Man behøver ikke rejse ret langt for at finde nye eksotiske arter.
Bevæbnet med handsker og sterile vatpinde er biologen Rob Dunn og kolleger fra North Carolina State University dykket ned i en af landkortets få tilbageværende grå pletter - vores krops usynlige økosystemer - nærmere betegnet det uudforskede bakterielle vildnis i vores navler.
Blandt piercinger, navlefnuller og navlen fra en enkelt person, der efter eget udsagn ikke har været i bad i flere år, finder forskere et overraskende mangfoldigt liv af hele 2.368 bakteriestammer, fordelt på 60 frivillige amerikanere.
»Det er mere end dobbelt så stor artsdiversitet som for f.eks. fugle eller myrer i hele Nordamerika,« skriver Dunn i artiklen, der er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Plos One.
Hele 1.458 af stammerne er aldrig før beskrevet af videnskaben, og når forskerne studerer den nærmere fordeling af livet og mangfoldigheden i navlerne, kan de afsløre mønstre, der afspejler det samme som gælder for fordelingen af dyr og træer i regnskoven.
Der er med andre ord en jungle i vores navler.
Er der universelle mønstre for den biologiske mangfoldighed?
»Det er virkelig overraskende,« siger Robert Dunns danske kollega og gode ven professor Carsten Rahbek, direktør for CMEC (Center for Macroecology, Evolution and Climate), Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som ikke selv har deltaget i studiet.
»Rent videnskabeligt er det fantastisk interessant, at der dukker mønstre op, som vi kender fra fugle, pattedyr og andre ting, så der er nogle ydre faktorer, som også bestemmer, hvordan floraen og faunaen på mennesker er.«
Blandt biologer kører der ifølge Rahbek en lang diskussion om, hvorvidt der findes universelle mønstre for den biologiske mangfoldighed på Jorden - altså om der er underliggende regler, som bestemmer, hvordan dyr og planter fordeler sig i økosystemerne på kloden.
»Det er vi ved at etablere, at det gør der,« siger Rahbek.
Navlepilleri på 60 personer
»At vi er helt ude i det ekstreme, at det også gælder for bakterierne i vores navler, det gør jo bare, at det er nogle virkelig universelle mønstre, vi snakker om.«
Robert Dunn og kolleger har indsamlet bakterierne fra i alt 60 frivillige forsøgspersoner, der dukkede op til to forskellige møder i januar og februar 2011.
Med en steril vatpind rørte de lidt rundt i navlen, og efterfølgende kortlagde forskerne med moderne DNA-teknologier, hvilke og hvor mange bakterier der var kommet over på vatpindene.
De kunne overraskende nok blive ved og ved med at føje nye arter til for hver ny navle, og da den sidste navle var kortlagt, var antallet på 2.368 arter endnu blot et udsnit af, hvad der må forventes at bebo navle-habitatet hos mennesker globalt.
Unikke navlebeboere
Men de kan se, at navlen i gennemsnit bebos af 67 bakteriearter, med 29 i den fattigste og 107 i den artrigeste.
Hver enkelt navle har bakteriearter, som ikke er fundet i andre navler.
Det viser sig også, at 2.188 af arterne bebor færre end 10 procent af navlerne. Heraf er langt de fleste blot fundet i en enkelt, unavngiven navle.
Der er også overraskelser som f.eks. arke-bakterier, der ikke tidligere er beskrevet på menneskers hud. Arke-bakterier er én af klodens ældste livsformer og forbindes ofte med ekstreme miljøer som boblende varme svovlkilder.
De finder tre arter, og som et kuriosum er to af dem fundet på den person, som ikke har badet i årevis. (Det er vel også en slags ekstremt miljø i dagens Amerika).
Hvad det betyder, kan Dunn kun gisne om, og han vil gerne analysere flere uvaskede navler, men gætter på, at personens bakteriefauna er tættere på den hudflora, der var normal, indtil daglige brusebade blev almindelige for få generationer siden.
Otte arter giver 50 %
Otte beslægtede bakteriearter skiller sig ud og bebor 70 procent af navlerne (ingen art bebor alle navler), og i hver navle udgør individer af disse otte arter næsten halvdelen af det samlede antal bakterier.
Det viser sig, at de samme typer bakterier er almindelige i begge de to undersøgte grupper og på tværs af en række faktorer som køn, alder, vægt, om man bor i byen eller på landet, har kæledyr eller ej, er friluftperson eller kontornusser mm. Og når de almindelige bakterier er til stede i navlen, er der også altid mange af dem.
Selvom de otte arter udgør under 0,4 procent af det samlede antal arter, så udgør de tæt på 50 procent af individerne i de navler, hvor de er til stede.
Kan sammenlignes med resten af naturen
Det er præcis det samme billede, man ser med f.eks. træer i regnskoven, hvor nogle få træ-arter dominerer, mens mange arter kun optræder få steder.
Man kunne ellers tro, at vi med vores hygiejne og moderne levevis skabte et mikrobielt miljø, der ikke var sammenligneligt med resten af naturen.
Men sådan er det ikke, og de underliggende regler må altså være meget stærke.
»Det er et fantastisk studie, fordi det viser, at almindelige mennesker kan bidrage, og fordi det understreger, at de her mønstre, der kræver en naturlovsforklaring, er virkelig universelle og robuste,« siger Carsten Rahbek.
Hudens bakterier kan forsvare os
»Det helt store spørgsmål er jo, at når der er sådan nogle generelle mønstre, som går på tværs af træer i Amazonas-lavlandet, til fugle i verden til bakterier i menneskers navler, så må der også være nogle naturlove, der er universelt gældende. Og dem har vi ikke fundet ud af endnu.«
Hvad bakterierne i navlen så betyder for os mennesker er også et stort spørgsmål, og det er klart, at navlen blot er en lille del af kroppen. Men studiet er en del af det store nye felt, der kortlægger vores mikroflora - mikrobiomet - for at forstå, hvordan bakterier spiller en rolle i vores sundhed.
Her peger mange studier allerede på, at sammensætningen af hudens bakteriestammer f.eks. hjælper os med at forsvare os og kan forebygge sygdomme som astma.
De kan endda have indflydelse på valget af partner - i hvert fald hvis man er en bananflue.
Så måske er det ikke helt dumt at være lidt optaget af sin egen navle.
