvis man har fået behandlingen på de tre eller fem år, holder den så for livet?

»Principielt, ja. Men igen er effekten afhængig af den enkelte. Nogle kan opleve, at effekten aftager efter 10 år, men så bør vedkommende overveje, om det overhovedet giver mening at lade sig behandle igen.«

6. Er der bivirkninger?

Ifølge de to læger er der - som ved al anden behandling - en række bivirkninger, man bør være opmærksom på. Men vaccinen er ikke fyldt med stor risiko, siger de.

Hvis man får en indsprøjtning, er der risiko for at få en lokal hævelse, hvor du blev stukket på armen, mens der også er risiko for at få kortvarige allergiske reaktioner som nældefeber, astma eller i værste tilfælde allergisk chokreaktion.

»Men det er meget sjældent, og det vil blive behandlet på stedet,« indvender Charlotte Gotthard Mørtz og tilføjer:

»Ved piller er det en hovedbivirkning, at det klør i munden, når du tager den. Man observeres hos lægen, når man tager sin første tablet, ligeledes på grund af allergirisiko.«

En sidste indvending er, at man ikke skal tage vaccinen, hvis man har astma, vel at mærke hvis den ikke er velbehandlet og under kontrol.

»Det giver en risiko for en alvorlig allergisk reaktion, der kan sætte sig på lungerne. Det er dog ekstremt sjældent, at vi ser det, da vores patienter med astma, der modtager vaccination, stort set altid er optimalt behandlet,« slutter Jesper Elberling.