Derfor beskytter landlivet mod allergisk astma

Ved hjælp af museforsøg har belgiske forskerne fundet ud af, at såkaldte de endotoxiner, som findes i støv og skidt i blandt andet stalde, hæmmer nogle bestemte celler i lungerne.

Disse celler er normalt med til at starte en allergisk overreaktion, som skaber kronisk betændelse i lungerne og dermed allergisk astma.

Men når de er blevet hæmmet af støv og skidt fra en dagligdag i stalden, er risikoen for denne overreaktion naturligt nok meget mindre.

»Vi har længe koblet den beskyttende effekt sammen med bl.a. endotoxinerne. Det fantastiske ved det her studie er, at de kan vise, at der er en specifik effekt af netop endotoxiner på specifikke celler i immunforsvaret,« siger post doc på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Grethe Elholm.

Hun har selv været med til at lave flere studier, som har vist, at mennesker på landet er bedre beskyttet mod at udvikle astma og allergi end byboere. Hun har dog ikke været inde over det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Science.

Udsatte mus fik ikke astma

Flere befolkningsundersøgelser har altså allerede vist og bekræftet, at bønder har mindre risko for allergisk astma end byboere.

Forskerne fra Gent Universitet i Belgien gik skridtet videre – eller måske nærmere skridtet dybere – og undersøgte via museforsøg, hvad der sker med immunforsvaret, når man jævnligt udsættes for landskidt.

De udsatte forsøgsmus for endotoxiner i to uger. Endotoxiner har længe været koblet sammen med landets beskyttende effekt, fordi der findes meget af det i landskidt. Men man har også haft teorier om, at det er kombinationen af forskellige typer bakterier og molekyler, som findes i støvet, der gør udslaget.

Efterfølgende blev musene udsat for allergifremkaldende husstøvmider, som ofte giver allergisk astma hos mennesker. De mus, som havde været udsat for endotoxinerne, udviklede ikke allergi, mens kontrolmusene udviklede allergiske træk.

Endotoxiner hæmmer betændelsesreaktion

Forskerne fandt frem til, at endotoxinerne hæmmer de celler, som ved en fejl sender signal til immunforsvaret og aktiverer det, når man indånder allergifremkaldende stoffer.

Har man været udsat for endotoxiner gennem barndommen, så er ens immunforsvar så at sige blevet uddannet til at tolerere flere stoffer.

»Det dæmper betændelsesreaktionen i immunforsvaret, fordi immunforsvaret har lært ikke at overreagere. Når immunforsvaret møder andre ting, som kan være allergifremkaldende, men som er ufarlige, så flipper immunsystemet ikke ud,« forklarer Grethe Elholm.

Forskerne lavede et tilsvarende eksperiment med forsøgsmus, som blev udsat for støv fra en tysk bondegård og altså ikke specifikt for endotoxiner. Effekten af bondegårdsstøvet var den samme. Dermed er der altså stor sandsynlighed for, at det er endotoxinerne, som har den beskyttende effekt.

»Vi kan ikke afvise, at andre stoffer i landstøvet også har en effekt i forhold til at forebygge allergi. Men nu ved vi i hvert fald, at endotoxinerne beskytter, og at det er noget på landet, som beskytter mod allergi,« siger Grethe Elholm.

Bestemt enzym er involveret i beskyttelsen

Forskerne lavede også forsøg på menneskeceller for at undersøge forskellen på endotoxinernes effekt på raske celler sammenlignet med astmaceller.

De brugte lungebiopsier fra raske og astmatikere og udsatte begge typer af celler for endotoxinerne.

Dermed fandt de frem til, at enzymet A20 tilsyneladende spiller en stor rolle i forhold til at hæmme betændelsen. Dette enzym fungerer som signalstof og er med til at hæmme og standse immunforsvarets betændelsesreaktioner. De astmatiske lungeceller havde meget mindre af det betændelseshæmmende enzym.

Derved tager de belgiske forskere ifølge professor i børnesygdomme på Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Børne Astma Center, Hans Bisgaard, forskningen et skridt videre.
»Endotoksiner har længe været under mistanke for at være involveret i udvikling af astma, tilsyneladende med en beskyttende effekt. Det nye studie på mus er således i overensstemmelse med tidligere fund hos børn,« understreger han.

Det dybere spadestik opnår forskerne, fordi de er i stand til at vise, at A20 enzymet skal være til stede for, at endotoxinerne giver den beskyttende effekt.
»Her tager man et skridt længere og kobler den anti-inflammatoriske effekt af endotoksin med en mekanisme, som tilsyneladende viser, at endotoksin undertrykker det “primitive” immunforsvars respons bl.a. gennem stimulering af specifikke enzymer, og at genetisk mangel på disse hindrer endotoksins beskyttende effekt,« siger han.

Mennesker som af genetiske årsager har mindre af det specifikke enzym, vil ikke opnå den samme beskyttelse mod astma.

Fremtiden: Skidt på pilleform?

Det store spørgsmål er nu, om den nye viden kan bruges til at behandle eller forebygge allergisk astma. Det er ifølge både Hans Bisgaard og Grethe Elholm tvivlsomt.

»Det nye studie giver en ny indsigt i sygdomsmekanismen, men ikke nogen nye perspektiver i forhold til behandling,« siger Hans Bisgaard.

Øget indsigt i sygdomsmekanismen kan dog være første skridt på vejen med ny behandling, mener Grethe Elholm.

»Hvis man kan vise, hvordan endotoxiner hæmmer de her immunceller, så kunne det da være interessant, hvis man kunne efterligne det i behandlingen,« siger hun, men understreger samtidig, at det overordnede problem er, at vi lever for rent og sterilt i byerne.

»Selvfølgelig skal man gøre rent, men man behøver måske ikke gøre det helt så meget. Man skal ikke være så bange for at lade sine børn blive beskidte. Man vasker nok børn ret meget i dag i forhold til for 100 år siden. Men det passer ikke ind i vores ordenssans i dag, sådan som man levede for 100 år siden, hvor børn var snavsede og spiste uden at vaske hænder først,« siger hun.

Det ligger dog nok ikke i den nærmeste fremtid, at bybørn vil begynde at få snavs som en slags kosttilskud.

»Effekten af at udsætte bybørn mere for bakterier er noget, der forskes i, og det kan bidrage til at opretholde den normale bakterieflora i kroppen. Men endotoxiner som kosttilskud er nok ikke så sandsynligt,« siger Grethe Elholm.