Kunstig befrugtning er en voksende trend blandt singlekvinder, der ikke har fundet den rette partner og gerne vil have et barn. Men hvilken konsekvens har det egentlig at vælge forældrerollen som enlig?
En ny stor undersøgelse med data fra blandt andet det europæiske forskningsprojekt SHARE (se faktaboks) peger på, at danske og svenske førstegangsfødende og enlige mødre i 1960’erne og 1970’erne, har dårlige helbred i dag og problemer med daglige gøremål, end kvinder, der havde en partner, da de fødte deres første barn.
Samme tendens ses også blandt kvinderne fra USA og England - også selv om der tages højde for forskelle i sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige forhold.
»Resultatet overrasker mig. Jeg ville have troet, at de skandinaviske velfærdssystemer allerede i 1960’erne og 1970’erne tog så godt hånd om enlige forældre, at den enlige mors sundhed senere i livet ikke blev påvirket væsentligt af at klare forældrerollen alene,« siger Karen Andersen-Ranberg, læge og lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.
\ Fakta
Hvert 10. barn, der kommer til verden som konsekvens af kunstig befrugtning, fødes af en enlig mor. I 2014 var tallet 478 enlige mødre. Kilde: DR.dk
Hun har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health.
Sydeuropæiske kvinder klarer sig bedre
Det internationale forskerhold fra USA, England og Kina kiggede på, hvordan i alt 25.125 kvinder fra USA og 13 europæiske lande i alderen 50+ svarede på spørgsmål om deres generelle helbred, og hvor godt de på en skala selv mente at klare dagligdagens basale fysiske aktiviteter og mere komplekse dagligdags gøremål. Det var for eksempel, hvor godt de kunne klare at vaske sig selv, at klæde sig på, at gå rundt, klare pengesager eller lave mad.
Spørgsmålene skulle illustrere, hvor godt kvindernes helbred var i dag, og hvor godt de fungerede i hverdagssituationer.
Forskerne sammenlignede så, hvordan kvinderne, der var enlige, da de fik deres første barn, svarede i forhold til de kvinder, som havde en partner, da de fik deres første barn.
\ Fakta
SHARE er internationalt forskningsprojekt, der har til formål at få en dybere forståelse af, hvorfor vi ældes forskelligt i Europa. Projektet indsamler data gennem tilbagevendende interviews blandt mere end 100.000 50+-årige europæere. Interviewspørgsmålene omhandler helbred, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Syddansk Universitet har deltaget i SHARE-projektet siden starten af 2004. Kilde: Lektor Karen Andersen-Ranberg
Resultatet viste, at:
-
Kvinder fra Skandinavien og England, der har været enlige, da de fik deres første barn, har 50 procent øget risiko for at have problemer med at klare dagligdagens basale fysiske aktiviteter sammenlignet med deres landsfæller, der havde været i forhold, da de fik første barn.
-
Mødre fra USA, der var enlige, da de fødte, har 27 procent større tilbøjelighed til funktionsnedsættelse end de amerikanske kvinder, der havde været i et forhold.
-
Mødre fra Sydeuropa - for eksempel Spanien og Italien - der havde været enlige, da de fødte deres første barn, havde kun cirka 13 procent større tilbøjelighed til funktionsnedsættelse.
- Jo længere tid kvinderne havde været enlige forældre, desto større sandsynlighed havde de for at have funktionsnedsættelse i dag.
»Hvis du er enlig i to år, er der ikke en stor betydning. Det er de kvinder, der blev mødre i en ung alder og har haft mange år som enlige, der klarer sig dårligst i dag. Det kan meget vel have noget med den belastning, det har været ved at være kvinde og eneforsørger i datidens Danmark,« siger Karen Andersen-Ranberg.
Fædrene tog ikke deres tørn
En stor del af kvinderne, der deltog i undersøgelsen, blev mødre i 60’erne og 70’erne, og på det tidspunkt var børnepasningsinstitutioner i Danmark endnu ikke fuldt dækkende. Kvinders arbejde var samtidig ofte dårligere betalt end mænds, fortæller lektor Anne Leonora Blaakilde efter at have læst forskningsartiklen.
»Enlige mødre var nødt til at arbejde udover at passe deres børn. Den danske velfærdsstat var kun i sin vorden og hjalp de enlige kvinder i begrænset omfang, og samtidig var det ikke længere en indgroet del af kulturen, at man fik hjælp fra familien. I Sydeuropa var det måske udbredt, at familien og venner i højere grad hjalp til med forsørgelsen af kvinden og hendes barn,« siger Anne Leonora Blaakilde, forskningslektor på Institut for Medie, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet med speciale i kulturen omkring aldring.
Der var simpelthen næsten ingen mænd, der tog forældrerollen alene dengang.
Lektor Anne Leonora Blaakilde
Ligestillingen var ikke kommet så vidt, at mændene deltog i børneopdragelsen og -pasningen på det tidspunkt, hvor de enlige kvinder fra undersøgelsen blev mødre.
»Af samme grund vil man ikke kunne lave lignende undersøgelse med mænd. Der var simpelthen næsten ingen mænd, der tog forældrerollen alene dengang,« siger Anne Leonora Blaakilde.
Singlekvinder, der får børn, er ofte ressourcestærke
I dag er mange kvinder blevet så ressourcestærke, at det ikke vil være et problem for dem, hvis de valgte at klare forældrerollen alene.
»I dag tjener mange kvinder næsten det samme som mænd og er lige så højt uddannede. Der er samtidig kommet en gruppe af afsindigt ressourcestærke kvinder, der vælger at blive forældre som enlige gennem kunstig befrugtning, og som også kan klare opgaven alene. Denne type enlige mødre er slet ikke med i denne nye undersøgelse,« siger Anne Leonora Blaakilde.
