Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Du husker bedre, når du trækker vejret ind

Annonce:

Tag en dyb vejrtrækning.

Det kan få dig til at slappe af - men det er ikke det eneste, det gør. Ny forskning viser nemlig, at en dyb indånding gennem næsen sætter skub i hukommelsen og stimulerer hjernen, skriver The Telegraph.

\ Læs mere

I forsøget skulle 60 forsøgspersoner identificere ansigter, mens de samtidigt trak vejret ind og ud gennem næsen. Det viste sig, at når de trak vejret ind, kunne de identificere ansigtet to sekunder hurtigere, end når de åndede ud.

Når deltagerne blev præsenteret for et objekt, mens de trak vejret indad, kunne de også huske det bedre, end hvis de havde pustet ud.

»Et af de store fund i dette studie er, at der en en dramatisk forskel i hjerneaktiviteten under indånding i forhold til udånding. Vi kunne se, at når du ånder ind, stimulerer du neuroner i det olfaktoriske cortex, amygdala og hippocampus i hele det limbiske system, som kontrollerer instinkt og humør,« siger hovedforfatteren Christina Zelano, som er adjunkt ved Northwestern University, til the Telegraph.

Forskellen på vejrtrækningen forsvandt dog, når forskerne målte vejrtrækning ind og ud gennem munden frem for næsen.

Studiet viste i øvrigt, at frygt eller panik fik forsøgspersonerne til at tage flere indåndinger, hvilket kan forbedre hjernefunktionen og få mennesker til at reagere hurtigere på potentielle farer.

Annonce:

Studiet er udgivet i Journal of Neuroscience.

\ Læs mere

\ Læs mere

sbl