Danskere laver katalog over tarmbakterier

Bakterier skal høre for meget, og det er sjældent, de får positiv omtale. De bliver ofte forbundet med at være sygdomsfremkaldende, som for eksempel i salmonella-inficerede kyllinger eller multiresistente bakterier på hospitaler, som ikke kan slås ned med almindelig antibiotika.

I dag er der heldigvis en oplagt mulighed for at hylde bakterier. Det er nemlig lykkedes et internationalt forskerhold med stor dansk deltagelse at kortlægge 3,3 millioner af de gener, som bakterierne i vores tarme bærer rundt på.

Vores andet genom

Med andre ord: De har kortlagt en stor del af metagenomet af vores tarmflora. Opdagelsen er så stor, at et af verdens førende tidsskrifter, Nature, har valgt at rydde forsiden til fordel for forskernes arbejde. Under overskriften: Our other genome, vores andet genom.

»For 30-40 år siden var bakterier noget, som blot skulle skaffes af vejen. Men det bliver mere og mere klart, at vi lever i et symbiotisk forhold med de milliarder af bakterier, som lever inden i os. Vi kunne ganske enkelt ikke leve et raskt liv uden dem,« siger professor Søren Brunak fra DTU systembiologi over telefonen fra Kina, hvor han i øjeblikket diskuterer de nye resultater med sine danske og kinesiske kolleger.

Søren Brunak perspektiverer opdagelsen således:

»

I 2001, da man kortlagde det humane genom, undrede mange sig over, at vi kun var udstyret med ca. 25.000 gener og alligevel kunne være så komplekse,« siger han.

»En af årsagerne er formodentlig, at bakterierne arbejder for os, og nu viser vores nye forskning, at bakterierne bidrager med et antal unikke gener, som er mindst 150 gange større end det bidrag, som kroppens egne celler kommer med,« siger Søren Brunak.

Tarmflora sikrer vores overlevelse

Bakterierne i vores fordøjelsessystem laver altså med andre ord den biokemi, som vi ikke selv kan finde ud af.

De nedbryder for eksempel de fødekomponenter, vi ikke selv kan bearbejde, producerer vitaminer og hjælper desuden med at holde væksten af de skadelige bakterier nede. Altså et økologisk bakteriesamfund, som vi ikke kunne være foruden. Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere afføringsprøver fra 85 danskere og 39 spaniere. Ad den vej har de blandt andet opdaget, at vi mennesker mindst har 1.000 forskellige slags bakterier i vores tarme, og en stor del af dem har vi alle sammen tilfælles. Det betyder ifølge forskerne med al sandsynlighed, at disse bakterier er helt nødvendige for en sund fordøjelse og et sundt helbred i det hele taget.

Det næste skridt for forskerne bliver at undersøge om og hvordan, vores tarmflora ændrer sig under sygdom.

Ved det møde, jeg deltager i her i Kina, lyder det fra alle retninger, at tarmfloraen ændrer sig under forskellige sygdomme og tilstande.

Søren Brunak, DTU

»Ved det møde, som jeg deltager i her i Kina, lyder det fra alle retninger, at tarmfloraen ændrer sig under forskellige sygdomme og tilstande som for eksempel kræftsygdomme, sukkersyge og fedme. Det skal ikke forstås sådan, at antallet af bakterier i fordøjelsessystemet nødvendigvis går ned under sygdom, men diversiteten falder tilsyneladende. Med andre ord, der er færre bakteriearter til stede i den syge eller belastede krop,« siger Søren Brunak.

Et af de store spørgsmål er nu at finde ud af, om det er den ændrede tarmflora, som udløser sygdomme, eller om den ændrede tarmflora er et resultat af en allerede opstået sygdom.

»Der er endnu ikke styr på, hvad der er årsag og virkning i mange af disse sammenhænge,« siger Søren Brunak.

Medicin med bakterier?

Den nye forskning åbner muligheden for, at man på sigt måske kan gøre en forskel, når det gælder sygdomme, ganske enkelt ved at genoprette en sund tarmflora, der passer til den enkelte, for eksempel gennem fødevarer og medicin, som har et gunstigt indhold af bakterier.

Det bliver mere og mere klart, at vi lever i et symbiotisk forhold med de milliarder af bakterier, som lever inden i os.

Søren Brunak, DTU

Tiden vil vise, om det kan blive et vigtigt redskab i kampen mod fedme, sukkersyge, kræft eller andre sygdomme. Den form for behandling bliver med et fint ord kaldt for probiotika.

Det europæisk-kinesiske forskningssamarbejde er en del af det EU-finansierede forskningsprojekt MetaHIT (Metagenomics of the Human Intestinal Tract).

Projektet har dansk deltagelse af forskere fra Hagedorn Research Institute, Gentofte, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet samt Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.