Danskere tæt på at kunne kurere sjældne børnesygdomme

Lysosomale opbevaringssygdomme er så sjældne, at de ikke har de store medicinalfirmaers interesse.

Derfor findes der heller ingen kure mod Fabry, Niemann-Pick Type C, Sandhoff eller nogle af de andre sygdomme i denne kategori af dødelige sygdomme, som kun rammer mellem 1 og 2 ud af 100.000 børn.

Selvom der findes behandling til enkelte af de over 50 sygdomme, er smertelindring, kørestol og en slange til at føre mad ned i maven groft sagt oftest alt, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde børnene og deres forældre.

Nu ser det dog ud til, at danske forskere måske har fundet en behandling af de lysosomale opbevaringssygdomme. I hvert fald er forskerne fra biotekvirksomheden Orphazyme klar til at teste en helt ny form for medicin i et fase III-forsøg (de sidste forsøg, inden medicin kan godkendes).

Kan hjælpe mange børn på verdensplan

Hvis medicinen viser sig at være effektiv i forsøgene kan den meget snart være klar til at hjælpe de på verdensplan mange børn, som ellers kun har udsigt til en meget kort fremtid, før de dør.

»Vi har nu testet vores potentielle medicin i celler fra patienter, i dyreforsøg, samt i raske frivillige personer, hvor stoffet har vist sig at være meget sikkert og veltolereret. Vi er derfor nu i gang med at teste det i de syge børn,« fortæller en af forskerne bag det nye gennembrud, ph.d. og forskningsdirektør for Orphazyme, Thomas Kirkegaard.

»Vi regner med at være færdige med vores forsøg til årsskiftet næste år, og hvis alt går, som vi håber, står vi med en medicin til en gruppe børn, der ikke har andre behandlingsmuligheder,« fortsætter han.

Forskernes nyeste opdagelse er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Kollega er begejstret

Lisa Frankel er adjunkt ved BRIC på Københavns Universitet og forsker selv I lysosomale opbevaringssygdomme, men hun har ikke deltaget i det nye studie.

Hun kender dog til arbejdet og har ventet spændt på de nyeste resultater, som heller ikke skuffer.

Specielt synes hun, at det er interessant at se, at den nye medicin ser ud til at kunne ramme en bred vifte af de lysosomale opbevaringssygdomme og ikke blot en enkelt eller to.

»Dét er spændende, synes jeg. Og så er det også interessant, at forskerne er lykkedes med at få deres medicin til at komme gennem blod-hjerne-barrieren (en barriere, der adskiller blodet fra væske i centralnervesystemet, red.), hvilket er årsagen til, at mange tidligere forsøg på at finde medicin mod denne gruppe af sygdomme har fejlet. Det ser meget lovende ud,« siger Lisa Frankel.

Forskeren er også begejstret for, at forskerne allerede laver fase III-forsøg med deres medicin. At forskerne er så langt fremme skyldes, at de allerede har lavet fase I og fase II-forsøg med medicinen i en anden sammenhæng og derfor kan gå direkte til fase III.

»Det er en kæmpe fordel, at de ikke skal lave alle de her indledende studier én gang til. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det kommer til at ende,« siger Lisa Frankel.

Kroppen kan ikke genbruge fedtstoffer

For at forstå det nye forskningsresultat, er det vigtigt at vide, hvad der går galt, når et barn bliver ramt af en lysosomal opbevaringssygdom. Her kommer derfor lidt baggrundsviden.

• Alle celler i kroppen har et fedtstofskifte. Det vil sige, at cellerne kan genbruge fedtstoffer, når de bliver overflødige et eller andet sted i cellen.
  
• Kroppens fedtstofskifte sker i små 'organer' inde i cellerne, som kaldes for lysosomerne. De er så at sige cellernes genbrugsstationer, som genbruger fedtstoffer, aminosyrer, proteiner og så videre.
  
• I tilfælde med de lysosomale opbevaringssygdomme kan lysosomerne ikke finde ud af at nedbryde og genbruge en gruppe fedtstoffer kaldet sphingolipiderne. (Se også faktaboksen nedenfor)
  
• Uheldigvis er sphingolipiderne særdeles vigtige for centralnervesystemet, og hvis kroppens celler ikke kan finde ud af at genbruge dem, stopper lysosomerne til, og det går ud over centralnervesystemet og hjernen.
  
• Karakteristisk for de lysosomale opbevaringssygdomme er derfor, at børn allerede tidligt i livet (tre til fire årsalderen) mister færdigheder forbundet med centralnervesystemet. De får f.eks. svært ved at holde balancen og tale sammenhængende.

»Derfra går det kun ned ad bakke, uden at lægerne kan gøre noget ved sygdommen, og en tidlig død er uundgåelig. Ofte er de her sygdomme så sjældne, at læger endog har svært ved at diagnosticere børnene,« siger Thomas Kirkegaard.

Stof får kroppen til at lave flere heat shock proteiner

Så vender vi tilbage til det nye forskningsresultat.

Allerede i 2010 fandt Thomas Kirkegaard ud af, at man ved at give cellerne et skud HSP70 kunne få gang i lysosomerne igen og få dem til at genbruge sphingolipiderne.

Siden da har han sammen med sine kollegaer i Orphazyme udviklet et molekyle, som får kroppens celler til at producere en overflod af heat-shock-proteiner til at hjælpe lysosomerne og afhjælpe de lysosomale opbevaringssygdomme.

I den mere tekniske afdeling har de udviklet et stof, der stabiliserer transkriptionsfaktoren for det gen, som udtrykker HSP70.

Stoffet hedder Arimoclomol.

»Arimoclomol går simpelthen ind og genstarter systemet, så det opdager, at der er noget galt. Vi har indtil nu vist, at vi på den måde kan afhjælpe de her sygdomme i celler fra patienter samt dyremodeller for sygdommene, og nu er vi så i gang med fase III-forsøg på mennesker,« siger Thomas Kirkegaard.

Kan måske også hjælpe på Parkinson

Arimoclomol hjælper kroppen med at bekæmpe sygdommene på to forskellige måder.

1. For det første, hjælper molekylet med at producere en masse heat-shock-proteiner, der reparerer på de dysfunktionelle enzymer, så enzymerne kan nedbryde sphingolipiderne, der ellers tilstopper lysosomerne.
   
2. For det andet har forskerne også vist i celleforsøg, at stoffet generelt får lysosomerne til at fungere optimalt.

Denne egenskab er ikke bare interessant for de lysosomale opbevaringssygdomme, men det kan også være interessant i forbindelse med andre sygdomme i centralnervesystemet.

Blandt andet har Michael J. Fox Foundation, der uddeler penge til forskning i Parkinsons sygdom, for nylig peget på problemer med foldning af enzymer i netop lysosomerne som et af deres hovedmål for behandling af sygdommen.

»Det kan meget vel tænkes, at vores molekyle også kan være relevant i andre sygdomme, hvor der er problemer med lysosomerne. Vores fokus er de lysosomale opbevaringssygdomme, hvor der er et kæmpe behov for medicin, men perspektiverne for udbredelsen til andre neurodegenerative sygdomme holder vi os absolut for øje,« siger Thomas Kirkegaard.

»Det gør det selvfølgelig ekstra spændende, at de opdagelser, vi gør inden for et lille forskningsområde, også kan bruges i meget større sammenhænge.«