Derfor vælger kvinder at få kejsersnit

Flere kvinder end tidligere føder ved kejsersnit. Det bekymrer fagfolk, fordi et kejsersnit er mere risikabelt for både mor og barn end en vaginal fødsel. Desuden øges barnets risiko for fedme og en række kroniske sygdomme.

I Danmark føder en ud af fem kvinder ved kejsersnit. Også i Norge er andelen steget, men de seneste år har den stabiliseret sig på cirka 17 procent.

I 2014 blev hvert sjette barn født ved kejsersnit - det vil sige cirka 10.000 ifølge de norske sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet.

Det er mange gange blevet hævdet, at stigningen til dels skyldes, at sunde og raske kvinder ønsker kejsersnit - uden at der er en medicinsk årsag. For eksempel fordi de selv vil bestemme, hvornår og hvordan fødslen skal forløbe. Det vender vi tilbage til nederst i artiklen.

\ Læs mere

Kejsersnit før tid er mindre skadeligt end troet

Men hvad siger kvinderne selv?

Forskere i flere lande har spurgt kvinderne om, hvorfor de hellere vil have kejsersnit end en naturlig fødsel.

Nu har to danske forskere opsummeret 8 studier, der i alt interviewede 105 kvinder, før eller efter fødslen:

• Kvinderne synes, det er unødvendigt at føde vaginalt, når der findes et alternativ.
• Nogle af kvinderne fortæller, at de føler sig som rugemaskiner, der skal levere et produkt, men ikke er følelsesmæssigt involveret i processen.
• Andre er bange for smerte, eller for at kroppen bliver ødelagt.

\ Læs mere

Tarmbakterier hos kejsersnitsbørn kan være skyld i astma

Ignorerer anbefalingerne

Undersøgelserne omfatter relativt få personer fra lande så forskellige som Sverige, Iran, Canada, Australien og New Zealand. Så forskningsopsummeringen kan ikke sige noget om kvindernes ønsker generelt.

Det er dog påfaldende, at der er fællestræk på tværs af alle studierne, mener de danske forskerne, der har opsummeret dem.

De fremhæver tre aspekter ved kvinders valg:

1. At være i følelsernes magt. Disse kvinder frygter, dét, der kan ske, i forbindelse med en naturlig fødsel. De kan have tidligere dårlige erfaringer eller være bange for smerte, men det handler om mere end angst.
2. At gå med skyklapper. Kvinden har på forhånd besluttet, at en vaginal fødsel er ikke en mulighed, og vælger information selektivt, der stemmer overens med beslutningen. Hun ignorerer advarsler om, at det kan være skadeligt.
3. At mekanisere krop og følelser. Det bliver for overvældende at forholde sig til graviditeten. Kvinden er kun i ringe grad i kontakt med sin krop og føler, at den er en maskine, der skal levere et barn. Der opstår en slags indre klaustrofobi. Hun har brug for kontrol over fødslen.

Langt fra virkeligheden

Forskere opsummerer kvindernes følelser på denne måde:

»Oplevelsen af at være følelsesmæssigt indespærret i den utæmmelige krop«

Men Mirjam Lukasse, professor i jordemodervidenskab ved Høgskolen i Oslo og Ajkershus er uenig.

»Jeg er ikke så begejstret for dette sproglige billede,« siger hun til forskning.no., videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk’s norske søstersite.

Hun har selv forsket i, hvorfor nogle kvinder vælger kejsersnit.

Mirjam Lukasse genkender flere af kvindernes begrundelser, eksempelvis at de fokuserer på barnet som et slutprodukt, og ikke på processen med at bringe det til verden.

Men hun mener, at de begreber, som de danske forskere bruger, er langt fra virkeligheden.

»Jeg spekulerer på, hvad kvinderne ville synes om det. At nogen siger, at du er fanget i din krop, som er noget, du ikke kan styre. Og handler det at fokusere på barnet egentlig om en indre klaustrofobi?« spørger Mirjam Lukasse.

Ikke altid angst

Sundhedspersonale og forskere bruger ofte udtrykket 'fødselsangst' til at beskrive kvinder, som er bange for at føde. Men de danske forskere understreger, at kvindernes oplevelser ikke altid drejer sig om angst.

Analysen sætter begrebet fødselsangst i relation til kvindernes samlede oplevelser og tydeliggør det faktum, at angsten ikke er en dominerende følelse, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Kvinderne forekommer helt sikre. De tror ikke, at de vil være i stand til at føde vaginalt. Men de har svært ved at sætte ord på hvorfor.

Bange for at bande

De danske forskere definerer fødselsangst som frygt for smerter, for egen og barnets sikkerhed eller for, at underlivet skal blive beskadiget.

Men begrebet rummer meget mere, mener Mirjam Lukasse. I sin egen forskning, bruger hun et spørgeskema med 33 spørgsmål for at afdække angsten.

Det kan være alt fra angsten for at føle sig ensom til angsten for dårlig opførsel i løbet af fødsel - kvinden er bange for, at hun vil begynde at bande eller græde.

Mirjam Lukasse mener ikke, at forskerne på en god måde har vist, at kvindernes modvilje over for en vaginal fødsel handler om mere end lige fødselsangst.

»De eneste, der falder ind under denne kategori, er de kvinder, der ønsker, at fødslen skal passe ind i kalenderen. Men kvinder, der ønsker, at intet er overladt tilfældighederne, er nok også lidt bange,« forklarer Mirjam Lukasse.

Systemet lægger op til, at kvinderne skal nævne angst

Mirjam Lukasse er dog enig i, at ikke alle ønsker om kejsersnit sorterer under fødselsangst.

Kan vi risikere, at fødselsangst ender med at blive et begreb, som bliver trukket ned over hovedet på kvinder, som ikke oplever, at de er angste?

»Det sker måske. Hvad, der er angst, er jo et definitionsspørgsmål.«

Norske kvinder, som ønsker kejsersnit uden en umiddelbart synlig eller forståelig grund, får det ikke bevilliget, før de har været til samtale med en læge eller jordmoder.

Svær fødselsangst kan være en årsag til at få kejsersnit bevilliget, og det medfører måske også, at flere taler om angst, som egentlig ikke er det, tror Mirjam Lukasse.

»Du får altså ikke et kejsersnit, fordi du siger, at det passer bedst ind i planerne, hvis du kan føde på en bestemt dato. Systemet er lagt op til, at kvinderne skal tale om fødselsangst,« fortæller Mirjam Lukasse.

Men det varierer meget fra hospital til hospital, hvor villig man er til at bevillige kejsersnit uden en medicinsk årsag, siger hun. Patienten skal høres, men der ikke nationale retningslinjer for, hvad der udgør en god nok grund.

\ Læs mere

Traumerisiko afgøres af fødselsoplevelsen

Myte, at kvinder ønsker unødvendige kejsersnit

I de senere år er det i stigende grad blevet hævdet, at kvinder ønsker kejsersnit uden en særlig bagvedliggende grund.

Den norske lægeforenings tidsskrift hævdede allerede i 2003, at: »...stadig flere vil hellere opereres end føde vaginalt, selvom der ikke er en medicinsk indikation for kejsersnit.«

Men sidste år aflivede Mirjam Lukasse og hendes kollegaer myten om, at mange sunde og raske kvinder ønsker unødvendige kejsersnit.

I et studie påviste de, at:

• Kun 404 ud af 6.500 kvinder fra 6 forskellige lande ønskede kejsersnit.
• 9 ud af 10, der fik ønsket bevilliget, havde en medicinsk grund til ikke at ønske at føde på den sædvanlige måde.

Studiet var ikke landsdækkende i Norge, men stemmer overens med et nationalt studie fra 2008, hvor 8 procent fik kejsersnit uden en medicinsk grund.

Kvinderne forstår instinktivt deres egen situation

»Kun få kvinder ønsker kejsersnit uden en begrundelse. De fleste har en medicinsk grund eller en reel bekymring,« siger Mirjam Lukasse.

Mange af de kvinder, der var bange, havde en følelse af, at de ville få behov for et kejsersnit. De havde tidligere oplevet en kompliceret fødsel, eller der var andre ting, der gjorde det svært at føde vaginalt.

»Vores studie indikerer, at mange kvinder instinktivt forstår deres egen situation,« slutter Mirjam Lukasse.

\ Læs mere

Dyreforsøg: Kejsersnit kan få immunforsvaret til at fungere forkert

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark