Mange psykisk syge lever usundt. De ryger eller drikker, dyrker ikke motion, og en del dør af hjertekarsygdomme, en overdosis medicin eller begår selvmord.
Forskerne ved allerede, at alle de årsager er med til at skære helt op til 25 år af psykisk syges forventede levetid i forhold til gennemsnittet i befolkningen.
Men usund livsstil og et trist liv er langt fra hele forklaringen. Faktisk er 15 procent af alle dødsfald blandt psykisk syge lige nu umulige at finde en årsag til.
»15 procent er et meget højt tal i retsmedicinsk sammenhæng. For befolkningen som helhed er tallet under 5 procent, så der er stor forskel, og jeg er meget nysgerrig efter at finde årsagen. Hvis vi finder ud af, hvad psykisk syge dør af, så kan vi også begynde at forebygge,« siger Jørgen Lange Thomsen, professor på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
Kæmpe, national undersøgelse af dødsfald
I jagten på svar har en række af landets førende retsmedicinere fra tre universiteter ganske usædvanligt fundet sammen med kemikere og især molekylærgenetikere i et kæmpe, nationalt projekt. Under titlen ”Survive: Lad de døde gavne de levende” vil forskerne undersøge samtlige psykisk syge, som bliver obduceret i Danmark gennem de næste to år.
Baseret på tidligere statistikker forventer forskerholdet at undersøge i alt 500 afdøde danskere for at finde særlige fællestræk, der kan forklare deres død.
\ Fakta
Betegnelsen psykisk syge kan dække over et væld af forskellige lidelser, bl.a. angst, depression og psykoser, som ifølge Psykiatrifonden har rodfæstet sig i en halv million danskere. I projektet undersøger forskerne afdøde inden for alle grupper. De vil dog fokusere på psykisk syge med skizofreni, bl.a. fordi det er den eneste gruppe, hvor man med sikkerhed ved, at en kvalificeret fagperson – i dette tilfælde en psykiater – har stået for diagnose og behandling, herunder har udskrevet medicin. Det gør det lettere at finde årsager og sammenhænge. Ifølge Psykiatrifonden lider 30.000 danskere af skizofreni.
»Vi skal undersøge, om de f.eks. har dårlige nyrer, og om det i så fald er noget bestemt medicin, der påvirker dem. Vi skal også finde ud af, om bestemte typer medicin virker sammen, og så skal de molekylærbiologiske undersøgelser af vitale organer kaste lys over, hvad der er sket i kroppen, inden personen døde. Det hele er meget stort og meget systematisk anlagt,« beretter Jørgen Lange Thomsen.
Projektets egne undersøgelser bliver suppleret af oplysninger fra f.eks. landspatientregistre, Sundhedsstyrelsen og hospitalsjournaler, så billedet af hver enkelt psykisk syge kan blive så komplet som muligt.
Medicin, livsstil og gener påvirker psykisk syge
Mere konkret skal projektet i første omgang gå på tre ben.
Forskerne vil afdække:
-
Hvilke sygdomme hver enkelt afdøde helt præcis har – og samtidig se nærmere på betydningen af livsstil, f.eks. fedme og rygning og alkoholmisbrug, samt hvordan lægemidler har påvirket kroppen
-
Hvordan f.eks. medicin og livsstil har påvirket udviklingen af metabolisk syndrom (en fællesbetegnelse for forstyrrelser i kroppen – f.eks. forhøjet blodtryk – der øger risikoen for livsstilssygdomme som f.eks. diabetes eller slagtilfælde). Forskerne vil også se på, hvordan metabolisk syndrom hænger sammen med risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og dø for tidligt.
- Om særlige genvarianter eller -ændringer har været med til at slå de syge ihjel. I denne del af projektet analyserer forskerne, hvad genvarianter har betydet for hjerterytmeforstyrrelser i afdøde psykisk syge, som blev obduceret i 2009-2011.
Gener i hjertet kan virke sammen med medicin
Projektet har netop fået tilsagn om to millioner kroner støtte fra Sundhedsstyrelsen. Hvis det senere lykkes at skaffe flere penge, bliver projektet udvidet med flere områder, fortæller Jytte Banner, vicestatsobducent og projektleder på 'Survive'.
»Vi vil gerne screene bredere for særlige hjerte-gener, som kan være med til at give rytmeforstyrrelser, når en psykisk syg får en særlig slags medicin.«
Projektet bygger på en nysgerrighed, som også bunder i frustration: Det er vores opgave at finde ud af, hvorfor folk dør – for selvfølgelig er der en dødsårsag. Når vi ikke kan finde den, er det, fordi vi ikke kigger efter det rigtige eller bruger de forkerte teknikker. Det skal vi have optimeret.
Jytte Banner
»Vi ville også gerne finde ud af, hvordan et medikament virker inde kroppen, når personen får et andet medikament samtidig. Måske kan den ene medicin hæmme nogle enzymer, som ville kunne hæmme nedbrydningen af den anden medicin, og på den måde giver det en højere koncentration af det andet medikament. Men det er nogle dyre undersøgelser, så det kræver flere penge, før vi når dertil,« siger Jytte Banner, professor ved Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet.
Mere viden om dødsfald blandt psykisk syge om to år
Forskernes initiativ bliver modtaget med kyshånd i Psykiatrifonden, der arbejder for bedre vilkår for folk med psykiske sygdomme.
»Hvis den markante overdødelighed skal nedbringes, og det skal den, er det afgørende, at vi får mere at vide om dødsårsagerne. Derfor hilser vi alle sådan nogle projekter her meget velkommen,« siger Dorthe Lysdal, pressechef i Psykiatrifonden.
Projektet bliver sandsynligvis sparket i gang 1. maj.
Jytte Banner og Jørgen Lange Thomsen får selskab i styregruppen af dr.med. Gyda Lolk Ottesen fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Det er første gang, de tre institutter går sammen i så stort et projekt.
Forskerne regner med, at resultaterne ligger klar i 2014.
