Mange nye studerende kæmper lige nu for at gøre et godt indtryk på deres nye studiekammerater, undervisere og arbejdsgivere.
Du er måske selv en af dem? I så fald har du nok lagt mærke til, at det er umagen værd at pakke de helt dårlige vaner væk for en stund.
Har du opført dig helt tåbeligt første dag, kan du nemlig være nødt til at bide i det sure æble og erkende, at det indtryk, du har givet de andre, nok vil vare ved. Ifølge videoen fra TED-Ed i denne artikel er førstehåndsindtrykket faktisk afgørende for, hvad andre forventer af din opførsel.
Førstehåndsindtrykket er afgørende
Ud fra førstehåndsindtrykket prøver vi at forudsige, hvordan et andet menneske vil opføre sig i fremtidige situationer.
Vi er vant til god og hjælpsom opførsel fra mennesker omkring os og bider derfor mere mærke i opførsel, der ikke ligger inden for normerne. Én omgang dårlig opførsel vil for andre lede til en antagelse om, at det sker igen.
Var du ham, der svinede pigerne til første aften? Eller var du hende hystaden, der smed din drink i hovedet på sidemanden?
Så kan det godt være, at der skal meget til, før dine medstuderende begynder at få øjnene op for de kvaliteter, du ellers bærer rundt på.
Af flere omgange er adfærdsforskerne nemlig kommet frem til, at det første billede, vi danner af et andet menneske, både er det mest afgørende og det mest vedvarende - og vi lægger især mærke til umoralsk adfærd hos andre.
Hjernen skaber statistiske sammenhænge
At det dårlige indtryk vægter højere end det gode er dog kun et udsnit af sandheden.
Faktisk bider vi bare mest mærke i spektakulære præstationer eller besynderlige måder at opføre sig på – og det gælder både meget positive og negative indtryk. Simpelthen fordi de afviger markant fra det, vi er vant til at se.
fMRI-skanninger af hjernen viser, at nye informationer om et andet menneske bliver behandlet i to dele af hjernen ved navn ventrolateral præfrontale cortex og superior temporal sulcus.
Disse dele sammenligner, hvor sjældent begivenheder eller bestemte måder at opføre sig på indtræffer – altså en slags statistisk sammenhæng. Falder andre menneskers adfærd uden for statistikken, lægger vi for alvor mærke til det, og så bliver indtrykket svært at ændre på senere hen.
